Hvad skal jeg vide om kobalt, lithium og grafit fra risikoområder?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Kobalt, lithium, nikkel og naturligt grafit stammer fra steder i verden, hvor udvinding kan være forbundet med overtrædelser af menneskerettigheder eller miljøskade. Batteridirektivet forbinder hermed en forpligtelse: den, der bringer batterier på EU-markedet, skal føre en politik for passende omsorg for disse råstoffer. Denne politik er beskrevet i artikel 47 til 53 i Forordning (EU) 2023/1542.

Udarbejde og holde en omsorgsfuld politik opdateret

Det drejer sig om en systematisk tilgang: identificere, vurdere og begrænse risici i forsyningskæden og redegøre herfor. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder dette normalt ingen egen minedriftskompetence, men derimod en fastlagt arbejdsmåde — hvem inden for virksomheden er ansvarlig for dette område, hvilke kilder konsulteres for at vurdere risici, og hvor ofte denne politik gennemses. Virksomheder, der ikke selv indkøber råstoffer, men importerer batterier eller batterier indeholdende produkter, kan ikke undgå denne forpligtelse — forordningen placerer ansvaret hos den, der bringer produktet på markedet, ikke kun hos den, der udvinder eller behandler råstoffet.

Spore råstoffernes oprindelse

For at kunne vurdere risici, skal det først være klart, hvor kobalt, lithium, nikkel og grafit i et batteri stammer fra. I praksis betyder dette, at der er behov for data fra leverandører og, hvor disse ikke leveres direkte, fra producenter længere nede i kæden. For en importør, der indkøber batterier eller celler fra en fabrik, er dette ofte den vanskeligste del: den egne leverandør er somme tider selv blot en mellemled. Hvad der præcist skal anmodes om hos en celleudbyder til passet afhænger af, hvor meget leverandøren allerede standardmæssigt registrerer, men råstoffernes oprindelse skal være en del heraf.

Vurdere risici og rapportere herom

Når oprindelsen er kendt, følger en vurdering af de risici, der er forbundet med denne specifikke oprindelse — tænk på arten af udvindsningsområdet eller omdømmet for mellemhandlere. For de fleste virksomheder i målgruppen for batpas.eu er dette ikke en opgave, der bygges fra bunden: internationale normer og sektorinitiativer eksisterer allerede længe for råstoffer som kobalt og er ofte udgangspunktet. Forordningen anmoder om rapportering herom, hvilket i praksis ofte handler om et periodisk dokument, der viser, hvilke trin der er taget, og hvilke risici der er identificeret.

Træffe passende foranstaltninger ved identificerede risici

Når en risiko identificeres, bør der følges en reaktion heraf — det kan variere fra yderligere spørgsmål til en leverandør til tilpasning af et indkøbsforhold. Hvad der er "passende", varierer alt efter situation og virksomhedens størrelse; forordningen selv udvikler dette i de nævnte artikler. For en importør af e-bike-batterier ligger fokus normalt på at stille flere spørgsmål til eksisterende leverandører, snarere end at selv kontrollere minedrift på stedet.

Hvor det går galt i praksis

Leverandøren nævner kun montagelands, ikke råstofvindingsland. En fabrik i Sydøstasien, der samler celler, er ikke det sted, hvor kobalt eller lithium er udvundet. Den, der ikke spørger videre her, registrerer utilsigtet det forkerte oprindelse.

En importør antager, at certificering af celleudbydere er tilstrækkelig. Et kvalitetsmærke eller certifikat kan være en del af omsorgsfuld politik, men erstatter ikke den egen vurdering og dokumentation, som forordningen kræver.

Forskellige leverandører for samme batteri giver modstridende information om oprindelse. Den ene part leverer celler, den anden samler pakken, og ingen har det fuldstændige billede. Hvad der skal gøres når samme batteri kommer fra forskellige leverandører er således ikke kun et spørgsmål for passet selv, men også for omsorgsfuld politik.

Omsorgsfuld politik udarbejdes én gang og vedligeholdes derefter ikke længere. Leverandører skifter, minedistrikter ændrer risikoprofil, og et dokument, der har ligget i en skuffe i tre år, stemmer ikke længere overens med det aktuelle indkøb.

En kinesisk fabrikant leverer ingen data om råvarebeskaffenhed, kun om slutproduktet. Dette knudepunkt kommer ofte tilbage, når man skal få de rigtige pasportdata fra en fabrikant i Kina: spørgsmålet om råvarers herkomst bliver ikke altid besvaret som standard og skal ofte stilles særskilt.

Hvad du kan fastlægge

• En oversigt over, hvilke råvarer (kobalt, lithium, nikkel, naturligt grafit) der bruges i hvilke batterier eller celtyper, pr. leverandør.
• Korrespondance, hvor herkomstoplysninger er anmodet hos leverandører eller fabrikanter, herunder eventuelle certifikater eller erklæringer, der er modtaget.
• Et internt dokument, som angiver, hvem der er ansvarlig for due diligence-politikken, og med hvilken hyppighed den gennemgås.
• En vurdering af identificerede risici pr. oprindelsesområde med en kort forklaring på eventuelle opfølgningsskridt.
• Aftaler med leverandører om periodisk levering af aktuelle herkomstdata — dette kan indgå i opsætningen af aftaler i indkøbskontrakten, således at forpligtelsen ikke bliver uafhængig af det kommercielle forhold.
• En fast spørgeskema, som bruges ved nye leverandører, således at data om råvarers herkomst bliver anmodet standardmæssigt — se også hvad der generelt kan anmodes hos en batterileverandør.

Den, der gerne vil vide mere bredt, hvordan denne due diligence-forpligtelse forholder sig til de øvrige forpligtelser fra batteriforordningen, finder en oversigt ved spørgsmålet hvad due diligence-pligten for batterier indebærer.