Hvilke etiketter og markeringer skal være på et batteri?
Hvad der skal være på etiketten
Et batteri bærer en fysisk mærkning med et fast grundsæt af data: hvem fabrikanten er, hvilken type og hvilken batchlot eller serienummer det drejer sig om, hvad den kemiske sammensætning er, og — hvor relevant — om der er stoffer som kviksølv, cadmium eller bly i det. Derudover skal mange batterikategorier have en angivelse af kapaciteten. Der skal også være symbolet for separat indsamling: det velkendte gennemkrydset affaldsspand, som angiver at batteriet ikke hører hjemme i det almindelige affald. Ud over disse fysiske data skal der være en QR-kode på eller ved batteriet: en databærer som giver adgang til yderligere oplysninger. Denne kode er den samme slags databærer som også kan henvise til det digitale batteripaspoort, men mærkningspligten fra artikel 13 står for sig selv og gælder bredere end kun for batterier, for hvilke et paspoort er obligatorisk.
Hvilke batterier dette gælder for — og hvilke ikke
Forordningen skelner mellem batterikategorier — bærbare batterier, batterier til lette køretøjer, industrielle batterier, batterier til elektriske køretøjer og start-, lys- og tændingsbatterier (SLI) — og den præcise udformning af etiketten varierer efter kategori. Ikke alle batterier skal således vise de samme oplysninger; en kapacitetsangivelse er for eksempel relevant for andre kategorier end dem, hvor det udelukkende handler om kemisk sammensætning. Hvad mærkningspligten ikke gør: den erstatter ingen anden pligt i forordningen. CE-mærkning er et separat spørgsmål, og pligten til at have et digitalt produktpaspoort står adskilt fra mærkningspligten, selvom samme QR-kode kan bruges til begge formål. For meget små batterier, hvor der ikke er fysisk plads til en fuldstændig etiket, arbejder forordningen det kategori for kategori ud, hvordan dette håndteres — det er således ingen generisk fritagelse, men en kategorispesifik udarbejdelse.
Hvilken dato der er fastsat, og hvilken endnu ikke
Det er fastslået, at Forordning (EU) 2023/1542 som helhed er vedtaget og trådt i kraft, og at forpligtigelserne ikke alle træder i kraft på samme tidspunkt: forordningen opbygger de forskellige forpligtigelser — herunder mærkningen, indsamlingssymbolet, QR-koden og kapacitetsangivelsen — gradvist op, med egne ikrafttrædelsesdatoer for hver del og for hver batterikategori. Hvilken præcis dato der gælder for hvilken del af etiketteringen, er noget som i forordningen selv er fastslået for hver forpligtelse. For at undgå at nævne en dato, der ikke med sikkerhed kan underbygges: for den præcise ikrafttrædelsesdato for en bestemt del af mærkningspligten er den officielle tekst i artikel 13 den relevante kilde at konsultere. Hvad der er klart: den gradvise opbygning betyder, at et batteri, som bringes på markedet i dag, ikke automatisk skal opfylde alle fremtidige etiketteringskrav, men vel kravene, der allerede gælder på det tidspunkt.
Hvad dette betyder i praksis
For importers, traders or installers of batteries, the first step is to determine which category a battery falls into — portable, light electric vehicle, industrial, EV or SLI — because that determines which data must appear on the label. Next comes checking which data are already available from the manufacturer: chemical composition, any presence of mercury, cadmium or lead, capacity, batch or serial number. If that data is missing, it is something to request from the manufacturer or supplier, because without that basic information a label cannot be completed. Subsequently, the physical label together with the collection symbol is placed on the battery, and the QR data carrier is added. In practice, it is efficient to link the QR code immediately to where the broader product information is located — including, where applicable, the digital battery passport — so that two separate codes are not needed for two separate obligations. Batpas.eu supplies that QR data carrier and the hosting of the underlying data, and compiles it based on the information provided by the manufacturer or importer.
Where this follows from: article 13
The labelling and marking requirements for batteries are laid down in article 13 of Regulation (EU) 2023/1542 (Battery Regulation). That article governs which data must physically appear on or with the battery, which collection symbol is mandatory, and that a QR code must be added as a data carrier. For the full and up-to-date text, including the precise elaboration per battery category and the associated entry dates, the official publication of the regulation is the appropriate source.
Hvad skal der gøres nu
Those now facing this obligation start by determining the battery category and collecting the data the manufacturer already has — chemistry, capacity, any hazardous substances, batch number — and consult the official text of article 13 for the exact, up-to-date content and entry dates. Those wishing to combine the physical marking with the digital side of the matter, with one QR code pointing to both the legally required information and the battery passport, can contact batpas.eu for this.
Grundlag for dette
Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
Mærkning med generelle oplysninger om batteriet
Artikel 13 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) foreskriver, at et batteri skal være forsynet med et mærkat med et fast sæt af oplysninger: blandt andet navn eller varemærke for fabrikanten, batteritypen og stedet, hvor batteriet er fremstillet. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det først og fremmest et spørgsmål om datahåndtering: disse oplysninger skal være fastlagt ved modtagelsen af batteriet (ved import eller montage), da de også skal fremgå af det digitale paspoort. Virksomheder, der køber batterier fra forskellige fabrikanter, vil hurtigt konstatere, at mærkatet varierer fra leverandør til leverandør med hensyn til form og fuldstændighed — det er præcis her, hvor den egne kontrol skal starte.
Gøre kemisk sammensætning synlig
En anden forpligtelse fra artikel 13 handler om at angive batteriets kemiske sammensætning på mærkatet. Det er relevant for genvinding, transport og farekendelse, og det er også oplysninger, der fremgår af det digitale paspoort. Praktisk set kræver det samarbejde med celleleverandøren eller celfabrikanten: en importør af el-cykler eller scootere har normalt ikke selv målt disse oplysninger, men modtager dem via et datablad eller en overensstemmelseserklæring fra fabrikanten. Det er denne dokumentation, der danner grundlag for, hvad der står på mærkatet og i passet.
Angivelse af farlige stoffer
Hvor det er relevant, anfører mærkatet tilstedeværelsen af visse stoffer som kviksølv, kadmium eller bly, så langt forordningen kræver det. For virksomheder, der samler batterier fra celler og moduler med forskellig oprindelse, betyder det, at tilstedeværelsen af disse stoffer skal kontrolleres for hver komponent, ikke kun på færdigproduktets niveau. En montagebedrift, der samler en batteripakke fra celler fra en ekstern leverandør, har herved eget ansvar, også når cellerne selv allerede har et mærkat.
Kapacitet og øvrige tekniske egenskaber
Artikel 13 kræver også angivelse af tekniske egenskaber såsom kapacitet på mærkatet selv eller via den medfølgende dokumentation. For maskinbyggere, der anvender industrielle batterier over 2 kWh i eget udstyr, er dette ofte det punkt, hvor sondringen mellem "mærkat på batteriet" og "oplysninger i passet" bliver noget utydeligt — begge skal være korrekte og stemme overens. En uoverensstemmelse mellem det, der står på mærkatet, og det, der er registreret i passet, er en af de første ting, der bemærkes under en kontrol.
QR-koden som adgang til det digitale paspoort
Ud over den fysiske mærkning kræver artikel 13 en QR-kode på batteriet, som giver adgang til batteripasset. Det er en anden forpligtelse end mærkatet med tekstoplysninger: QR-koden er forbindelsen til det digitale lag. Hvordan denne kode præcist skal påføres batteriet, hvor den placeres på produktet, og hvilke tekniske krav der gælder herfor, er udarbejdet i hvordan QR-koden for batteripasset kommer på batteriet. For virksomheder, der lader denne kode udarbejde selv, er det også værd at vide hvad GS1 Digital Link er, og om det er nødvendigt for batteripasset, fordi det er en meget brugt standard til at skabe forbindelsen mellem fysisk produkt og digitalt paspoort.
Læselighed og holdbarhed af markering
Mærkatet og QR-koden skal forblive læselig i løbet af batteriets levetid. Det er en forpligtelse, der går ud over påføringen af markeringen ved produktionen — det handler også om materialechoice og placering, så slitage, fugt eller varme ikke gør læseligheden ubrugelig inden for kort tid. For en importør af lette køretøjer betyder det, at valget mellem en klistermærkat, gravering eller indbrændt markering ikke kun er et omkostningsspørgsmål, men også et overholdelsesspørgsmål.
Hvor det går galt i praksis
En første situation, der ofte opstår: en importør modtager batterier med et mærkat på et sprog eller i en form, der ikke stemmer overens med det, som artikel 13 kræver, og ændrer dette ikke, fordi batterien »allerede har et mærkat«. Tilstedeværelsen af et mærkat er ikke det samme som at opfylde det indhold, som forordningen kræver.
En anden situation opstår ved batteripakker, der er sammensat af flere celler eller moduler: mærkatet på slutproduktet angiver data om huset, men ikke om de underliggende celler, mens den kemiske sammensætning af disse celler er relevant for passet.
En tredje tilbagevendende situation er QR-koden, som teknisk set er til stede, men ikke stemmer overens med et gyldigt eller aktuelt pas — for eksempel fordi koden blev oprettet, før de endelige data var kendt. Dette vedrører også spørgsmålet om, hvordan hver batteris får en entydig identifikation— uden en stram binding mellem en entydig identifikation og de korrekte pasdata opstår risikoen for, at en kode peger på den forkerte eller en tom side.
En fjerde situation: QR-koden er anbragt på et klistermærke, der ikke er bestandigt over for batteriens brugsmiljø, hvorfor det bliver ulæseligt inden for få måneder. Hvad der skal gøres i så fald, hænger sammen med spørgsmålet hvad der skal gøres, hvis QR-koden på en batterier ikke længere kan læses — en situation, der kunne have været undgået gennem et bedre materialvalg på forhånd.
En femte situation opstår hos virksomheder, der anvender batterier i en større enhed, såsom en maskine eller en el-cykel: batteriens mærkat bliver utilsigtet skjult bag et hus, mens spørgsmålet om batteripasset gælder for ens egen situation længe er blevet besvaret med »ja«. Mærkningspligten forsvinder ikke, fordi batterien er indbygget.
Hvad du kan fastlægge
- En oversigt pr. batterityp over de data, der skal stå på mærkatet, forbundet med kilden (fabrikant, celleverandør, egen montering)
- Datablad og overensstemmelseserklæringer fra celleverandører, indeholdende den kemiske sammensætning og eventuelle farlige stoffer
- En fastsat fremgangsmåde for anbringelse af QR-koden, herunder materialvalg og placering på produktet
- Et kontrolpunkt, hvor mærkatsdata og pasdata sammenlignes med hinanden, før batterien forlader virksomheden
- Aftaler med leverandører om mærkning af batterier, der købes som komponenter (celle, modul) i stedet for som slutprodukt
- En fastslået binding mellem batteriens entydig identifikation og det tilhørende pas, ligeledes relevant, når pasdata administreres via binding til et eget ERP- eller lagersystem
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.