Hvem må se hvilke oplysninger fra batteridatabogen?
Tre niveauer af indsyn: offentlig, tilsyn og interesserede parter
Ikke alle, der åbner batteripasporet, ser de samme data: pasporet har forskellige adgangsniveauer, der stiger fra frit tilgængeligt for alle til afskærmet for en begrænset gruppe af parter. Når man scanner QR-koden på et batteri, kommer man til et informationslag, der er beregnet til det brede publikum — tænk på generelle produktoplysninger og præstationsdata. Derudover findes et lag med data, der kun er tilgængeligt for parter med en påviselig interesse i disse oplysninger, såsom tilsynsmyndigheder, notificerede organer, toldvæsen og markedsaktører, der senere i kæden har med batteriet at gøre (for eksempel ved reparation, genbrug eller genanvendelse). Denne inddeling er ikke et valg fra platformen eller fra den part, der sammensætter pasporet, men følger af batteriforordningens egne principper, som for hver datakategori bestemmer, hvem der må have adgang.
For hvem dette gælder, og hvad det ikke handler om
Denne adgangsstruktur gælder for det digitale batteripasport, som bliver obligatorisk for batterier, der falder ind under forordningen: EV-batterier, batterier til lettere transportmidler og industrielle batterier over 2 kWh. Reguleringen handler om, hvem der må se hvilke data inden for pasporet — ikke om, hvem der fysisk må åbne, reparere eller demontere batteriet, og heller ikke om databeskyttelse i henhold til GDPR. Personoplysninger falder i øvrigt helt uden for denne systematik; de hører ikke hjemme i et produktpasport, og pasporets adgangsniveauer siger intet herom. Erhvervskonfidentielle oplysninger, såsom fremstillingshemmeligheder, er en separat kategori: de hører ikke uden videre ind i den offentlige del af pasporet, uanset hvem der ellers har adgang til andre dele.
Fra 18. februar 2027, indtil da ingen forpligtelse
Forpligtelsen til at have et batteripasport — og dermed også forpligtelsen til at indrette adgangsniveauerne, som forordningen foreskriver — træder i kraft fra 18. februar 2027. Indtil denne dato er der ingen juridisk forpligtelse til at have et pasport med lagdelt adgang. Det, der allerede er fastsat, er selve forordningens ordlyd: artikel 77 og artikel 78 i Forordning (EU) 2023/1542 fastlægger allerede nu, hvordan pasporet og adgangen hertil skal se ud, når forpligtelsen træder i kraft. Hvis man nu allerede arbejder med en importør eller producent på at opbygge et pasport, arbejder man således inden for en fastsat ramme, selv om det endnu ikke er obligatorisk.
Hvordan dette udspiller sig i praksis for den, der får et pasport sammensat
For en importør eller forhandler, der får et batteripasport opstillet, starter det med at adskille data efter kategori: hvilke oplysninger er beregnet til slutbrugeren eller forbrugeren, der scanner QR-koden, og hvilke oplysninger er kun relevante for parter senere i kæden, såsom en genanvendelsesvirksomhed eller en tilsynsmyndighed. Denne adskillelse bestemmer nemlig, hvordan pasporet teknisk indrettet — ikke hvert datasæt hører hjemme bag den samme QR-kode med samme åbenhed. Dernæst er det vigtigt at undersøge, hvilke data fra egen administration (fra producent eller importør), der tilhører den fortrolige kategori og således ikke hører hjemme i den offentlige del, selvom de er en del af pasporet. Hvis man får pasporet hostet af en tredjepart, er det tilrådeligt at spørge, hvordan denne part teknisk adskiller adgangsniveauerne: er den offentlige del virkelig holdt adskilt fra laget for interesserede parter, og hvordan fastslås det, om nogen tilhører denne sidste gruppe. Det er et praktisk spørgsmål, der allerede nu kan besvares, selv uden at forpligtelsen er gældende.
Hvor dette stammer fra: artikel 77 og artikel 78
Forpligtelsen til at have et batteripasport og inddeling af data efter tilgængelighed — offentlig og begrænset til parter med legitim interesse som tilsynsmyndigheder og markedsaktører i værdikæden — er fastsat i artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen). Artikel 78 i samme forordning handler om det tekniske design og driften af pasportet, og dermed om hvordan disse adgangsniveauer teknisk udformes, for eksempel via QR-databæreren og de underliggende systemer. Sammen udgør disse to artikler grundlaget for både indholdet (hvem må se hvad) og formen (hvordan det teknisk reguleres) af batteripasportet.
Hvis du nu allerede ønsker at kontrollere, hvilke data der senere kommer i hvilket lag af pasportet, kan du bedst gøre det på grundlag af dine egne produktdata: fastlæg, hvilke oplysninger der allerede er tilgængelige hos producenten eller importøren, og diskuter med den part, der sammensætter pasportet, hvordan disse data inddeles efter tilgængelighed. For den præcise, aktuelle tekst i artikel 77 og 78 er den officielle offentliggørelse i EUR-Lex-registeret den relevante kilde.
Grundlag for dette
- Forordning (EU) 2023/1542, artikel 77 (batteripas)
- Forordning (EU) 2023/1542, artikel 78 (teknisk design og drift af batteripasportet)
Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Batteripasset er ikke et dokument med ét adgangsniveau. Nogle data er tilgængelige for alle, der scanner QR-koden, andre kun for en begrænset gruppe af parter med en berettiget interesse. Denne lagdeling ligger til grund for artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) og udarbejdes teknisk i artikel 78. For en virksomhed, der får passet udarbejdet, er denne forskel relevant: den bestemmer nemlig blandt andet, hvilke data, der er frit synlige for konkurrenter, kunder og tilsyn, og hvilke der ikke er.
Hvad der forventes af dig
Skelne mellem offentlig og begrænset adgang
Passet indeholder data, der er tilgængelige for offentligheden — tænk på generelle produktoplysninger og sikkerhedsoplysninger — og data, der kun er synlige for specifikke udpegede parter, såsom markedsaktører, bemyndigede organer eller myndigheder med ansvar for marktilsyn. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere betyder det, at det på forhånd skal være klart, når data leveres til platformen, hvilke data, der falder ind under hvilken kategori. Det er ikke altid et teknisk valg; det rejser også spørgsmålet om, hvilke oplysninger en virksomhed helst ikke vil have delt bredt.
Sikre, at følsomme oplysninger ikke utilsigtet bliver offentlige
Ikke alt, hvad der står i passet, er beregnet til alle. Nogle data, såsom nøjagtig sammensætning eller leverandørdetaljer, kan være konkurrencefølsomme. En virksomhed, der får passet udarbejdet, gør klogt i på forhånd at bestemme, hvilke data der falder under betegnelsen fortrolig, og hvilke der skal være offentligt tilgængelige. Mere om den forskel er beskrevet på siden om eller virksomhedsfølsomme data skal gøres offentlige.
Justere adgangen efter brugerens rolle
Den person, der søger i passet, får et forskelligt billede afhængigt af rollen: en forbruger, der scanner QR-koden, ser noget andet end en genanvendelsesfirma, der behandler batterien ved slutningen af dens levetid, eller en tilsynsmyndighed, der kontrollerer, om forpligtelserne er opfyldt. For en virksomhed betyder det, at de data, der leveres, skal være strukturerede på en sådan måde, at systemet kan muliggøre denne rollebaserede visning. Det vedrører for eksempel data om indsamling og genanvendelse, som er især relevant for parter, der behandler batterien ved slutningen af dens levetid, og mindre relevant for gennemsnitlige slutbrugere.
Sikre aktualiteten af data uanset hvem, der ser
Uanset hvem der har adgang, skal de oplysninger, der er synlige, være opdateret. En tilsynsmyndighed, der får indsigt i data, der ikke længere stemmer overens med den faktiske tilstand af batterien, har ikke meget ud af det. Hvor ofte data skal opdateres, og hvem der er ansvarlig for det, er beskrevet på siden om hvor aktuelle oplysningerne i batteripasporet skal være.
Hvor det går galt i praksis
En importør af e-bikebatterier leverer alle data i én fil uden at skelne mellem, hvad der skal være offentligt tilgængeligt, og hvad der skal have begrænset adgang. Platformen kan derefter ikke automatisk bestemme, hvilke felter der skal være bag en adgangsgrænse, hvilket risikerer, at følsomme oplysninger som standard bliver bredt synlige.
En fabrikant af industrielle batterier antager, at passet kun bliver bekigget af den egen kunde, og giver derfor ingen særskilt vejledning om, hvem inden for kæden (genanvendelsesvirksomhed, tilsynsmyndighed, næste ejer), der har brug for hvilke data. Ved salg af batterien til en tredjepart opstår der derefter uklarhed om, hvem der må søge i hvilke oplysninger.
En machinebouwer antager, at den nøjagtige materialesammensætning automatisk forbliver fortrolig, uden at dette eksplicit markeres ved levering. Fordi denne forskel ikke er fastlagt, ender oplysningerne i den del af passet, der er synlig for alle.
En batterihåndler skifter softwareleverandør for egen produktadministration og leverer det nye datasæt uden at genanføre de tidligere aftalte adgangsniveauer. Resultatet er, at data, som tidligere havde begrænset adgang, behandles som offentligt tilgængelige ved den nye levering.
En scooter-importør går ud fra, at levering af data til platformen automatisk betyder, at tilsynsmyndighederne også har adgang til dem, uden at verificere, om det faktisk er indrettet sådan — med den følge, at der opstår uklarhed på det tidspunkt, hvor en kontrol finder sted.
Hvad du kan fastlægge
- Et overblik over, hvilke data fra passet, der falder under "offentligt tilgængelig", og hvilke der falder under "begrænset adgang", pr. produktkategori.
- En intern aftale om, hvem inden for virksomheden, der er ansvarlig for at markere fortrolige data ved levering til platformen.
- Dokumentation af begrundelsen for, hvorfor bestemte data er markeret som forretningsfølsomt, således at dette kan forklares, hvis en tilsynsmyndighed stiller spørgsmål til det — se også skabelonerne på siden om beskyttelse af virksomhedsfølsomme oplysninger.
- En fast procedure for opdatering af data, herunder hvem der er ansvarlig for det, og hvornår det sker.
- Et overblik over de datakategorier, der skal være i passet, således at der ikke bliver glemt nogen kategori, når adgangsniveauer fastlægges — grundlaget herfor findes på siden om hvilke data der skal være i batteripaspoorten.
- En aftale med egen IT- eller dataleverandør om, hvordan rollebundet adgang teknisk sikres, når data leveres til platformen.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.