Hvad indebærer udvidet producentansvar for batterier?
Producenterne bærer omkostningerne ved indsamling og genanvendelse
Udvidet producentansvar betyder, at den part, der bringer et batteri på markedet, også forbliver ansvarlig for, hvad der sker med batteriet, når det bliver affald. Konkret betyder det, at den part, der anses som producent, finansierer indsamling, behandling og genanvendelse af udtjente batterier, uanset hvem der i sidste ende bruger eller indleverer batteriet. Tanken bag dette princip er, at omkostningerne ved slutningen af produktets livscyklus ikke skal påhvile kommunerne, forbrugeren eller affaldsbehandleren, men derimod den part, der har bragt produktet på markedet og har haft fordel af det. Dette adskiller sig fra pligten til at stille et digitalt batteripasport til rådighed: pasportet handler om information under batteriet livscyklus, mens udvidet producentansvar handler om, hvem der betaler og organiserer, når den livscyklus er slut. Begge pligter er inden for samme forordning, men det er separate dossier med hver sin udfyldelse.
For hvem dette gælder og for hvad det ikke gælder
Dette ansvar påhviler den part, der anses som producent af et batteri: typisk fabrikanten, eller — når et batteri føres ind fra uden for EU — den importør, der bringer batteriet på EU-markedet under eget navn. En distributør eller detailhandler, der videresælger batterier uden at bringe dem på markedet under eget navn, falder som regel uden for dette; dette led i værdikæden har ganske vist andre pligter, såsom at facilitere indsamlingspunkter, men bærer ikke samme finansieringsbyrde. Det gælder for de batterikategorier, der er omfattet af forordningen: bærbare batterier, batterier til lette køretøjer, industrielle batterier, elbatteier og start-, belysnings- og tændingsbatterier. Det gælder ikke for den, der alene videresælger brugte produkter med et allerede på markedet bragt batteri uden at introducere et nyt batteri, og det påvirker ikke direkte slutbrugeren — denne forbliver som regel fri til at indlevere et batteri uden at betale separat.
Datoen for hvornår dette træder i kraft er ikke fastsat her
Artikel 56 og artikel 57 i forordningen beskriver indholdet af denne pligt, men denne kilde indeholder ingen specifik ikrafttrædelsesdato, der adskiller sig fra resten af forordningen. For en konkret dato, hvornår denne pligt gælder for en specifik producent, er den officielle tekst i forordningen den rette kilde — det er anderledes end pligten vedrørende det digitale produktpasport, som har en fast dato på 18. februar 2027. Så længe der på grundlag af kildeteksten ikke med sikkerhed kan fastslås en dato, er det mere forsvarligt ikke at nævne den her end at gætte på et årstal. Hvad der er fastslået: artiklerne om producentansvar er indeholdt i samme forordning som paspourtkravet, hvilket betyder, at den, der allerede forbereder sig på pasportet, finder artikel 56 og 57 i samme tekst.
Hvad en importør eller forhandler kan gøre hermed
Det første skridt er at kontrollere, om ens egen rolle i kæden er den for en "producent" i betydningen af forordningen — det er normalt tilfældet for dem, der bringer batteriet på EU-markedet under eget mærke eller navn, selv hvis fremstillingen finder sted andetsteds. Derefter er det hensigtsmæssigt at undersøge, om der for den relevante batterikategori allerede er et producentregister eller en producentorganisation i virksomhed, da forordningen giver mulighed for at bære forpligtelsen individuelt eller kollektivt gennem sådan en organisation. Dernæst er det praktisk at kortlægge, hvilke strømme — indsamling, transport, behandling — der allerede løber via eksisterende affaldkontrakter, og hvilke der endnu ikke er dækket. Den, der allerede arbejder med det digitale batteripasport, gør klogt i at lægge begge dossier ved siden af hinanden: pasporttet og producentansvaret stammer fra samme forordning og berører ofte samme interne afdeling, men er juridisk adskilte forpligtelser med hver sin egen udfyldelse og egen tidsplan.
Det retlige grundlag: artikel 56 og 57
Denne forpligtelse følger af artikel 56 og artikel 57 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), som sammen regulerer det udvidede producentansvar for batterier: hvem der betragtes som producent, hvad dette ansvar indebærer, og hvordan det kan organiseres. For det præcise område, undtagelser og eventuelle overgangsbestemmelser er den fuldstændige tekst i disse artikler den rette kilde, da et sammendrag aldrig dækker alle nuancer i kildeteksten.
Den, der ønsker at kontrollere, om egen virksomhed betragtes som producent i denne betydning, kan teste dette op imod artikel 56 og 57 i forordningen, bedst i kombination med egen forberedelse på det digitale batteripasport — begge forpligtelser opstår fra samme lov og egner sig til en fælles tilgang inden for samme organisation.
Grundlag for dette
Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvem der bringer batterier på EU-markedet, er ikke færdig på det tidspunkt, hvor produktet når kunden. Batteriforordningen pålægger producenterne også ansvaret for, hvad der sker med batteriet efter brug: indsamling, behandling og genbrug. Det kaldes udvidet producentansvar, og det er fastsat i artikler 56 og 57 i Forordning (EU) 2023/1542. For en importør af e-cykler eller en forhandler af industrielle batterier betyder det et sæt forpligtelser, der er skilt fra batteripasporet, men som alligevel hænger nært sammen med det: den, der regnes som producent for pasporet, regnes som regel også som producent for dette ansvar.
Hvad der forventes af dig
Registrering som producent hos den rette myndighed
En producent af batterier skal registrere sig, før batterier bringes på markedet. Det sker hos den myndighed, som medlemsstaten har udpeget hertil; i Holland foregår det via det hertil bestemte register. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det, at registrering bliver en fast del af processen, før en ny batteritype importeres eller sælges — ikke noget, der bliver rettet til bagefter. Den, der er i tvivl om egen position, finder mere vejledning i skal jeg registrere mig som batteroproducent, og hvor?
Finansiering af indsamling og behandling
Producenten bærer omkostningerne ved indsamling, behandling og genbrug af kasserede batterier. Det sker normalt ikke enkeltvis pr. virksomhed, men gennem deltagelse i et kollektivt system, der udfører disse opgaver på vegne af flere producenter. For en mellemstor virksomhed betyder det i praksis et årligt bidrag, der er knyttet til mængden og typen af batterier, som er bragt på markedet. Dette bidrag er uafhængigt af omkostningerne ved batteripasporet og budgetteres særskilt.
Oprettelse af indsamlingssystemer eller tilslutning til et eksisterende system
Forordningen forventer, at kasserede batterier kan indleveres, omkostningsfrit for slutbrugeren. En producent sikrer det ved selv at organisere et indsamlingspunkt eller ved at tilslutte sig et eksisterende kollektivt system. For en importør af lette køretøjer betyder det ofte, at forhandlere eller servicecentre i salgsnætværket får en rolle ved tilbagetagelse af batterier, og at denne aftale er fastlagt et sted.
Formidling af oplysninger om indsamling og risici
En producent informerer slutbrugere om, hvordan batterier kan indleveres, om effekten af batterier på miljøet, og om farerne ved forkert håndtering af kasserede batterier (tænk på brandrisiko ved lithium-celler). For en webshop eller importør betyder det, at disse oplysninger skal være tilgængelige et sted — på emballagen, i brugervejledningen eller på webstedet — og ikke kun bliver givet mundtligt ved salg.
Årlig rapportering
Mængden af batterier, der bringes på markedet, og mængden, der indsamles, rapporteres med jævne mellemrum til den kompetente myndighed. For en virksomhed af denne størrelse betyder det, at det eget salgsregnskab er indrettet således, at disse tal kan leveres på anmodning, uden at der efterfølgende er behov for en større rekonstruktion.
Hvor det går galt i praksis
En importør af e-cykelakkumulatorer bringer en ny batteritype på markedet uden at registrere sig på forhånd, fordi opmærksomheden helt går til CE-processen og batteripasporet. Producentansvaret opdages først efterfølgende, når en engrospartner spørger om det.
En virksomhed sælger scootere under eget mærkenavn med et batteri, som er fremstillet af en tredjepart. Antagelsen er, at den oprindelige fabrikant bærer producentansvaret, mens den, der sælger under eget mærke, selv kan blive anset som producent. Denne position er udfoldet på jeg sælger batterier under mit eget brand — hvilke forpligtelser får jeg?
En maskinebygger, der monterer industrielle batterier over 2 kWh i eget udstyr, antager, at batterileverandøren allerede har dækket alle forpligtelser. Om det er tilfældet, afhænger af, hvad der præcist er aftalt, og hvem der udfylder hvilken rolle efter forordningen — et spørgsmål, der er belyst under hvad betyder begrebet markedsdeltager i batterilovgivningen og er jeg importør eller producent ifølge batteriforordningen?
En virksomhed tilmelder sig ganske vist et kollektivt finansieringssystem, men forsømmer at informere slutbrugeren om indsamlingsstederne — med det resultat, at batterier alligevel havner i det almindelige affald, på trods af en ordentligt struktureret dokumentering.
En fabrikant uden for EU leverer batterier til en nederlandsk køber, der antager, at den udenlandske part bærer producentansvaret. Inden for EU ligger det ansvar imidlertid ofte hos den part, der faktisk bringer batterien på EU-markedet. Se herom min producent er uden for Den Europæiske Union — hvem regulerer batteripasporet så?
Hvad du kan fastlægge
- Bevis for registrering som producent hos den kompetente myndighed, herunder datoen for, hvornår registreringen fandt sted i forhold til tidspunktet for første salg
- Aftale eller medlemskab af et kollektivt indsamlingssystem, hvori udgifter og ansvarsfordeling er aftalt
- Interne aftaler med forhandlere, servicepunkter eller distributører om tilbagetagelse af kasserede batterier
- Dokumentation, der stilles til rådighed for slutbrugere om indsamling og risici, såsom tekster på emballage eller websted
- Oversigt over solgte mængder pr. batteritype, egnet som grundlag for den årlige rapport
- Korrespondance eller kontraktlige aftaler med leverandører om, hvem der bærer producentansvaret, især ved salg under eget mærke eller ved indkøb uden for EU
Den, der endnu ikke har præcist afgrænset disse ansvarsforhold inden for egen kæde, gør klogt i først at fastslå, hvilken rolle virksomheden selv udfylder. Det er et andet spørgsmål end, hvem der sammensætter batteripasporet, selv om begge emner hele tiden berører hinanden — se også hvem er ansvarlig for batteripaspoorten?
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.