Hvad er et batteri til lette køretøjer (LMT-batteri)?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Identificer batteriet korrekt som en LMT-batteri

Et LMT-batteri er i henhold til artikel 3 i batteridirektivet en batteri, der er specifikt beregnet til køretøjer uden hjul eller med en, to eller tre hjul: tænk på e-cykler, elektriske løbehjul og scootere og lignende lette transportmidler. For en importør eller samler af denne type produkter er det første praktiske trin at konstatere, at batteriet faktisk falder ind under denne kategori og ikke under en anden. Denne skelnen er ikke altid triviel: et batterimodul, der med hensyn til effekt og format ligner et LMT-batteri mistænkeligt meget, kan alligevel klassificeres som noget tredje inden for et lidt anderledes anvendelsesområde. Hvis nogen er i tvivl om, hvorvidt et bestemt køretøj og det tilhørende batteri falder herunder, findes en mere udførlig forklaring på hvilke batterier falder ind under batteriforordningenFor en virksomhed på 10 til 100 medarbeidere betyder dette især: ved køb og produktklassificering dokumentere på grundlag af hvilke karakteristika et batteri er klassificeret som LMT, således at det valg senere kan rekonstrueres.

Afgøre hvem der bærer forpligtelserne

Direktivet pålægger forpligtelserne på fabrikanten, og i praksis ofte på den part, der bringer produktet på markedet i EU — ved importerede e-cykler og scootere er det normalt importøren. Artikel 1 beskriver direktionens anvendelsesområde i bred forstand, hvilket betyder, at en virksomhed, der henter batterier fra et tredjeland og sælger dem under eget navn eller mærke, i praksis påtager sig sammenlignelige forpligtelser som en fabrikant. Dette er relevant for administrationen: hvem i virksomheden der varetager rollen som "ansvarlig part" for LMT-batteriet, er et spørgsmål, der kan besvares tidligt i processen, ikke først ved en kontrol. En nærmere præcisering af denne fordeling findes på batteriet er installeret i mit produkt — hvem laver så pasportet?, som er relevant, når batteriet ikke sælges separat, men er en del af køretøjet.

Skelne mellem andre batterikategorier

LMT-batterier bliver i direktivet skelnet fra bærbare batterier, industrielle batterier og batterier til elektriske køretøjer (EV-batterier). Denne skelnen er ikke kosmetisk: hver kategori har sit eget system inden for direktivet med egne forpligtelser og tidsplaner. Et batterimodul, der ved første øjekast ligner et bærbart batteri — for eksempel på grund af vægten eller anvendelsen — kan på grund af brugen i et køretøj alligevel klassificeres som et LMT-batteri. For virksomheder, der handler både med bærbare batterier og LMT-batterier, er denne skelnen noget, der skal dokumenteres for hver produktlinje; en sammenligning med bærbare batterier findes på har bærbare batterier også brug for et batteripassport?.

Tage højde for den kommende forpligtelse

Forpligtelsen til at have et digitalt produktpaspoort for LMT-batterier gælder fra en fastsat dato, som er angivet i direktivet. For en virksomhed, der importerer e-cykler eller scootere, betyder dette, at forberedelsestiden allerede er relevant: pasportet kræver data, der indsamles fra designet og købet af batteriet, ikke noget, der hurtigt kan samles bagefter. Mere om den præcise dato og hvad der går før det findes på hvornår bliver batteripasportet obligatorisk?.

Forstå hvad pasportet indeholder

Udover spørgsmålet om, hvorvidt et batteri falder under forpligtelsen, er det nyttigt at vide, hvad pasportet faktisk er: et digitalt dossier med data om batteriets sammensætning, herkomst, præstationer og reparabilitet, tilgængeligt via en QR-kode på produktet. For dem, der endnu ikke har en klar forståelse heraf, findes en forklaring på hvad er et batteripaspoort præcist?.

Hvor det går galt i praksis

En almindelig situation er, at en importør af e-bikes antager, at leverandøren i Asien er ansvarlig for batteriklassificering og passet, mens ansvaret i praksis påhviler den part, som bringer produktet på EU-markedet. En anden situation: en virksomhed sælger både komplette e-bikes og løse reservebatterier og behandler begge som det samme produkt, selv om forpligtelserne kan variere afhængigt af salgsform. En tredje situation opstår hos scooterfabrikanter, som selv samler et batteripakke fra indkøbte celler — her opstår der uklarhed om, hvem der præcist er fabrikant af LMT-batteriet: celleleverandøren, pakkesamleren eller køretøjsfabrikanten. En fjerde, ofte undervurderet situation er forvirringen mellem et LMT-batteri og et batteri til lette elektriske arbejdskøretøjer, som tidligere klassificeres som industribatteri, hvilket resulterer i, at forkert regime anvendes. En femte situation: virksomheder, som mener, at datoen for pligtstillingtredelse stadig ligger langt væk, mens dataindsamlingen til passet går tilbage til batteriens design- og indkøbsproces, hvilket betyder, at at vente til kort før deadline giver ringe plads til rettelser.

Hvad du kan fastlægge

• Et overblik pr. produktlinje over, hvilke batterier der er klassificeret som LMT-batterier, med begrundelsen for det valg.
• Angivelsen inden for virksomheden af, hvem der udfylder rollen som fabrikant, importør eller bemyndiget repræsentant for hvert involveret batteri.
• Korrespondance med leverandører om oprindelsen, sammensætningen og tekniske specifikationer for battericellen og pakken.
• Et dossier pr. batteritype med de data, som er nødvendige for passet: kemisk sammensætning, kapacitet, reparabilitet og oprindelsen til råstoffer.
• En intern forklaring af skelnen mellem de batterikategorier, som virksomheden handler med, således at ved personaleskifte klassificeringen ikke går tabt.
• En tidsplan hen imod pligtstillingtredelse, inklusive de tidspunkter, hvor data fra leverandører skal være modtaget for at kunne samle passet til tiden.