hvor er batteripassports data online, og hvem administrerer det

Dataene er placeret i et datafelt, ikke fast i QR-koden

Dataene fra et batteriproduktpas er online på en server, der styres af en datafeltudbyder, og ikke i selve QR-koden. QR-koden på batteriet er kun en henvisning: den indeholder et identifikationsnummer og et link, og scanning fører brugeren til en webside, hvor de aktuelle data kommer fra. Dette setup er bevidst valgt således — dataene om et batteri kan nemlig ændre sig (tænk på en statusopdatering efter reparation eller genbrug), og det er kun muligt, hvis dataene centralt og aktuelt bliver vedligeholdt, i stedet for at være uforanderlig i en kode på selve produktet.

Hvem der præcis udfører denne administration, er ikke fastsat i forordningen. Der er ingen krav om, at det skal være én central europæisk database; i praksis opstår et marked af datafeltudbydere (såsom batpas.eu), der udfører opbevaring, hosting og koblinger med QR-koden på vegne af producenter og importører. Forordningen stiller krav til, hvad der skal være tilgængeligt, og hvor længe, men ikke til, hvilken part der driver serveren.

For hvem dette gælder, og hvad der falder uden for

Dette emne er relevant for enhver part, der er ansvarlig for at sammensætte og gøre et batteriproduktpas tilgængeligt: producenter og importører af elbilbatterier, batterier til lette køretøjer og industribatterier på over 2 kWh. For denne gruppe er spørgsmålet "hvor står mine data, og hvem er ansvarlig for det" en praktisk sag, fordi dette ansvar ikke forsvinder, når en tredjepart udfører hostingen.

Hvad der ikke hører til her: spørgsmålet om, hvilke data der præcist skal være i produktpasset (det er et separat emne med egne krav pr. batteritype) og spørgsmålet om, hvordan QR-koden fysisk anbringes på batteriet — se for det hvordan QR-koden for batteripasset kommer på batteriet. Ligeledes er spørgsmålet om, hvorvidt et produktpas kan knyttes til eget ERP- eller lagersystem, en separat sag: det handler om datakilderne, ikke om, hvor dataene til sidst er online. Se for det at knytte produktpasset til eget system.

Fra den 18. februar 2027 obligatorisk, ingen juridisk pligt endnu

Kravet om at have et batteriproduktpas med tilhørende onlinedata tilgængeligt gælder fra den 18. februar 2027. Indtil denne dato er der ingen juridisk pligt til allerede at have disse data online, selvom det kan være praktisk for importører og producenter allerede at begynde med at organisere dataene og hostingen, givet den tid, der er nødvendig for at indsamle leverandørdata og oprette et fungerende system. Der er ingen overgangsordning beskrevet for denne pligt i de tilvejebragte kilder; hvad der er fastsat, er den dato, hvor pligten træder i kraft.

Hvordan det fungerer i praksis for den, der har brug for et produktpas

For den, der skal ordne et batteriproduktpas, er det første trin at afgøre, om egne batterier falder under pligten — se hvorvidt batteripasset gælder for egne batterier. Derefter er spørgsmålet, hvilken part der skal hoste og administrere dataene: det kan være eget system eller en datafeltudbyder, der tilbyder dette som en service. Det vigtige her er, at identifikationen af hver batterier skal være unik, så QR-koden altid henviser til det rigtige datasæt — se om, hvordan hver batteris får en entydig identifikation.

Derefter er det relevant, hvor længe dataene skal være tilgængelige: pligten ophører ikke, når et batteri er solgt, og heller ikke når en virksomhed ophører — se hvor længe produktpasset skal være tilgængeligt og hvad der sker, hvis en virksomhed ophører. Den, der overvejer at knytte eget lager- eller produktionssystem til datafeltudbydere, gør klogt i at udforske dette tidligt, således at koblingen allerede fungerer, før pligten træder i kraft. Endelig er det praktisk at overveje, hvad der sker, hvis QR-koden på et batteri bliver beskadiget, for så skal dataene stadig være mulige at finde på anden vis — se hvad der skal gøres, hvis QR-koden bliver beskadiget eller ulæselig.

Hvor det står: artikel 77

Forpligtelsen til et digitalt batteripasport og kravene til tilgængeligheden af dataene følger af artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen). Denne artikel fastsætter, at dataene skal være elektronisk tilgængelige via en QR-kode, men lader valget af den tekniske part, der varetager hostingen, åbent. Artiklerne 56 og 57 i samme forordning vedrørende udvidet producentansvar er relevante, fordi de fastsætter, at ansvaret for at holde disse data tilgængelige forbliver hos producenten eller importøren, også når den faktiske lagring varetages af en ekstern dataleverandør.

Hvis du på dette tidspunkt forbereder et batteripasport, er det bedst at begynde med at fastslå, hvilke batterier der er omfattet af forpligtelsen, og derefter finde ud af, hvilken part der skal varetage hostingen af dataene — i eget regie eller via en leverandør, der yder denne tjeneste.

Grundlag for dette

Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Batteriforordningen foreskriver, at dataene i et batteripasport skal være tilgængelige via elektroniske midler, men lader det åbent, hvor dataene nøjagtigt befinder sig. Artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) nævner pasportet og kravene, der skal opfyldes for adgang til dataene, men ikke en obligatorisk central server eller en af EU administreret database. Det betyder, at lagringen i praksis falder på markedsaktørerne selv eller på en tjenesteudbyder, som de anvender til dette formål.

Sikre at dataene er online og tilgængelige

For en virksomhed med 10 til 100 ansatte kommer det ned til valget: at opbygge og administrere et system selv eller at lægge det ud til en platform, der allerede er indrettet til det. Selv hosting betyder en egen server eller cloudmiljø, en koppeling til QR-koden på hver batterij, og garantier om tilgængelighed. En outsourcet løsning flytter denne opgave, men ikke ansvaret — den markedsaktør, der bringer batteriet på markedet, forbliver ansvarlig for spørgsmålet om, hvorvidt dataene faktisk kan ses. Hvis du undrer dig over, om dette gælder nøjagtigt for dine egne batterier, finder du grundlaget herfor på siden om om batteripasportet gælder for din situation.

Koppeling med den unikke identifikation pr. batterij

Dataene i pasportet skal kunne spores tilbage til én specifik batterij, ikke til en produktmodel i generel forstand. Det kræver et system, hvor hver batterij får sin egen identifikationskode, som svarer til sit eget datasæt. For virksomheder, der samler batterier eller importerer dem, betyder det, at lagringsløsningen ikke kun skal vise en side med specifikationer, men skal kunne vedligeholde en record pr. serienummer. Hvordan denne koppeling ser ud i praksis, er beskrevet på siden om en unik identifikation pr. batterij.

Tilgængelighed via QR-koden på batteriet

Lagringsstedet for dataene står ikke for sig selv: det skal være tilsluttet til QR-koden, der er anbragt på selve batteriet. QR-koden peger til en adresse, hvor dataene er online, og denne adresse skal fungere, så længe pasportet er forpligtet til at være tilgængeligt. Når du indretter dette for første gang, løber du ofte ind i spørgsmålet om, hvordan denne kode kommer på produktet, og hvad der teknisk ligger bag det — dette behandles på siden om hvordan QR-koden for batteripasset kommer på batteriet.

Tilgængelighed i hele perioden

Fordi lagringen hos en markedsaktør eller dennes tjenesteudbyder giver der ansvaret for at holde dataene tilgængelige i den periode, der gælder for det. Det er ikke et spørgsmål om at publicere én gang og glemme det: en server, der er nede, en tjenesteudbyder, der stopper, eller en kontrakt, der udløber, kan afbryde dataenes tilgængelighed. Hvor længe denne tilgængelighed skal opretholdes, er forklaret på siden om hvor længe et batteripasport skal være tilgængeligt.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, hvor der går noget galt: en virksomhed lader dataene hoste på deres egen webserver, som er tilknyttet virksomhedswebsiden, og ved en relancering af denne website forsvinder den gamle URL uden, at nogen har tænkt på QR-koderne på allerede solgte batterier. Koden på produktet forbliver den samme, men fører ikke længere noget sted hen.

En anden situation: opbevaringen er placeret hos en it-leverandør på grundlag af en årskontrakt, og efter udløbet af denne kontrakt indstilles tjenesten uden yderligere aftale, fordi ingen var opmærksom på, hvor længe dataene skal være tilgængelige.

En tredje situation finder sted hos virksomheder, som lader pasportdataene genereres direkte fra deres ERP-system uden et separat, stabilt publiceringslag. Så snart ERP-systemet erstattes eller opdateres, ændres strukturen for dataene, og de eksisterende links virker ikke længere som forventet. Virksomheder, som overvejer at knytte passetpasset til deres egen forretningssoftware, finder en vejledning om mulighederne og opmærksomhedspunkter herom på siden om koblingen af passet til eget ERP- eller lagersystem.

En fjerde situation opstår ved en fusion, opkøb eller virksomhedsbortgang: opbevaringen af pasportdataene var placeret hos virksomheden selv, og ved ophør af aktiviteterne er der ikke truffet aftaler om, hvem der efterfølgende forvalter eller hoster dataene.

En femte, hyppigere forekommende situation: QR-koden bliver i praksis beskadiget gennem slitage eller vejrpåvirkninger, og der findes ingen procedure for at gøre de underliggende data alligevel tilgængelige via en anden kanal. Hvad der skal gøres i den forbindelse, er udformet på siden om en QR-kode, som er beskadiget eller ulæselig.

Hvad du kan fastlægge

En oversigt over, hvor pasportdataene faktisk hostes: egen server, cloudmiljø eller ekstern tjenesteudbyder, med de tilhørende kontaktoplysninger og kontraktvilkår.
Et internt dokument, hvor det er angivet, hvilken part der er ansvarlig for at holde forbindelsen mellem QR-kode og onlinedata opdateret, herunder hvad der sker ved en websiteændring eller systemmigrering.
Aftaler med en eventuel hostingpart om varigheden af tjenesteyderingen, tilpasset den periode, hvor dataene skal være tilgængelige.
En procedure for, hvad der sker ved virksomhedsophør, overtagelse eller indstilling af en tjenesteyders tjeneste, således at dataene ikke bare bliver utilgængelige — se også vejledningen om hvad der sker med passetpasset, hvis en virksomhed lukker.
En liste over alle entydige id'er pr. batteri med den tilhørende opslagsplacering for dataene, således at problemer hurtigt kan henføres til, hvilket pas som er placeret hvor.
Hvis det er relevant: fastlæggelse af, hvordan batteripasporttet forholder sig til andre produktpaspotter, som gælder for samme produkt, hvilket bliver relevant, så snart et produkt falder under flere regler — se siden om flere pasporter for ét produkt.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker på 2026-09-05. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.