Hvad indebærer omsorgsplichten for batterier?
Due diligence handler om råmaterialer, ikke om pasportet
Due diligence betyder, at en markedsaktør, der bringer batterier på markedet, skal undersøge, hvor råmaterialerne i disse batterier kommer fra, og hvilke sociale og miljømæssige risici, der er forbundet med deres oprindelse — for eksempel menneskerettigheder, børnearbejde, arbejdsforhold og miljøskader ved udvinding og behandling. På baggrund af denne kortlægning gennemfører markedsaktøren en politik for at begrænse disse risici, dokumenterer denne politik og aflægger regnskab herfor. Det handler primært om fire råmaterialer, der ofte findes i batterier: kobalt, naturlig grafit, lithium og nikkel, samt de kemiske forbindelser, som disse udgør. Dette er adskilt fra det digitale produktpaspoort: pasportet viser data om et specifikt batteri, mens due diligence handler om virksomhedens indkøbspolitik som helhed, gennem hele værdikæden fra råmateriale til batteri.
For hvem dette gælder, og hvor grænsen går
Forpligtelsen retter sig mod markedsaktører, der bringer batterier på EU-markedet — i praksis ofte producenter og importører, altså også dem, der importerer batterier eller produkter med batterier fra lande uden for EU. Forordningen gør undtagelse for mindre markedsaktører: dem, der holder sig under et bestemt omfang, falder uden for denne særlige forpligtelse. Hvor denne grænse ligger, er fastsat i selve forordningen; for ikke at angive et ukorrekt tal gentages det ikke her — dem, der ønsker at vide, om det er relevant for egen virksomhed, slår det op i den officielle tekst. Forpligtelsen gælder ikke for dem, der udelukkende videresælger batterier uden selv at bringe dem på markedet, og den er adskilt fra andre forpligtelser fra samme forordning, såsom genbrugelsesindhold, CO2-fodaftryk eller det digitale paspoort — hver af disse har sit eget anvendelsesområde.
Hvornår dette træder i kraft, er ikke fastsat her
Due diligence stammer fra en anden del af samme batteriforordning end det digitale produktpaspoort og har derfor ikke automatisk samme ikrafttrædelsesdato som den 18. februar 2027, som gælder for pasportet. Hvilken dato der præcist gælder for artikler 47 til og med 53, fremgår af selve forordningen; denne dato nævnes ikke her for ikke at angive et ukorrekt tal. Det, der er fastslået: forpligtelsen udgør en del af Forordning (EU) 2023/1542, og anvendelsesområde, undtagelser og implementeringsmetoder er fastlagt pr. artikel. For den nøjagtige ikrafttrædelsesdato er den officielle tekst til forordningen det første sted at konsultere — ikke et estimat her.
Hvordan dette håndteres i praksis
Det første skridt er at undersøge, om en virksomhed falder under definitionen af markedsaktør — normalt gælder det for dem, der selv bringer batterier eller produkter med batterier på markedet, ikke for dem, der udelukkende videresælger dem — og om virksomhedens omfang overstiger den tærskel, som er fastsat i forordningen. Derefter følger en kortlægning af de anvendte råmaterialer: hvilke batterier indeholder kobalt, naturlig grafit, lithium eller nikkel, og via hvilke leverandører kommer de ind. På baggrund heraf etableres et risikostyringssystem, der kortlægger, hvor sociale eller miljømæssige risici kan opstå i værdikæden. Derefter kommer selve politikken: dokumenter, hvilke foranstaltninger der træffes for at begrænse risici, og implementer denne politik over for leverandører. Det næste skridt er verificering af en uafhængig tredjepart, som kontrollerer, at politikken faktisk følges. Endelig hører en form for rapportering eller offentliggørelse hertil, så tilgangen er påviselig — over for tilsyn, men også over for kunder, der selv skal aflægge regnskab for deres forsyningskæde. For dem, der arbejder med e-bikes, scootere eller industrielle batterier, ligger det praktiske spørgsmål ofte først hos egen leverandør: har vedkommende allerede en due diligence-politik, og kan den rekvireres og dokumenteres.
Hvor dette er angivet: artikler 47 til og med 53
Denne forpligtelse udspringer af den del af forordning (EU) 2023/1542, der beskriver "politikken for passende omhu", fastsat i artikler 47 til 53. Tilsammen regulerer disse artikler omfanget af forpligtelsen, undtagelserne for mindre markedsdeltagere, kravene til risikostyrings systemet, verifikation af tredjeparter og rapporteringspligten.
Den, der ønsker at vide, om dette er relevant for sin egen virksomhed, begynder med at læse artiklerne 47 og 48 i forordningens officielle tekst, og kortlægger desuden hvilke råstoffer, der findes i de anvendte batterier, og via hvilke leverandører de kommer ind — det er grundlaget, som resten af politikken bygges på.
Grundlag for dette
Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
Omsorgsombudsplikten i artikel 47 til 53 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) handler om oprindelsen af råstoffer: kobalt, lithium, nikkel og grafit, og de menneskerettigheds- og miljørisici, der er forbundet med deres udvinding og forarbejdning. Virksomheder, der bringer batterier på markedet, forventes at føre en politik, der opsporer, begrænser og kontrollerer disse risici i værdikæden. Denne politik består af flere dele, som behandles separat nedenfor.
Udarbejde og dokumentere en omsorgsombudspolitik
Der forventes en skriftlig politik: hvordan kortlægges værdikæden, hvem er internt ansvarlig, og hvordan reageres, hvis der opdages noget. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det normalt ikke en separat compliance-afdeling, men derimod et dokument, der angiver hvem, der håndterer det, hvilke kilder der bruges, og hvad der sker ved et signal. Uden dette dokument er der ingen politik at falde tilbage på, når der spørges, hvordan risici er blevet vurderet.
Kortlægge risici i råstoffer-værdikæden
Denne del handler om at fastslå, hvor råstofferne i et batteri stammer fra, og hvad der kendes om dem vedrørende risikoområder. For en importør, der køber færdige batterier fra en fabrik, ligger det første spørgsmål ofte hos leverandøren: hvilke data skal jeg anmode min batterierleverandør om er et logisk startpunkt, fordi ursprungen af kobalt, lithium og grafit ikke selv udvindes eller forarbejdes, men derimod videresendes gennem værdikæden. Ved sammensat produkter, hvor celler kommer fra en anden part end resten af pakken, bliver det endnu mere kompliceret — se hvilke data skal jeg anmode om hos min celleverandør til pasporet.
Begrænse risici og reagere på dem
Hvis der opdages en risiko — for eksempel en råstof fra et område, hvor menneskerettigheds- eller miljøproblemer er kendt — forventes det, at der reageres: spørge leverandøren, justere indkøbene eller stille yderligere betingelser. For mindre virksomheder betyder det ofte, at det første skridt tages i samtalen med leverandøren, ikke ved selv at undersøge miner eller smeltværker. Mere om de råstoffer, der specifikt nævnes, findes under hvad skal jeg vide om kobalt, lithium og grafit fra risikoområder.
Verifikation fra tredjemand
Forordningen omfatter kontrol foretaget af en uafhængig part af den udøvede omsorgsombudspolitik. Dette er ikke en intern kontrol, men en ekstern vurdering af, hvorvidt politikken eksisterer og tilpasses som beskrevet. For en mellemstørrelse virksomhed betyder det, at egen dokumentation skal være i orden, før sådan en vurdering finder sted — improvviserede svar holder ikke stand.
Rapportere om den udøvede politik
Der forventes rapportering om omsorgsombudspolitikken, så det er klart udadtil, hvilke skridt der er taget. Dette slutter an til den administration, der alligevel opbygges til pasportets formål, og betyder for en virksomhed af denne størrelse ofte at omorganisere eksisterende data, ikke at etablere noget helt nyt.
Hvor det går galt i praksis
Et antal situationer dukker regelmæssigt op blandt virksomheder, der har med denne pligt at gøre.
Der regnes med en erklæring fra fabrikken i Det Fjerne Østen om, at "alle råstoffer er indkøbt i overensstemmelse med reglerne", uden at denne erklæring er baseret på noget. Ved forespørgsel viser det sig, at fabrikken selv heller ikke ved, hvor cellerne præcist stammer fra. Virksomheder, der arbejder med en fabrik i udlandet, finder udgangspunkter under hvordan får jeg de rigtige pasportdata fra en fabrikant i Kina.
En anden situation: omsorgsombudspolitikken står på papir, men er aldrig blevet anvendt på egen værdikæde. Dokumentet er kopieret fra en skabelon eller et branchekeksempel, men indeholder ingen konkret information om egen leverandørers eller råstoffer. Under en verifikation falder dette straks op.
En tredje situation opstår, når samme batteri købes gennem forskellige kanaler — nogle gange direkte fra producenten, andre gange gennem en mellemmand — uden at verificere, om oprindelsesoplysningerne stemmer overens mellem de to. Se herom hvad gør jeg, hvis det samme batteri kommer fra forskellige leverandører.
En fjerde: leverandørens leverede oplysninger overtages uden yderligere kontrol, selv hvis de er ufuldstændige eller forældede. Hvordan disse oplysninger kontrolleres, fremgår af hvordan kontrollerer jeg, om dataene fra min leverandør er korrekte.
En femte situation: der foretages ingen handling, når en leverandør simpelthen ikke reagerer på spørgsmål om råvarernes oprindelse. Denne mangel på respons bliver ikke dokumenteret og følges ikke op, selvom det netop er et signal, som kræver et svar — se min leverandør leverer ikke dataene — hvad kan jeg gøre.
Hvad du kan fastlægge
- En beskrivelse af due diligence-politikken: hvem er ansvarlig, hvilke kilder bruges, og hvordan handles der, når der findes en risiko.
- Korrespondance med leverandører om oprindelsen af kobalt, lithium, nikkel og grafit, herunder datoen og det stillede spørgsmål.
- Et overblik over, hvilken leverandør der har leveret hvilke oplysninger, og om disse oplysninger er kontrolleret for rigtighed og fuldstændighed.
- Aftaler om levering af oprindelsesoplysninger, optaget i indkøbskontrakten — se hvordan fastlægger jeg leveringen af pasdata i min indkøbskontrakt.
- Det format, hvori oplysninger fra leverandører modtages og behandles, så det stemmer overens med, hvad der er nødvendigt for passet — se i hvilket format skal jeg levere batteridata til pasporet.
- En journal over signaler om risici i råvarekæden og opfølgningen heraf.
- Rapporter eller beretninger fra tidligere eksterne verifikationer, hvis sådanne har fundet sted.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.