hvilke sanktioner eller bøder gælder for manglende batteripasport

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Batteriforordningen regulerer sanktioner i artikel 93: medlemsstatterne fastsætter selv reglerne for sanktioner ved overtrædelse, og disse sanktioner skal være effektive, proportionale og afskrækkende. Det betyder, at der ikke er noget fast europæisk bødebel beløb i forordningen — hver medlemsstat gennemfører dette på nationalt plan. For en virksomhed, der bringer batterier på markedet, handler eller importerer dem, følger der nogle praktiske forpligtelser heraf, som skal være i orden før 18. februar 2027.

Fastslå hvem der har forpligtelsen

Før der kan siges noget om sanktioner, skal det være klart, hvilken rolle hver aktør har i værdikæden. Forordningen skelner mellem producent, importør, distributør og bemyndiget repræsentant, og hver rolle medfører forskellige forpligtelser. En virksomhed, der importerer e-cykler eller scootere fra et land uden for EU, gør klogt i først at fastslå om den optræder som importør eller producent i henhold til batteriforordningen, da forpligtelserne — og dermed risikoen ved en kontrol — derefter er væsentligt forskellige.

Korrektive foranstaltninger kan pålægges

Artikler 79 til og med 84 beskriver, hvad der sker, når en batteriet ikke er i overensstemmelse eller udgør en risiko. En tilsynsmyndighed kan påbyde en markedsaktør at træffe korrektive foranstaltninger: få produktet til at opfylde kravene, fjerne det fra markedet eller tilbagekalde det. Dette er adskilt fra artikel 93, men i praksis løber disse to spor ofte parallelt — et produkt uden pasport, der bliver vurderet som ikke-konformt, kan både føre til en korrektiv foranstaltning og til en sanktion. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder dette, at der skal være en person inden for organisationen, der kan reagere, hvis en myndighed tager kontakt, og som ved, hvilken dokumentation der er tilgængelig for hver produktlinje.

Dokumentere hvem der er ansvarlig for hvad

Det, der i praksis mest beskytter en markedsaktør, er dokumenterbarhed: at kunne påvise, at forpligtelserne er opfyldt, og af hvem. Det gælder stærkt for parter, der sælger produkter under eget navn. Hvem der sælger batterier under eget brand, påtager sig dermed forpligtelserne som en producent, også selvom produktionen foregår andet sted. Også distributører — grossister, butiksladder — har en egen rolle; det er deres opgave at vide, hvilke kontroller de skal foretage, før et batteri videresælges, som beskrevet i en batteridistributørs forpligtelser.

Sikre at der er et kontaktpunkt i EU

For producenter uden for EU er en bemyndiget repræsentant ofte nødvendig. Dette rører direkte spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig, når der foretages en kontrol: hvis der ikke er udpeget et kontaktpunkt inden for EU, opstår der uklarhed om, hvem myndigheden kan kontakte. Se herom hvornår en bemyndiget repræsentant skal udpeges for batterier.

Hvor det går galt i praksis

Pasportet bliver først ordnet senere. En importør bringer et parti el-cykelakkumulatorer ind og tænker på at udfylde det digitale produktpas senere, "så snart webshop'en går live". Mellem import og salg ligger der så en periode, hvor produktet allerede juridisk falder under forpligtelsen, men passet mangler endnu.

Ingen har fastslået, hvem der er ansvarlig. Ved et samarbejde mellem en varemærkeejer, en importør og en grossist viser det sig ved en kontrol, at ingen af parterne betragter sig selv som endeligt ansvarlig for passet. Dette er præcis den situation, der belyses ved hvem der er ansvarlig for batteripasset — rollen ligger ikke hos den, der "tilfældigvis" gør det, men hos den, der ifølge forordningen gælder som markedsaktør.

Salg via en markedsplads uden pasdata. En virksomhed sælger industrielle batterier via en online markedsplads og går ud fra, at platformen dækker de juridiske forpligtelser. Det er ikke automatisk tilfældet; hvad der konkret ændrer sig ved salg via en platform er beskrevet ved hvad batteriforordningen betyder ved salg via en online markedsplads.

Registreringen som producent bliver glemt. En maskinbygger, der behandler industrielle batterier over 2 kWh i eget udstyr, er ikke klar over, at dette kræver en separat registreringsforpligtelse ved siden af passet. Se om og hvor registrering som batterproducent skal finde sted.

CE-mærkning og pas behandles som ét dokument. En forhandler tror, at CE-mærkningen og det digitale produktpas dækker det samme, og at den ene eller den anden er tilstrækkelig. Det drejer sig om to separate forpligtelser med hver sin basis i forordningen, belyste ved hvilken overensstemmelseserklæring og CE-mærkning der hører til et batteri.

Hvad du kan fastlægge

• Et overblik over roller pr. produktlinje: hvem der er producent, importør, distributør eller bemyndiget repræsentant, pr. mærke og produktkategori. Dette forebygger, at det ved en kontrol viser sig, at ingen følte sig ansvarlig.
• En mappe pr. batteritype med oprindelsen af de data, der er behandlet i passet: hvem der har leveret dataene, og hvornår.
• Aftaler med producenten eller leverandøren om hvem der leverer og opdaterer data til passet, fastholdt i kontrakten eller i et særskilt bilag.
• En internt proces for korrigerende foranstaltninger: hvem der iværksætter handling, hvis en tilsynsmyndighed konstaterer manglende overensstemmelse, og inden for hvilken ansvarschain.
• Bevis for registrering som producent, hvor det er relevant, inklusiv datoen for hvornår det blev udført.
• Et overblik over, hvilken markedsaktør-rolle der gælder for organisationen — udtrykket markedsaktør bruges bredt i forordningen og er afgørende for, hvem der bærer hvilken forpligtelse; belyste ved hvad udtrykket markedsaktør betyder i batterilovgivningen.

Den, der på nuværende tidspunkt endnu ikke har et pas og spekulerer på, hvad det konkret betyder, før datoen 18. februar 2027 nås, finder en bredere forklaring ved hvad der sker, hvis der ikke gøres noget. Selve sanktionen fastslås først, når den nationale lovgiver har udfyldt dette på grundlag af artikel 93; indtil da er det især muligheden for at dokumentere egne mapper, der gør forskellen mellem en rettelse uden konsekvenser og en længerevarende proces med en tilsynsmyndighed.