Hvilke præstations- og bæredygtighedsdata hører til i databogen?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Præstations- og bæredygtighedsdata udgør en af kernedelene af batteripasset. Det drejer sig om tal, der siger noget om, hvor godt et batteri fungerer, hvor længe det holder, og hvor belastende det er for miljøet. Artiklerne 9 og 10 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) beskriver, hvilke præstations- og bæredygtighedskrav der gælder, og bilag XIII i samme forordning præciserer, hvilke data heraf konkret skal ind i passet.

Registrering af kapacitet og energiindhold

Den nominelle kapacitet og energiindhold af et batteri hører til de grundlæggende data, der står i passet. For en importør af e-bikes eller scootere betyder det, at disse værdier skal være kendt for hver batterityp eller -model, normalt fra producentens tekniske dokumentation. I en virksomhed med mellem 10 og 100 medarbejdere er det ofte uden problemer, når indkøb sker direkte hos én producent, men det bliver vanskeligere ved et bredere sortiment med skiftende leverandører, hvor disse data ikke altid bliver leveret på samme måde.

Indberetning af forventet levetid og cyclus-holdbarhed

Foruden kapaciteten hører oplysninger om forventet levetid og antallet af ladecyklusser, som et batteri kan klare, også til præstationsdataene. Det er mere end et marketingtal: det er en oplysning, som er bestemt efter fastsatte testmetoder, og som skal kunne spores under hele batteriets levetid. For virksomheder, der selv sammensætter batterier fra celler fra forskellige leverandører, betyder det, at testresultaterne fra de underliggende celler skal bevares og tildeles slutproduktet.

Inkludering af CO2-fodaftryk

For visse batterikategorier gælder det, at kulstoffodrykket er en del af bæredygtighedsdataene i passet. Dette tal estimeres ikke bare, men følger af en fastsat beregningsmetode, der omfatter hele livscyklussen fra råstof til produktion. For hvordan dette fodaftryk opbygges, og hvilke data der er nødvendige til det, findes der en detaljeret vejledning om hvordan en batteris CO2-fodaftryk bestemmes. For en maskinbygger, der indbygger batteripakker i eget udstyr, er dette ofte det tal, der kræver mest koordination med celleleverandøren, fordi fodrykket opbygges længere tilbage i værdikæden end eget produktionstrin.

Overvågning af helbredstilstand under levetiden

En del af præstationsdataene er ikke statisk, men ændrer sig under batteriets brug. Helbredstilstanden – en indikation af, hvor meget kapacitet et batteri stadig har i forhold til nyt – er det klareste eksempel herpå. Hvad dette præcist indebærer, og hvorfor denne oplysning skal vedligeholdes i passet, er beskrevet ved batteriets helbredstilstand. For batterikhandlere, der handler med brugte eller renoverede industrielle batterier, er dette ofte det tal, der kræver mest vedligeholdelse, fordi det ikke fastsættes én gang, men ændrer sig over tid.

Inkludering af bæredygtighedsdata om materialeherkomst

Ud over præstationer i snæver forstand hører data om herkomst og sammensætning af materialer også til bæredygtighedsinformationen. Tænk på andelen af genbrugsmateriale i visse metaller. Hvordan denne andel skal dokumenteres og underbygges, er præciseret ved andelen af genbrugskobalt, lithium, nikkel og bly. For virksomheder, der importerer batterier uden selv at være del af produktionskæden, betyder det primært, at disse data skal hentes hos producenten og ikke selv kan fastsættes.

Hvor det går galt i praksis

En første hyppig situation er, at præstationsdata helt sikkert står på emballagen eller i et produktblad, men ikke er underbygget med den testmetode, der kræves for passet. Et marketingtal om levetid er derfor ikke uden videre egnet til at blive overtaget.

En anden situation opstår, når en virksomhed sammensætter batterienheder fra celler fra forskellige producenter, og performancedata for de enkelte celler ikke konsekvent er blevet videregivet til slutproduktet. Pasporet anmoder om data på niveau for det leverede batteri, ikke om et gennemsnit eller et skøn.

En tredje situation er, at CO2-fodaftrykket overtages fra en generel sektorstudie i stedet for en beregning, der er specifik for den leverede battermodel. Denne forskel er ikke kosmetisk: fodaftrykket skal være en given, der kan spores tilbage til den faktiske produktionskæde for det pågældende batteri.

En fjerde situation opstår ved brugte eller renoverede batterier, hvor de oprindelige performancedata overtages uden hensyn til den ændrede helbredstilstand efter brug. Derved stemmer pasporet ikke længere overens med batteriets faktiske tilstand på tidspunktet for videresalget.

En femte situation er, at andelen af genanvendt materiale nævnes som en fast procentdel for en hel produktlinje, mens denne kan variere pr. batch eller leverandør. Uden dokumentation pr. partie opstår en given, der ikke stemmer overens med den faktiske sammensætning af det leverede batteri.

Hvad du kan fastlægge

• Testrapporter fra producenten om kapacitet, energiindhold og cyklustæthed pr. batterityp eller -model
• Dokumentation af den anvendte beregningsmetode for CO2-fodaftrykket, inklusive kilden til de underliggende data
• En oversigt over hvordan og hvornår helbredstilstanden måles og opdateres i løbet af batteriets levetid
• Leverandørers erklæringer om andelen af genanvendt materiale pr. råstof og pr. batch
• En intern oversigt over, hvilke performancedata pr. battermodel, der allerede er tilgængelige, og hvilke der stadig skal indhentes fra producenten eller celleleverandøren, som et supplement til det bredere overblik over hvilke data der skal være i batteripaspoorten
• Aftaler med leverandører om at holde disse data opdaterede, inklusive en henvisning til hvor ofte denne type given opdateres