Hvordan bestemmer jeg CO2-fodaftrykket for et batteri?
En fast beregningsmetode, ikke egen beregning
Et batteris CO2-fodaftryk bestemmes ikke frit af producenten eller importøren selv, men i henhold til en beregningsmetode, der er fastsat i batteriforordningen. Artikel 7 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) foreskriver, at batterier inden for bestemte kategorier skal være ledsaget af en kulstoffodslavtryksudtalelse, udarbejdet i henhold til en metode, som Europa-Kommissionen udarbejer via en gennemførelsesakt. Den pågældende udtalelse kortlægger drivhusgasudledningen over batteriens hele livscyklus: fra råstofudvinding, via produktion og brug, til og med slutningen af levetiden. Den, der ønsker at vide, HVORDAN dette fodaftryk kommer i stand, møder således en foreskreven, EU-dækkende beregningsramme, og ikke en metode, der varierer fra virksomhed til virksomhed. Formålet hermed er, at batterier bliver sammenlignelige efter én og samme målestok, uanset hvem der bringer dem på markedet.
For hvilke batterier dette gælder — og hvilke der ikke gør
Artikel 7 henvender sig til specifikke kategorier: batterier til elektriske køretøjer (elbil-batterier), batterier til lette køretøjer (LMT-batterier, såsom e-bikes og scootere) og industrielle batterier over 2 kWh. For disse kategorier gælder forpligtelsen til en kulstoffodslavtryksudtalelse, og på et senere tidspunkt en klassificering i præstationsklasser og eventuelt en maksimumværdi, som et batteri skal opfylde for stadig at kunne bringes på markedet. Batterier, der falder uden for disse kategorier — såsom små bærbare batterier til forbrugerelektronik — er undtaget herfra. Det er også væsentligt, at forpligtelsen for hver kategori træder i kraft på et eget tidspunkt: ikke alle batterier pålægges kulstoffodslavtryksforpligtelsen på samme tid. Den, der spørger sig selv, om et specifikt batteri falder herunder, ser således først på kategorien og kapaciteten, og først derefter på det tidspunkt, hvor forpligtelsen for den pågældende kategori træder i kraft.
Hvornår dette præcist træder i kraft, er endnu ikke fastsat overalt
De nøjagtige datoer for, hvornår kulstoffodslavtryksudtalelsen bliver obligatorisk for hver batterikategori, fremgår af de gennemførelsesakter, som artikel 7 foreskriver — disse datoer kan ikke nævnes i denne tekst uden at rådføre den aktuelle status for disse gennemførelsesakter. Det, der er fastsat, er strukturen: først kommer forpligtelsen til en kulstoffodslavtryksudtalelse, efterfulgt af klassificeringen i præstationsklasser, og først derefter eventuelle maksimumværdier for livscyklus-fodsavtrykket. For det digitale batteripasport selv gælder en anden, velbestemt dato: dette pasport er obligatorisk fra 18. februar 2027. De kulstoffodslavtrykdata, der følger af artikel 7, hører hjemme i dette pasport, så snart de bliver gældende, men de to tidsplaner — den for kulstoffodslavtrykforpligtelsen og den for selve pasportet — løber ikke nødvendigvis parallelt. For den præcise planlægning af kulstoffodslavtrykforpligtelsen er teksten til artikel 7 og de tilhørende gennemførelsesakter det sted, hvor der skal søges svar.
Hvad det betyder i praksis for den, der bringer et batteri på markedet
Den, der bringer et EV-, LMT- eller industrielt batteri på over 2 kWh på markedet, gør klogt i først at fastslå, om eget batteri falder inden for en af disse kategorier, og i så fald hvilken. Derefter skal det undersøges, om og fra hvornår en kulstofaftrykserklæring er obligatorisk for den pågældende kategori — det følger af gennemførelsesretsaktens artikel 7. Herefter kommer spørgsmålet om, hvilke data der er nødvendige for at udarbejde denne erklæring: det er typisk data om råmaterialer, produktionsproces, transport og forventet brugsfase, normalt fra producenten længere ned i værdikæden. For dem, der importerer batterier uden selv at producere, betyder det især, at disse data skal indhentes hos producenten, fordi erklæringen ikke kan udarbejdes uden det underliggende materiale. Endelig hører kulstofaftrykserklæringen, når den først bliver gældende, hjemme som dataelement i det digitale batteripassport — bilag XIII til forordningen nævner kulstofaftryk som en af de data, der skal optages i passet. Den, der allerede nu forbereder et passporteret batteri, gør derfor klogt i at reservere plads i dataindsamlingen til denne erklæring, selv hvis forpligtelsen for egen batterikategori endnu ikke er trådt i kraft.
Det juridiske grundlag: artikel 7 og bilag XIII
Alt dette følger af artikel 7 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), som regulerer kulstofaftrykserklæringen, beregningsmetoden og dens fasevis ikrafttræden, samt fra bilag XIII til samme forordning, som optager kulstofaftryk på listen over data, som det digitale batteripassport skal indeholde. For præcis rækkevidde, selve beregningsmetoden og den aktuelle status for gennemførelsesretsakter, er den fulde tekst af denne forordning den passende kilde.
Den, der allerede nu træffer forberedelser til batteripassportet, kan med fordel spørge egen producent eller leverandør, hvilke data om råmaterialer og produktionsproces der er tilgængelige, så disse data ligger klar, når kulstofaftrykserklæringen bliver obligatorisk for den pågældende batterikategori.
Grundlag for dette
- Forordning (EU) 2023/1542, artikel 7 (kulstofaftryk)
- Forordning (EU) 2023/1542, bilag XIII (data i batteripasporttet)
Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
Få beregnet et kulstofemne efter den etablerede metode
Artikel 7 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) forpligter til at udarbejde en kulstofemne-erklæring pr. batterityp og produktionssted. Erklæringen angiver, hvor meget CO₂-ækvivalent der frigives over batteriets livscyklus, fra udvinding af råstoffer til produktion. Beregningsmetoden følger delegeret regulering, som fastlægges på grundlag af artikel 7; denne metode er ikke fastlagt i forordningen selv, men bliver publiceret separat.
For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det næsten altid, at beregningen lægges ud. Råstofkæden for en battericelle – fra minedrift til celleproduktion – ligger som regel uden for en importørs eller montørfirmas horisont. Kulstofemnet leveres derfor i praksis af producenten af cellen eller batteripakken, og platformen behandler denne værdi i passet.
Fastlægge kulstofemnet pr. batterityp, ikke pr. enkelt eksemplar
Erklæringen gælder pr. type og produktionssted, ikke pr. individuel battericelle. Det er praktisk, da det sparer genberegning ved hver levering. Det betyder også, at ved ændring af leverandør, celkemi eller produktionssted kræves en ny kulstofemne-erklæring – den gamle værdi hører ikke blot til at blive stående i passet for en ny batch.
Optage kulstofemnet i det digitale batteripas
Bilag XIII til batteriforordningen nævner kulstofemnet som en af de datakategorier, der skal være i passet. Det er en separat forpligtelse ud over at have erklæringen selv: værdien skal også faktisk være koblet til QR-koden for den pågældende battericelle. For en importør betyder det, at kulstofemne-erklæringen fra producenten ikke kun skal ligge i en skuffe som bevis, men skal leveres som et datafield til den part, der sammensætter passet. Hvilke øvrige data der præcist skal være ved siden af kulstofemnet i passet, er beskrevet på siden om hvilke data der skal være i batteripaspoorten.
Påvise, at den angivne værdi er korrekt
Et kulstofemne-krav står ikke for sig selv; der skal være dokumentation, hvoraf beregningen kan rekonstrueres. For en virksomhed, der ikke selv beregner, men videregiver værdien fra producent til pas, betyder det, at ophavsmanden til tallet – hvilket rapport, hvilken version, hvilken produktionssted – skal være fastlagt og skal kunne bevares. Uden denne sporbarhed er et løst tal i passet svært at forsvare, hvis der kommer spørgsmål.
Hvor det går galt i praksis
En importør overtager kulstofemnet fra dataarket for celfabrikanten, uden at det er klart, om dette tal er beregnet efter EU-metoden eller efter en anden (f.eks. intern eller national) standard. Begge kan hedde "CO₂ pr. kWh" og alligevel ikke være sammenlignelige.
En virksomhed skifter celleverandør inden for samme batterityp – samme kabinet, samme specifikationer på papiret – men lader den gamle kulstofemne-værdi blive stående, fordi ingen har frikoblet dataene fra produktdossieret. Cellen kommer imidlertid fra en anden fabrik med en anden energimiks, hvilket ændrer værdien.
En maskinfabrikant får fra sin asiatiske underleverandør et kulstofemne-tal uden underliggende rapport eller beregningsansvar. Tallet overføres til passet, men ved et senere spørgsmål om ophav er der intet at falde tilbage på.
Der skabes ingen forskel mellem batterityper, der produceres på forskellige steder. Den samme typebenævnelse bruges for celler fra to fabrikker, mens kulstofemnet kan variere pr. produktionssted.
Kulstofaftryk behandles som engangsdata ved produktlancering, uden en proces til at signalere, når en ændring i forsyningskæden nødvendiggør en ny erklæring.
Hvad du kan fastlægge
- Fabrikantens eller celleleverandørens kulstofaftryk-erklæring, herunder batterimodellen og produktionsstedet, som erklæringen vedrører.
- En henvisning til den anvendte beregningsmetode, således at det efterfølgende kan rekonstrueres, efter hvilken standard tallet er udarbejdet.
- En notering af datoen for modtagelsen af erklæringen og versionen af det produkt, som den gælder for.
- En aftale med leverandører om, at en ændret produktionssted, celkemi eller forsyningskæde skal meddeles, således at kulstofaftryk-værdien kan revideres rettidigt.
- En sammenkæbling i eget produktdossier mellem batterimodellen, kulstofaftryk-værdien og de øvrige data, som indgår i passet — såsom batterikemien og materialsammensetningen, som ofte stammer fra samme tekniske dokumentation fra fabrikanten.
- Opbevaring af kildedokumenterne adskilt fra selve passet, således at spørgsmål om tallets herkomst ikke blot besvares med slutresultatet, men også med dokumentationen. Hvor ofte disse data skal opdateres i passet, er forklaret på siden om hvor aktuelle oplysningerne i batteripasporet skal være.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.