Hvilke oplysninger om indsamling og genanvendelse hører til i batteridatabogen?

Recyclingsinstruktioner og indsamlingsdata hører hjemme i passet

Batteripasporet indeholder oplysninger, der understøtter indsamling og behandling af et batteri ved slutningen af dets levetid: hvor og hvordan batteriet afleveres, hvilke materialer der er i det, som er relevante for demontering og recycling, og hvilke sikkerhedsaspekter der spiller en rolle. Dette er ikke et selvstændigt kapitel efterfølgende, men en fast del af det datasæt, som bilag XIII til batteriforordningen foreskriver. Tanken bag dette er, at en recycler, indsamler eller skrotopkøber ikke behøver at åbne eller teste batteriet for at vide, hvad der er i det — disse oplysninger er allerede tilgængelige via QR-koden på batteriet.

For hvem dette gælder, og hvilke data der falder uden for

Denne datapligt gælder for de batterier, som pasporet bliver obligatorisk for: elbil-batterier, batterier til lette køretøjer (såsom e-cykler og scootere) og industrielle batterier over 2 kWh. For disse kategorier præciserer bilag XIII, hvilke data om sammensætning, farlige stoffer og behandling, der hører hjemme i pasporet. Det handler om oplysninger, der vedrører affaldsfasen — altså om demontering, opbevaring og behandling — ikke om de operationelle indsamlingssystemer selv. De faktiske indsamlingspunkter, mål for indsamlingsprocenter og organiseringen af tilbagetagelsesordninger er reguleret i artikel 59 til 62 i batteriforordningen, og disse to spor løber ved siden af hinanden: pasporet dokumenterer batteriet, artikel 59-62 regulerer det system, hvori batteriet indsamles. Data om den individuelle indsamlingsrute for ét specifikt batteri (hvilken producent der f.eks. er tilsluttet hvilken kommune) hører ikke hjemme i selve pasporet, men under administrationen af producentansvaret.

Fra hvornår dette er obligatorisk

Batteripasporet bliver obligatorisk fra 18. februar 2027. Indtil da er der ingen pligt til at stille disse data til rådighed via et digitalt pasport med QR-kode, selvom fabrikanter og importører gerne kan påbegynde det allerede nu. De underliggende forpligtelser omkring indsamling fra artikel 59 til 62 har deres eget regime og følger ikke automatisk med pasportdatoen — den, der ønsker at forberede sig på dette, gør klogt i at følge begge spor separat i stedet for at antage, at den ene forpligtelse erstatter den anden.

Hvad dette betyder for samlingen af pasporet

Ved udarbejdelsen af pasporet er det praktisk at indsamle data om affaldsfasen i samme rækkefølge, som en recycler har brug for dem. Først materialsammensætningen: hvilke stoffer der er i batteriet, som er relevante for demontering, eller som kan udgøre en risiko ved forkert håndtering, såsom bestemte metaller eller elektrolytter. Derefter de fysiske oplysninger: hvordan batteriet er opbygget, om der er instruktioner for sikker demontering, og hvilke advarsler der gælder for opbevaring og transport i affaldsfasen. Dernæst det administrative lag: under hvilket producentansvar batteriet falder, og gennem hvilket system indsamlingen finder sted, såfremt det anmodes via bilag XIII. For e-cykel- og scooter-importører betyder dette konkret, at disse data normalt allerede er tilgængelige hos fabrikanten — i produktdokumentation, sikkerhedsdatablade eller tekniske specifikationer — og at samlingen af pasporet primært handler om at ordne disse eksisterende oplysninger i henhold til den struktur, som bilag XIII foreskriver. Den, der bringer disse data i orden nu, behøver ikke at gøre det under tidspres, når forpligtelsen træder i kraft.

Hvor dette står: bilag XIII og artikel 59 til 62

Indholdet af batteripasset, herunder de oplysninger, der vedrører affalsfasen, følger af bilag XIII til forordning (EU) 2023/1542 (batteridirektivet). Dette bilag opregner, hvilke informationskategorier der skal medtages i passet, herunder oplysninger om materialer og behandling, der er relevante for genanvendelse. De bredere forpligtelser vedrørende indsamling af brugte batterier — bortset fra passet — findes i artikel 59 til og med 62 i samme forordning. For den præcise ordlyd og det fuldstændige katalog over obligatoriske datakategorier er forordningens tekst selv den relevante kilde.

For dem, der allerede arbejder med et e-bike- eller batterisortiment, er det første konkrete skridt at inventarisere den dokumentation, som producenten allerede leverer, om materialer, farlige stoffer og demonteringsinstruktioner. Batpas.eu konverterer disse oplysninger til den strukturerede form, som passet kræver, og sørger for QR-datadrageren og hosting i den obligatoriske periode, så oplysningerne er klar til brug på det tidspunkt, hvor forpligtelsen træder i kraft.

Grundlag for dette

Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Inkludér oplysninger om separat indsamling

Batteripasset indeholder data, der fortæller brugeren og den senere behandler, hvordan et batteri skal indsamles separat ved slutningen af dets levetid. Det er ikke blot et symbol på etiketten: bilag XIII til Forordning (EU) 2023/1542 forbinder passet med indsamlingspligterne i artikel 59 til og med 62 i denne forordning. For en importør af e-cykelbatterier eller en forhandler af industrielle batterier betyder dette, at de data, der allerede indsamles til passet — kemi, sammensætning, oprindelse — også bruges til at angive, gennem hvilken kanal og under hvilke betingelser batteriet skal indsamles ved slutningen af dets levetid. Dette svarer til spørgsmålet hvilke data om materialerne i et batteri skal jeg præcist angivefordi materialsammensætningen også bestemmer, hvilken indsamlings- og behandlingsproces der er passende.

Stille demontagerings- og behandlingsinformationer til rådighed

Ud over indsamlingsdata kræver bilag XIII oplysninger, der er relevante for demontering og behandling: hvordan batteriet fjernes fra et produkt, hvilke komponenter der er involveret, og hvilke forholdsregler en behandler skal tage. For en maskinfabrikant, der behandler batteripakker i eget udstyr, betyder dette, at konstruktionen af pakken — hvordan celler, kabinet og forbindelser hænger sammen — skal være dokumenteret og tilgængelig for genbrugsbedrifter. Denne information overlapper med det, der allerede er noteret under hvilke farlige stoffer skal jeg rapportere i batteripassetfordi farlige stoffer ofte netop er afgørende for, hvordan en demontering forløber sikkert.

Forbindelse til data om genanvendt materiale

Batteriforordningen lægger vægt på andelen af genanvendt materiale i nye batterier, og disse data er ikke adskilt fra genbrugsinformationen i passet. En virksomhed, der bringer batterier på markedet, tager højde for sammenhængen mellem det, der bliver genvundet ved slutningen af levetiden, og det, der går ind i et nyt batteri, når passet opbygges. Virksomheder, der ikke har etableret en fast proces for dette, finder et udgangspunkt under hvordan viser jeg andelen af genanvendt kobolt, lithium, nikkel og bly.

Hold data opdateret indtil affaldfasen

Et pas, der er vært i ti år, skal indeholde brugbar information i hele denne periode — også på det tidspunkt, hvor et batteri faktisk bliver skrottet. Det kræver en vedligeholdelses-rytme: data, der blev indsat ved den første opbygning af passet, kan blive forældet efter år med brug, for eksempel hvis batteriet er blevet repareret eller har ændret sammensætning. Virksomheder, der ikke har etableret denne proces, finder et udgangspunkt under hvor ofte skal jeg opdatere dataene i batteripaspotet.

Regul tilgængelighed for indsamlere og behandlere

Genbrugsinformation har kun værdi, hvis den part, der faktisk indsamler eller behandler batteriet, også kan få adgang til det. Det rejser spørgsmålet om, hvem der må se hvilke data fra passet, og om alle oplysninger skal være synlige for alle, eller om visse data skal forblive skjulte for kommercielt følsomme dele. Denne sondring bliver nærmere forklaret under hvem må se hvilke data fra batteripasset.

Hvor det går galt i praksis

En importør af scooterbatterier leverer passet med kun de data, der var tilgængelige på indførselstidspunktet, uden at tage hensyn til, hvad en behandler år senere har brug for for at demontera batteriet sikkert. Resultatet: passet mangler praktisk demonterungsinformation, der først bliver relevant i affaldfasen, mens denne information på det tidspunkt, passet blev udarbejdet, allerede var kendt af fabrikanten.

En maskinfabrikant bygger batteripakker ind i eget udstyr og går ud fra, at genbrugspligten ligger hos batterileverandøren, fordi denne har leveret passet. I praksis viser det sig, at passet ikke er tilpasset den specifikke indbygningstilstand, hvorfor demonterungsinformation om, hvordan pakken er fastgjort i maskinen, mangler.

En batterihandler arbejder med mellemlagre og sælger batterier videre uden at kontrollere passet for genbrugningsdata, i den antagelse at dette allerede er håndteret ved den første markedsføring. Når et parti batterier kasseres år senere, viser det sig, at indsamlingsinformationen er forældet eller ufuldstændig, uden at nogen i handelskanalen har bemærket det.

En virksomhed fører data om genbrugsmateriale og data om indsamling i to separate systemer uden at afstemme dem med hinanden. Ved en kontrol viser det sig, at passet angiver en andel af genbrugsmateriale, der ikke stemmer overens med den måde, hvorpå batteriet indsamles ved levetidskriftets afslutning.

En importør antager, at QR-datadrager er tilstrækkelig som eneste informationskilde for genbrugsbedrifter, uden at verificere, om de data, der er skjult bag QR-koden, faktisk stemmer overens med det, som en behandler har brug for for at behandle batteriet korrekt.

Hvad du kan fastlægge

En oversigt over demontageinstruktioner per batteritype, herunder placeringen af farlige komponenter og den måde, hvorpå celler, kabinet og forbindelser hænger sammen.
Et fast kontaktpunkt eller proces til opdatering af genbrugningsdata, når en batteris bliver repareret, modificeret eller skifter ejer i løbet af levetiden.
Et dokument, der angiver hvilke data fra passet som specifikt er beregnet til indsamlere og behandlere, og hvilke data som er bestemt til andre parter — med en henvisning til aftalerne om hvem må se hvilke data fra batteripasset.
En intern aftale om, hvordan data om genbrugsmateriale registreres og knyttes til genbrugningsinformationen i passet, således at begge stemmer overens.
En kontroltjekliste, som afkrydses ved aflevering af passet, baseret på de data, som bilag XIII anmoder om, med en henvisning til oversigten over hvilke data skal være i batteripasset som udgangspunkt for fuldstændigheden af denne oversigt.
En fastlagt aftale med leverandører eller aftager om, hvem der er ansvarlig for at holde genbrugningsdata opdaterede i løbet af batteriets brugsfase.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.