hvad forstås ved et industrielt batteri i loven

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Batterijenverordningen arbejder med faste kategorier, og "industrielt batteri" er en af dem. I artikel 3 i Forordning (EU) 2023/1542 (batterijenverordningen) står definitionen: et industrielt batteri er et batteri, der er designet til industriel brug, og som ikke falder under de øvrige kategorier — altså ikke under bærbare batterier, ikke under LMT-batterier (lette transportmidler), ikke under EV-batterier og ikke under startakkumulatorer fra køretøjer. Det er i praksis en restbetegnelse: alt hvad der er fremstillet til erhvervs- eller industriel brug og ikke passer andre steder, falder ind under denne kategori.

Det gør kategorien bred. En batteriblok i en produktionsmaskine, energilagringen bag en ladestation, en nødstrømsforsyning på et serverrum, en akkumulatorbundt i en robotarm eller en kørestol med høj effekt — det er alle eksempler, der i praksis betegnes som industrielle. For virksomheder, der konstruerer maskiner, installationer eller udstyr med et indbygget batteri, er dette ofte den kategori, som deres produkt falder inden for, selv om "industrielt" ved første øjekast antyder en tyngre betydning end det pågældende apparat har.

Fastslå om batteriet faktisk er industrielt

For en virksomhed med 10 til 100 medarbeidere, der køber, behandler eller videresælger batterier, er det første trin at fastslå, hvilken kategori et batteri præcist tilhører. Det sker ikke efter intuition, men i henhold til definitionerne i artikel 3. Praktisk betyder det, at der for hver produktlinje eller pr. købt batterityp kigges: er dette et batteri til et let transportmiddel, sidder det i et køretøj, er det beregnet til at være bærbart for forbrugere, eller er det blot til noget tredje — og så er der stor chance for, at "industrielt" er den korrekte betegnelse. Hvis man er i tvivl her, kan man bruge spørgsmålet hvilke batterier falder ind under batteriforordningen? som udgangspunkt for at placere kategorierne ved siden af hinanden.

2 kWh-grænsen som led i vurderingen

Industrielle batterier er kun underlagt pasportpligten fra en bestemt kapacitet. Det er et afgørende punkt: en lille industriel batteripakning på et par hundrede wattimer falder under en anden behandling end en stor pakning på titusinder kilowattimer. For virksomheder betyder det, at kapaciteten af hver batteritype i deres eget produktprogram skal være klart kortlagt — ikke som en løs teknisk specifikation, men som noget, der direkte afgør, om pasportprocessen gælder. Mere om, hvor præcis denne grænse ligger, og hvad den betyder, findes på hvad betyder grænsen på 2 kWh for industrielle batterier?

Fastslå, hvem der er ansvarlig for pasportmærket

Artikel 77 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), artikel 77 bestemmer, at der for batterier, som falder ind under pasportpligten, skal udstedes et digitalt batteripasseport. For industrielle batterier, der kommer på markedet selvstændigt, ligger dette ansvar normalt hos producenten eller importøren, der bringer batteriet på markedet i EU. For batterier, der er indbygget i en maskine eller installation, er spørgsmålet om ansvaret mindre ligetil — det afhænger af, hvem der bringer det samlede produkt på markedet. Maskinebygere, der køber batterier og integrerer dem i eget udstyr, gør klogt i at få dette helt klart på forhånd, og siden batteriet er installeret i mit produkt — hvem laver så pasportet? går nærmere ind på det.

Skelne mellem beslægtede kategorier

Da industrielle batterier er en restgruppe, opstår der mest forvirring ved grænserne: hvor holder "industriel" op, og hvor begynder noget andet. Et batteri i en elektrisk lastecy­kel kan for eksempel være meget tæt på definitionen på et LMT-batteri, og et stationært energilagringssystem på en virksomhed kan ses som både industrielt og som noget helt tredje, afhængigt af anvendelsen. For virksomheder, der har denne slags grænsesager i deres sortiment, er det fornuftigt at dokumentere pr. produktgruppe, hvorfor der er valgt en bestemt kategori, og ikke blot at stole på, hvad leverandøren kalder produktet.

Hvor det går galt i praksis

En første tilbagevendende situation: en virksomhed overtager leverandørens eller producentens betegnelse uden selv at kontrollere den mod definitionen i artikel 3. Hvis leverandøren kalder det "industrielt", mens det faktisk er en bærbar batteripakke, eller omvendt, ontstår der en forkert vurdering af forpligtelserne.

En anden situation: batteripakningen kapacitet bliver ikke registreret eller ikke kontrolleret ved designændringer. En pakning, der oprindeligt var under 2 kWh-grænsen, kan ved næste produktversion ligge over den uden, at det bemærkes i administrationen.

En tredje: virksomheder, der bygger maskiner eller installationer med et indbygget batteri, antager, at batterileverandøren er ansvarlig for pasportmærket, mens dette ansvar i virkeligheden ligger hos den, der bringer det samlede slutprodukt på markedet.

En fjerde situation opstår hos virksomheder, der både har industrielle batterier og andre batterityper i deres sortiment — for eksempel en importør af både e-bike-batterier og stationære energilagringssystemer. Uden en klar opdeling pr. produktlinje anvendes pasportprocessen for den ene type ved et uheld på den anden, eller springes helt over.

En femte: ved tvivl om kategorien bliver spørgsmålet holdt tilbage for længe, mens klarhed om kategorien er grundlaget for alt, hvad der følger efter — fra passportets indhold til spørgsmålet om, hvem der skal levere det.

Hvad du kan fastlægge

• En oversigt pr. produktlinje eller batteritype, med den valgte kategori (industriel, LMT, bærbar, EV eller startbatteri) og dokumentationen herfor på grundlag af artikel 3.
• Den fastsatte kapacitet (i kWh) for hver industriel batteripakning, inklusive tiden for fastlæggelsen og hvem der gjorde det.
• Korrespondance eller specifikationer fra producenten eller leverandøren, hvori batteriets tekniske karakteristika er beskrevet.
• En fastlagt aftale om, hvem i kæden der er ansvarlig for at levere pasportdata, især når batterier er indbygget i eget udstyr.
• Et kontrolpunkt ved produktændringer, så en ændring i batteriprisen testes igen i forhold til kategoriseringen og kapacitetsgrænsen.

For dem, der efter denne kategorisering stadig ønsker at kontrollere, om forpligtelsen i tiden allerede gælder, giver hvornår bliver batteripasportet obligatorisk? der mere klarhed herom.