Hvilke farlige stoffer skal jeg rapportere i batteridatabogen?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Dokumentation af, hvilke farlige stoffer, der er til stede i batteriet

Batteripasportet indeholder oplysninger om de stoffer, der falder under begrænsningerne i artikel 6 og bilag I i Forordning (EU) 2023/1542. Det drejer sig ikke om en fuldstændig kemisk analyse af batteriet, men om de stoffer, som forordningen fastlægger grænseværdier eller forbud for — kviksølv, kadmium og bly er de mest kendte eksempler, med forbehold for at bilag I angiver mere præcist, for hvilken batteritype og hvilken anvendelse en grænseværdi gælder. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det i praksis, at der skal udarbejdes en liste over de regulerede stoffer, som findes i den leverede batteritype, med den tilhørende koncentration eller en erklæring om, at stoffet ikke er til stede over tærskelværdien. Disse oplysninger kommer sædvanligvis fra celleproducenten eller leverandøren senere i værdikæden; den, der importerer eller samler, afhænger for disse oplysninger af, hvad der bliver videregivet.

Knytte oplysningerne genkendeligt til batteritypens model

Bilag XIII i forordningen beskriver, hvilke oplysninger der skal være i pasportet, og oplysningerne om farlige stoffer skal deri kunne spores tilbage til den specifikke batterimodel eller det specifikke batch. Det betyder, at en generel erklæring fra producenten ("vores batterier indeholder ikke kadmium") ikke uden videre er tilstrækkelig, hvis den erklæring ikke er knyttet til den model, der faktisk beskrives i pasportet. Med et sortiment med flere batterityper — som hos importører af e-bikes og scootere snarere er reglen end undtagelsen — løber det hurtigt løbsk, hvis dokumentationen fra leverandør til leverandør adskiller sig i form og detaljeringsniveau.

Skelne mellem stofoplysninger og materialebetegnelse

Oplysningerne om farlige stoffer står adskilt fra det bredere spørgsmål om, hvilke materialer der er i batteriet. Sidstnævnte er en separat forpligtelse med sit eget detaljeringsniveau; den, der spørger sig selv hvilke data om materialerne i et batteri skal jeg præcist angive bemærker, at omfanget der er bredere end kun de regulerede stoffer. For pasportet er det praktisk at dokumentere disse to kategorier adskilt, selvom de ofte kommer fra samme tekniske kilde hos producenten.

Opdatere når sammensætningen ændres

En celleverandør, der ændrer sammensætning — for eksempel en anden legering eller et tilpasset celledesign — ændrer dermed muligt også tilstedeværelsen eller koncentrationen af regulerede stoffer. Det berører spørgsmålet om hvor ofte skal jeg opdatere dataene i batteripaspotet; for stofoplysninger gælder det i praksis, at en ændring ved kilden så hurtigt som muligt skal slå igennem i pasportet, fordi denne oplysning direkte påvirker overholdelsen af begrænsningerne selv og ikke kun informationsformidlingen.

Hvor det går galt i praksis

En importør af e-bike-batterier modtager fra den asiatiske celloducent en generel conformity-erklæring, der anfører, at "alle EU-begrænsninger respekteres", uden at nævne koncentrationer eller stofnavne. Det dokument kan ikke oversættes til de specifikke felter, som bilag XIII anmoder om, og importøren sidder så med et paspoort, der på dette punkt faktisk er tomt.

Ved et assortimentsSkifte købes en ny battericelle ind hos en anden leverandør, men det eksisterende pasportskabelon fra det tidligere model genanvendes uden at stofoplysningerne bliver kontrolleret på ny. De to celtyper adskiller sig i sammensætning, men det bliver ikke bemærket, fordi ingen foretager sammenligningen.

Et handelsselskab modtager fra producenten separate sikkerhedsdatablade (SDS) og antager, at de er tilstrækkelige som grundlag for pasportet. Et SDS er udarbejdet til et andet formål — kemisk sikkerhed ved håndtering — og dækker ikke automatisk den specifikke rapporteringsforpligtelse i artikel 6 og bilag I; det, der står i et SDS om farlige egenskaber, overlapper men dækker ikke samme spørgsmål som hvilke sikkerhedsoplysninger skal der være i batteripasportet.

Når en maskinbygger samler industrielle batteripakker over 2 kWh fra indkøbte moduler, noteres stoffinformationen for hvert modul særskilt, men ingen kontrollerer, om den samlede pakke som helhed stadig stemmer overens med det, der opgives for slutproduktet. Summen af korrekte dele leverer således ikke automatisk et korrekt pas på pakkeniveau.

En leverandør sender en opdatering af stoffegegevens via e-mail til en individuel medarbejder, som tager ferie, før ændringen er implementeret i passet. Uden fast modtagelsessted for denne type dokumentation er risikoen reel for, at en ændring i cellen ikke når til de offentliggjorte data i tide.

Hvad du kan fastlægge

• En dokumentoversigt pr. batterityp med kilden til stoffinformationen: navn på leverandøren, dokumentets dato og hvilke stoffer med hvilken koncentration, der er opgivet.
• Et fast skabelonspørgsmål til hver ny leverandør ved påbegyndelsen af samarbejdet: en eksplicit anmodning om koncentrationerne af de stoffer, der er nævnt i bilag I, ikke blot en generel overensstemmelseserklæring.
• En intern checklist, som ved hver sortimentsændring eller leverandørskifte tvinger, at stoffegegevens igen anmodes og sammenlignes med den tidligere model, i stedet for at kopiere det eksisterende pas.
• Et udpeget modtagelsespunkt (funktion, ikke person) for leverandøropdateringer om ændringer i sammensætning, således at en ændring ikke bliver hængende hos én medarbejder.
• En fastlagt sammenkæding mellem stoffegegevens og det specifikke batterityp eller batch, således at det ved en kontrol er klart, hvilket dokument der hører til hvilket produkt — dette stemmer overens med det bredere spørgsmål hvilke data skal være i batteripasset.
• Ved samlede pakker: en oversigt på pakkeniveau, som samler eller sammenfatter stoffegegevens for de enkelte moduler, således at konsistensen mellem del og slutprodukt er kontrollerbar.