Hvordan dokumenterer jeg andelen af genbrugt kobalt, lithium, nikkel og bly?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Angive andelen af genybillet kobalt, litium, nikkel og bly

Artikel 8 i forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) forpligter til at angive den procentdel af genybilket materiale, der stammer fra produktions- og forbrugsaffald, pr. batteri eller pr. batterityp for disse fire stoffer. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det i praksis, at der skal være et tal pr. stof til rådighed, ikke blot en kvalitativ påstand som "indeholder genybilket materiale". Enhver, der importerer batterier eller samler batterier fra celler fra en leverandør, er for dette tal afhængig af, hvad den pågældende leverandør kan levere — og disse oplysninger skal være dokumenteret, før paspoorttet sammensættes.

Gøre tallet sporbart til en kilde

Et tal alene er ikke tilstrækkeligt, hvis det ikke er klart, hvor det kommer fra. De oplysninger, der skal fremgå af batteripasset, er beskrevet i bilag XIII til forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), og andelen af genybilket materiale er en af posterne sammen med andre materialoplysninger. Det rejser straks spørgsmålet om, hvordan dette står i forhold til de oplysninger om materialerne i et batteri, der skal angives præcist — andelen af genybilket materiale er et supplement til materialsammensetningen, ikke en erstatning for den. Begge oplysninger skal eksistere side om side i paspoorttet.

At skelne mellem produktionsaffald og forbrugsaffald

Forordningen omtaler genybilket materiale fra produktionsaffald og fra forbrugsaffald (post-consumer genvund). Denne skelnen er relevant, fordi det siger noget om materialekilden: restprodukter fra en produktionsproces er noget andet end materiale, der er genvundet fra kasserede batterier. For en virksomhed, der køber celler hos forskellige leverandører, kan det betyde, at andelen pr. leverandør og pr. levering kan variere, og at et gennemsnitligt tal ikke er brugbart for en specifik batterityp uden yderligere forklaring.

At holde tallet aktuelt pr. model eller produktionsserie

Fordi andelen af genybilket materiale afhænger af den pågældende produktion, er det ikke fastlagt for hele levetiden af en produktlinje. Dette berører spørgsmålet om hvor ofte oplysningerne i batteripasset skal opdateres — en ændring i leveringskæden eller i recyclingprocenten hos en leverandør kan få konsekvenser for det tal, der indgår i et igangværende eller nyt pasport.

Hvor det går galt i praksis

Et skøn præsenteres som et hard tal. En importør modtager fra cellefabrikanten en generel marketingudtalelse ("30 % genybilket materiale") uden underliggende specifikation pr. stof og overtager det tal som om det var en målt værdi for kobalt, litium, nikkel og bly hver for sig.

Tallet er ikke opdelt pr. stof. Der nævnes en procentdel for "genybilket materiale" generelt, mens forpligtelsen kræver en andel for hver enkelt stof — kobalt, litium, nikkel og bly skal hver have deres eget tal.

Kilden til tallet kan ikke længere spores. Et halvt år efter sammensetningen af paspoorttet bliver der spurgt, hvad procenten var baseret på, og ingen i virksomheden kan længere angive, hvilket dokument, hvilken leverandørserklæring eller hvilken beregning der lå til grund.

Et gennemsnitligt tal anvendes på en individuelt batterityp. En forhandler bruger et sektorgennemsnit eller et tal fra en sammenlignelig model, fordi egen leverandør ikke kan levere en nøjagtig procentdel for det specifikke parti.

Ændringer hos leverandøren gennemføres ikke i eksisterende pasporter. Leveringskæden ændrer sig — en ny råstofkilde, en anden recyclingprocent — men det allerede offentliggjorte pasport fortsætter med at vise det gamle tal.

Hvad du kan fastlægge

• En leverandørserklæring pr. stof, hvor celproducenten eller råstoffleverandøren angiver andelen af genanvendt materiale for kobalt, lithium, nikkel og bly hver for sig, herunder en angivelse af, om det drejer sig om produktionsaffald eller forbrugsaffald.
• Et dokument, der markerer forskellen mellem estimat og målt værdi, således at det ved en kontrol er klart, hvilket tal der er leveret på hvilket grundlag, og hvilken usikkerhed der er forbundet hermed.
• En sammenkæding mellem procentsatsen og en specifik batterimodel eller produktionsbatch, således at et tal ikke står isoleret fra det parti, det gælder for.
• En oversigt over, hvornår en leverandør senest har leveret et tal, som grundlag for at vurdere, om en opdatering er nødvendig ved en ny levering eller kontraktændring.
• Et dossier, hvor andelen af genanvendt materiale er sammenkædet med den bredere materialesammensætning, således at disse to oplysninger – der hver for sig, men dog sammenhængende, er angivet i bilag XIII i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) – ikke ender forskellige steder i forskellige systemer.
• En skabelon til leverandørforespørgslen, for at stille de samme spørgsmål til hver ny underleverandør eller celparti om oprindelse, målemethod og procentsats, således at oplysningerne kan sammenlignes.

Enhver, der undrer sig over, hvordan denne procentsats forholder sig til andre obligatoriske oplysninger i passet, såsom ydelses- og bæredygtighedsoplysningerne, der er obligatoriske eller det bredere spørgsmål hvilke data der præcist skal stå i batteripasset, handler klogt ved ikke at behandle andelen af genanvendt materiale som et isoleret tal, men som en del af et dossier, der dækker hele batteriets materialeherkomst.