Hvad er forskellen mellem batteriforordningen og det gamle batteridirektiv?
En forordning erstatter et direktiv, og det er mere end en ordforskellighed
Batteriforordningen (Forordning (EU) 2023/1542) er ikke en skærpelse af det gamle batteridirektiv, men en anden type regel: en forordning gælder direkte i hver medlemsstat, mens et direktiv først skulle omsat til dansk lovgivning. Det betyder, at der ikke længere er behov for en særskilt dansk lov for at få reglerne til at gælde — teksten fra Bruxelles er den tekst, der tæller. Ud over denne juridiske form er indholdet også blevet bredere: hvor det gamle direktiv primært handlede om indsamling og genvinding af batterier, fastsætter forordningen blandt andet krav til batteriernes sammensætning, til oprindelsen af råstoffer og til de oplysninger, der skal være tilgængelige om et batteri — fastsat i det digitale batteripaspoort i artikel 77.
For hvem denne forskel er relevant, og for hvem ikke
Denne forskel er især relevant for alle, der bringer batterier på det europæiske marked: producenter, importører og nogle gange også distributører af EV-batterier, batterier til lette køretøjer (såsom e-cykler og scootere) og industrielle batterier over 2 kWh. For disse parter ændres ikke kun hvad der reguleres, men også hvor sikre disse regler er: en forordning giver ikke plads til en anderledes dansk udformning som nogle gange var tilfældet med et direktiv. For små, løse batterier såsom knappeceller eller almindelige AA-batterier gælder andre dele af samme forordning, og det falder uden for det, der diskuteres her. Denne artikel omhandler heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt et specifikt produkt falder ind under forordningen — det er et spørgsmål om ens egen produktkategori, ikke om forskellen mellem gammel og ny regulering.
Hvad der allerede gælder, og hvad der skal indføres
Batteriforordningen er allerede trådt i kraft og har erstattet det gamle direktiv trin for trin; forskellige dele af forordningen får deres eget ikrafttrædelsestidspunkt i stedet for, at alt bliver obligatorisk på én gang. For det digitale batteripaspoort er det tidspunkt fastsat: det bliver obligatorisk fra 18. februar 2027. Indtil da kan en importør eller producent forberede sig uden at paspotet allerede skal være til stede, men forpliktelserne fra forordningen, der allerede gælder — såsom krav til dokumentation og sporbarhed — venter ikke på det. For dele, hvor der her ikke nævnes en præcis dato, er den ikke sikkert fastsat inden for de anvendte kilder; forordningens egen tekst og siden på Det Europæiske Kommissariat om batterier giver for hvert emne angivelse af hvilket tidspunkt, der er gældende.
Hvordan det udspiller sig i praksis
Hvem der var vant til det gamle direktiv, bemærker især, at der ikke længere er nogen dansk gennemføringsloven imellem: forordningen er selve kilden, og der henvises også til den, hvis der er uklarhed om en forpligtelse. Praktisk set er det første skridt at fastslå, under hvilken batterikategori et produkt falder — EV-batteri, batteri til et let køretøj eller industrielt batteri over 2 kWh — fordi forordningen stiller forskellige krav pr. kategori. Derefter er det hensigtsmæssigt at se på, hvilke forplichtelser der allerede gælder nu, og hvilke først senere, såsom det digitale paspoort fra 18. februar 2027. Hvem der allerede importerer eller bringer batterier på markedet, gør klogt i at holde de data, der senere skal være i et paspoort — oprindelse, sammensætning, reparationsoplysninger — nu allerede struktureret registreret i stedet for at skulle rekonstruere det inden datoen i 2027. Det sparer især tid, når forpligtelsen faktisk træder i kraft.
Hvad dette er baseret på
Sondringen mellem et direktiv og en forordning følger af den måde, disse to lovgivningsformer fungerer inden for Den Europæiske Union på: et direktiv kræver national gennemførelse, en forordning ikke. Den indholdsmæssige udvidelse — herunder det digitale batteripasport — findes i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), artikel 77. For at få et bredere overblik over, hvordan forordningen erstatter de gamle regler, og hvilke dele der gælder på hvilke tidspunkter, giver siden fra Europa-Kommissionen om batterier og akkumulatorer en redegørelse på hovedlinjerne.
Hvad der nu skal gøres
Det mest konkrete næste trin er at kontrollere, under hvilken batterikategori eget produkt falder, og hvilke data der derefter skal stå i et digitalt pasport, så indsamlingen af dem kan begynde i tide — længe før den 18. februar 2027, når denne forpligtelse træder i kraft.
Grundlag for dette
Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
Den vigtigste forskel mellem det gamle batteridirektiv (2006/66/EF) og den nuværende batteriforordning ligger i selve regelformens karakter. Et direktiv skulle først omsat til national lovgivning af hver EU-land — med plads til egen fortolkning og eget tempo. En forordning gælder direkte, ens i alle medlemsstater, fra den dato, som er angivet i den. For en virksomhed, der importerer eller handler batterier, betyder dette, at reglerne ikke længere kan variere fra land til land, og at der ikke længere er en national lovgiver mellem, som kan tilpasse teksten til lokale skikke.
Direkte virkning i stedet for national omsat
Under det gamle direktiv kunne det forekomme, at Holland, Tyskland og Frankrig stillede forskellige administrative krav til samme type batteri, fordi hvert land havde omsat direktivet på sin egen måde i lovgivning. Under forordningen bortfalder dette mellemled. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte, der sælger i flere EU-lande, betyder dette i praksis mindre besvær med forskellige nationale regler — et sæt krav gælder for hele det indre marked. Hvad forordningen præcist forventer af en bestemt type batteri, er beskrevet ved hvilke batterier falder ind under batteriforordningen.
Nye forpligtelser, som direktivet ikke kendte
Direktivet handlede hovedsageligt om indsamling og genvinding ved slutningen af levetiden. Forordningen tilføjer forpligtelser hertil, som ikke fandtes i den gamle tekst: et digitalt batteripasport, krav til kulstofaftrykket, minimale mængder af genvundet materiale og due-diligence-forpligtelser vedrørende råstoffernes oprindelse. For en importør af e-bikes eller scootere er pasportet den forpligtelse, som mærkes mest konkret: hvor der tidligere kun var en indsamlingspligt, kommer nu et digitalt dossier ved, som skal være tilgængeligt i hele batteriets levetid. Hvad pasportet indeholder, er forklaret ved hvad er et batteripassport præcis.
Bredere vifte af batterikategorier
Direktivet havde en inddeling i bærbare, industrielle, biler- og køretøjsbatterier. Forordningen introducerer en separat kategori for batterier til lette transportmidler (LMT), som under direktivet endnu ikke eksisterede som en selvstændig gruppe. For virksomheder, der bringer e-bike- eller scooter-akkumulatorer på markedet, ændrer dette, hvordan deres produkt klassificeres, og hvilke krav der er knyttet hertil. Mere om denne klassificering findes ved hvad er et batteri til lette transportmidler (LMT-batteri).
Trinvist ikrafttræden med konkrete datoer
Hvor direktivet havde en omskrivningsperiode, som kunne variere fra land til land, arbejder forordningen med faste datoer, som er ens for alle medlemsstater. Forskellige forpligtelser — såsom pasportet — får hver sin egen ikrafttrædelsesdato, fastlagt i forordningen selv. For virksomhedsplanlægning betyder det, at den dato, hvorpå en forpligtelse træder i kraft, ikke længere afhænger af hastigheden på den nationale lovgivers arbejde, men er fastsat på EU-niveau. Hvilken dato der gælder for pasportet, findes ved hvornår bliver batteripaspoorten obligatorisk.
Hvor det går galt i praksis
En række situationer vender tilbage hos virksomheder, som undervurderer overgangen fra direktiv til forordning.
Antagelse om, at eksisterende nationale tilladelser forbliver uændrede. En virksomhed, der under det gamle direktiv havde etableret en indsamlingsordning i henhold til den nederlandske omsat, forudsætter nogle gange, at denne ordning automatisk opfylder forordningen. Fordi forordningen gælder direkte og på punkter er strengere eller anderledes konstrueret, er denne antagelse ikke nødvendigvis korrekt.
Forvirring om, hvilke forpligtelser der allerede gælder, og hvilke der endnu ikke gør. Fordi forordningen træder i kraft i faser, tror nogle virksomheder, at alle forpligtelser — herunder pasportet — allerede gælder, så snart forordningen træder i kraft. Det er ikke rigtigt: forskellige dele har deres egne datoer.
Uklarhed om, hvem i værdikæden, der er ansvarlig for pasportet. Ved produkter, hvor batteriet er indbygget, for eksempel i en e-cykel, opstår der regelmæssigt diskussioner mellem producent, importør og monteringsfirma om, hvem der skal levere passet. Dette spørgsmål opstod ikke på denne måde under det gamle direktiv, fordi der ikke fandtes nogen pas-pligt. Se batteriet er bygget ind i mit produkt — hvem laver så paspoorten for hvordan dette ansvar er fordelt.
Undervurdering af den nye kategori LMT-batterier. Virksomheder, der under direktivet havde klassificeret deres e-cykel-batterier som "industrielle" eller "bærbare", går nogle gange ud fra, at denne klassificering forbliver uændret. Forordningen arbejder med en egen kategori for lette transportmidler, med egne krav.
At tro, at grænsen mellem bærbar og industriel er uændret. Den præcise afgrænsning, for eksempel ved 2 kWh-græensen for industrielle batterier, er blevet fastsat på ny under forordningen og er ikke automatisk identisk med den gamle nationale fortolkning. Hvad denne grænse betyder, fremgår af hvad betyder grænsen på 2 kWh for industrielle batterier.
Hvad du kan fastlægge
- Et overblik over, hvilke produktkategorier virksomheden bringer på markedet, vurderet i forhold til klassificeringen i forordningen i stedet for den gamle nationale klassificering.
- Dokumentation om oprindelsen af råstoffer og kulstofaftrykket, i det omfang disse allerede bliver registreret — dette var ikke obligatorisk under direktivet og kræver nu nye interne aftaler om, hvem der indsamler disse oplysninger.
- En dossier pr. produktlinje med status for paspaspligten: gælder, gælder endnu ikke, eller uklart — med en fast dato for, hvornår dette gennemses.
- Korrespondance med leverandører om, hvem der leverer hvilken del af passet, især ved produkter med et indbygget batteri.
- Et overblik over tidligere nationale tilladelser eller indsamlingsordninger, der blev lukket under det gamle direktiv, med en bemærkning om, hvorvidt og hvordan disse er blevet revurderet i forhold til forordningen.
Et generelt overblik over, hvad der væsentligt er ændret, er sammenfattet på hvad ændrer sig med den nye batteriforordning, og for dem, der stadig er i tvivl om, hvorvidt deres eget produkt falder herunder, tilbyder gælder batteripaspoorten for mine batterier et første holdepunkt.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.