Hvor lang tid tager det at få batteridatabogen i orden?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Den tid, det tager at få et batteripaspoort i orden, kan ikke fanges i et enkelt tal — men opbygningen af det kan. Der er et par forpligtelser, som tilsammen bestemmer, hvor meget arbejde der ligger, og som for de fleste virksomheder med 10 til 100 medarbejdere er overskuelig, hvis de bliver grebet an i tide.

Indsamling og organisering af data

Artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) beskriver, hvilke oplysninger pasporttet skal indeholde: data om sammensætning, oprindelse, ydeevne og hvad der skal ske med batteriet ved slutningen af dets levetid. For en virksomhed, der importerer eller handler med batterier, betyder det primært et søgearbejde: hvilke data har producenten allerede leveret, hvad mangler, og hos hvem skal det indhentes. Ved et sortiment på et par modeller er det overskueligt; ved titalls varianter med skiftende leverandører løber det hurtigere op end forventet. Når man dykker ned i det for første gang, opdager man ofte, at søgningen efter de rigtige data tager mere tid end udfyldningen af selve pasporttet.

Et funktionelt pasport pr. model eller batch

Pasporttet skal være knyttet til et specifikt produkt og være tilgængeligt via QR-datadrager på batteriet. Det betyder, at der skal sammenstilles og udgives et pasport pr. model — eller pr. batch, alt afhængigt af hvordan dataene adskiller sig. For en virksomhed med et begrænset antal modeller er det et spørgsmål om dage til uger, når dataene er komplette. Ved et bredt eller hurtigt skiftende sortiment anbefales det at være forberedt på, at denne proces skal gentages pr. produktlinje, og at det første gang som regel tager længere tid end efterfølgende gange.

Teste pasportet, før det går live

Et pasport, der eksisterer, men som ikke er godt at konsultere via QR-koden, opfylder faktisk ikke formålet med artikel 77. Før et pasport tages i brug, er det almindeligt at kontrollere, om QR-koden er læsbar, om dataene vises korrekt, og om pasporttet også forbliver tilgængeligt efter salget. Den, der vil vide, hvordan det praktisk talt kontrolleres, finder mere derom i hvordan kontrollerer jeg, at mit batteripasport fungerer korrekt, før jeg går live. Dette trin springes ofte over i planlægninger, selvom det kræver lige så meget tid som samlingen af dataene.

Ti års hosting og sikring af tilgængelighed

Pasporttet skal ikke kun være korrekt ved salget, men skal forblive tilgængeligt i hele den periode, hvor det er obligatorisk at konsultere det. Det er ikke en engangsopgave, men en løbende forpligtelse: den, der selv hoster pasporttet, skal finde en måde at fortsætte med det over årene, også hvis der sker ændringer i virksomheden, webstedet eller platformens leverandør. Denne del kræver ringe tid at etablere, men forudsætter en strukturel aftale — noget som ikke skal glemmes ved processens slutning.

Hvor det går galt i praksis

I praksis opstår forsinkelsesjerne normalt ikke ved selve pasporttet, men ved det, der skal ske før.

En importør opdager, at producenten i Asien ikke standardmæssigt leverer alle de ønskede data, og at det tager uger, før den rigtige kontaktperson reagerer. En grossist bemærker, at batterier, der allerede ligger på lageret, er et anderledes spørgsmål end nye indkøb — det lager falder under en anden ordning, som beskrevet ved hvad gør jeg med batterier, der allerede er på lageret, og det kræver en separat proces ved siden af det løbende indkøb.

En maskinbygger, der installerer batterier i eget udstyr, undervurderer, hvor meget tid det tager at afgøre, om reglerne overhovedet gælder for hans situation — et spørgsmål, som faktisk skal besvares først, før der bruges tid på resten af processen, se gælder batteripaspoorten for mine batterier.

En e-bikeimportør med et lille sortiment går ud fra, at et lille oplag ikke har behov for et pasport, og kommer for sent til at opdage, at antal ikke er en fritagelsesgrund — hvorfor forberedelsen først begynder på et tidspunkt, hvor der ikke er meget tid tilbage. Mere derom findes på kan jeg lave et batteripasport, selvom jeg kun sælger et par hundrede stykker.

Hos virksomheder, hvor pasportet lader intern udarbejde af en person, der gør dette ved siden af andre opgaver, udskydes fristen ofte et stykke ad gangen — ikke fordi opgaven i sig selv er så krævende, men fordi den aldrig står øverst på prioritetslisten før tidspunktet virkelig begynder at trykke.

Hvad du kan fastlægge

For at holde styr på gennemløbstiden hjælper det at fastlægge en række forhold skriftligt — ikke som formalitet, men for at forhindre, at processen går i stå på vej på grund af uklarhed.

• Et overblik over modeller og batches der har brug for et pasport, med status for dataindsamlingen for hver model.
• Aftaler om kontakt med fabrikanter eller leverandører om hvem der leverer hvilke data og inden for hvilken tidsramme — især relevant når oprindelsen ligger uden for EU.
• En plan for det eksisterende lager, adskilt fra processen for ny indkøb, som forklaret under hvad gør jeg med batterier, der allerede er på lageret.
• Et handlingsplan med rækkefølge og ansvarlige, for eksempel opbygget efter sådan tackler jeg batteripasportet trin for trin, så det er klart, hvilken trin der skal være afsluttet hvornår.
• Et testmoment før igang, fastlagt som fast trin i processen i stedet for en løs kontrol bagefter.
• En aftale om hosting på længere sigt, inklusive hvem der er ansvarlig, hvis platformen eller leverandøren ændrer sig.
• Et skøn over omkostningerne pr. model, så budget ikke bliver en forsinkende faktor på det tidspunkt, hvor dataene allerede er parat — se også hvad koster et batteripasport.

Den, der tidligere på papir har disse punkter, opdager normalt, at den egentlige forsinkelse ikke ligger i selve pasportet, men i de trin, der ligger før det — og at disse trin, hvis de startes til tiden, let kan afsluttes inden for det resterende tidsrum til 18. februar 2027.