Hvilke sikkerhedsoplysninger skal være i batteridatabogen?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Batteripasporet indeholder ikke kun tekniske specifikationer og oplysninger om herkomst, men også oplysninger, der er relevante for batteriets sikkerhed. Bilag XIII til Forordning (EU) 2023/1542 nævner dette som en del af de data, som pasporet skal give adgang til. For virksomheder, der importerer, samler eller forarbejder batterier i slutprodukter, betyder dette, at sikkerhedsoplysninger ikke kan forblive som et separat bilag eller separat produktdatablad, men skal få en findbar plads i datasættet bag QR-koden.

Identificering og indsamling af sikkerhedsoplysninger

For en importør af e-cykelakkumulatorer eller en maskinbygger, der installerer industrielle batterier, betyder dette først en inventarisering: hvilke sikkerhedsdata findes der faktisk, og hos hvem ligger de? Ofte er det celproducenten, nogle gange pack-assembler'en, nogle gange et testinstitut, der har udført certificering. I en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere ligger denne viden normalt spredt på indkøb, kvalitet og teknik. Det at samle denne information i ét overblik er et praktisk første skridt, og overlapper med det bredere spørgsmål om hvilke data skal være i batteripasset.

Tilknytning af sikkerhedsoplysninger til det korrekte batteri

Sikkerhedsoplysninger er ikke generiske: de hænger sammen med den specifikke celkemi, packkonfigurationen og brugsformålet. En virksomhed, der fører flere batterivarianter — for eksempel forskellige kapaciteter inden for samme scooterlinje — handler praktisk ved at kontrollere pr. variant, om sikkerhedsoplysningerne stemmer overens med den faktiske sammensætning. Dette er i overensstemmelse med registreringen af batteriets kemi i batteripasporet, da en fejlagtig tilknytning mellem kemi og sikkerhedsdata er en af de mest almindelige fejl i dossier, der samles fra flere kilder.

Tilslutning til kravene for stationære energilagringssystemer

Artikel 12 i Forordning (EU) 2023/1542 stiller specifikke sikkerhedskrav til stationære batterisystemer til energilagring. For virksomheder, der ud over batterier til lette transportmidler også bringer stationære lagringssystemer på markedet, betyder dette, at sikkerhedsoplysningerne i pasporet svarer til de krav, der gælder for dette produktsegment. Det er praktisk for et teknisk team at skelne mellem, hvilken sikkerhedsdokumentation der er generisk (for eksempel relateret til celkemi) og hvilken der er specifik for systemanvendelsen, fordi dette påvirker, hvem inden for organisationen, der er ansvarlig for at holde den opdateret.

Sikkerhedsoplysninger holdes opdateret

Sikkerhedsdata er ikke statiske: en testrapport kan blive revideret, en certificering kan udløbe, eller en produktændring kan påvirke tidligere etablerede sikkerhedskarakteristika. For en organisation, der dagligt arbejder med leverandører og kunder, er det praktisk at fastslå, hvem der signalerer, når sikkerhedsdata bliver forældet, og hvordan det gennemføres i pasporet. Dette emne hænger tæt sammen med spørgsmålet om hvor ofte oplysningerne i batteripasset skal opdateres, og fortjener en fast plads i pasportets vedligeholdelsesproces, ikke kun ved det første opbyggelse.

Hvor det går galt i praksis

En hyppig situation er, at sikkerhedsoplysninger faktisk findes — i en testrapport, en overensstemmelseserklæring, et leverandørdokument — men aldrig er blevet konverteret til det format, der skal være i pasporet. Dokumentet ligger i et arkiv, ikke i det system, der udnytter QR-datavæsken.

En anden situation opstår, når en virksomhed fører flere batterivarianter under ét produktnavn, og sikkerhedsdataene fra den første variant kopieres til senere varianter uden at kontrollere, om celkemien eller celleverandøren er ændret. Det resulterer i et pasport, der faktisk ikke længere stemmer overens med produktet.

En tredje situation er, at sikkerhedsinformationer bliver blandet sammen med oplysninger om farlige stoffer. Begge hører hjemme i passet, men det er forskellige datakategorier med forskellig oprindelse og formål; hvis man blander dem i én rubrik, risikerer man, at datasættet ikke stemmer overens med det, som bilag XIII kræver. For disse stoffer gælder en egen kategori, se hvilke farlige stoffer, der skal rapporteres i batteripasportet.

En fjerde, hyppigt forekommende situation hos maskinbygere: sikkerhedsinformationerne for det enkelte batteri bliver overtaget, men ikke kontrolleret på systemniveau, efter at batteriet er bygget ind i et større lagersystem. Dermed mangler passet oplysninger, der er relevante for det samlede system, mens artikel 12 specifikt omhandler det.

En femte situation er, at der ikke er nogen i organisationen, der ejer vedligeholdelsen af sikkerhedsdata. Teknik tror, at kvalitet udfører det, kvalitet tror, at det hører til ved indkøb — og ingen opdaterer passet, når en leverandør afgiver en ændret testrapport.

Hvad du kan fastlægge

• En oversigt pr. batterivariант over kilden til sikkerhedsinformationen: cellefabrikant, pakke-samler eller eksternt testinstitut.
• En intern proces, hvori det er fastlagt, hvem der er ansvarlig for at signalere ændringer i sikkerhedsdokumentation (nye testrappоrter, ændret certificering).
• En forbindelse mellem sikkerhedsinformationen og den fastlagte batterisammensetning, således at ved ændring af den ene bliver det automatisk kontrolleret, om den anden stadig er korrekt.
• For stationære energilagringssystemer: en separat fil, hvori systemsikkerheden efter artikel 12 er adskilt fra cellernes sikkerhed.
• En revisionslog, hvori det registreres, hvornår sikkerhedsdata i passet senest er kontrolleret, og af hvem.
• En fast ansvarlig inden for organisationen for vedligeholdelsen af sikkerhedsdata, med en klar overdragelse mellem indkøb, kvalitet og teknik.

Hvis man kombinerer denne registrering med passets bredere datastruktur, herunder batteriets materialsammensetning, undgår man, at sikkerhedsinformationen forbliver som et isoleret dokument ved siden af et pas, der står for sig selv.