Hvordan kommer QR-koden for batteripasset på batteriet?

Producenten eller importører anbringe QR-koden

QR-koden anbringes på batteriet via et mærkat eller en markering, som producenten eller – ved import fra uden for EU – importøren anbringe. Denne kode – »dataformidler« som forordningen benævner den – giver adgang til det digitale batteripasport, som er udarbejdet for det pågældende batteri. Passet selv anbringes ikke på batteriet; koden henviser blot til det. Den, der scanner koden med en telefon eller scanner, kommer til en side med oplysninger om batteriet: sammensætning, oprindelsen af materialer, ydelse og oplysninger om reparation og end-of-life.

For den, der lader passet udarbejde – ofte ikke producenten selv, men en part, der er specialiseret heri – betyder det, at der sker to separate ting, som skal passe sammen: udarbejdelse og onlinestilling af det digitale pas på den ene side og anbringelse af den fysiske kode på batteriet på den anden side. Begge skal fortsætte med at henvise til samme sted i hele batteriet levetid.

Hvilke batterier det drejer sig om og hvilke ikke

Denne forpligtelse gælder for de batterikategorier, som i henhold til batteriforordningen skal have et digitalt pas: batterier til elektriske køretøjer, batterier til lette køretøjer (såsom e-cykler og steppere) og industrielle batterier over 2 kWh. For disse kategorier foreskriver artikel 13 i forordning (EU) 2023/1542, at batteriet skal være forsynet med et mærkat og en dataformidler.

Batterier, som ikke falder inden for disse kategorier – tænk på et AA-batteri eller batteriet i et headset – behøver ikke at have et batteripasport og derfor heller ikke en QR-kode, der henviser til det. For disse batterier gælder andre mærkatningskrav fra samme forordning, men ikke passkravet.

Der er også forskel mellem selve koden og passet bag ved. Artikel 13 regulerer det fysiske aspekt: at der er et mærkat og en dataformidler på batteriet. Artikel 78 regulerer det tekniske aspekt ved passet, som koden henviser til: hvordan passet fungerer, og hvilke krav, der stilles til adgangen. Den, der søger efter, hvordan koden kommer på batteriet, finder svaret primært i mærkningspligten, ikke i bestemmelserne om indholdet af selve passet.

Fra den 18. februar 2027 gælder forpligtelsen

Forpligtelsen til at forsyne batterier med et batteripasport – og dermed med den QR-kode, der henviser til det – træder i kraft den 18. februar 2027. Indtil dette tidspunkt foreligger der ingen juridisk pligt til at anbringe koden, selvom en importør eller producent godt kan vælge at begynde på dette tidligere, f.eks. for at få produktions- og mærkningsprocesser på plads i tide. Batterier, der allerede er bragt på markedet før denne dato, bliver ikke med tilbagevirkende kraft forsynet med et pas og en kode på grundlag af denne regel.

Hvordan dette håndteres i praksis

For en importør eller producent, der forbereder sig på dette, er rækkefølgen normalt som følger. Først fastslås det, om batteriet falder inden for en af de kategorier, som passet er obligatorisk for: EV-batteri, batteri til et lette køretøj eller industrielt batteri over 2 kWh. Dernæst indsamles de oplysninger, der skal indgå i passet: tekniske specifikationer, oprindelsen af materialer, ydelse og oplysninger om reparation og end-of-life. Herefter udarbejdes og offentliggøres passet online på et fast sted, som forbliver tilgængeligt i hele batteriet levetid. Først når passet eksisterer, kan den tilhørende QR-kode genereres og trykkes eller indgraveres på batteriet mærkat.

Ved den fysiske gennemførelse er det især vigtigt, at koden er let læselig og holdbar på batteriet — modstandsdygtig over for slitage i løbet af produktets levetid — og placeret på et fast, let findbart sted, så en bruger, reparatør eller genbrugsfacilitet senere kan finde og scanne den. Hvis man ikke selv producerer batteriet, men importerer det, er det hensigtsmæssigt at koordinere med producenten om, hvem der varetager de enkelte dele af processen: oprettelsen af passet, genereringen af koden og påbringelsen heraf på det fysiske produkt.

Hvor dette står: artikel 13 og artikel 78

Forpligtelsen til at forsynde et batteri med et label og en datadrager er fastsat i artikel 13 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), som regulerer mærkning og markering af batterier. De tekniske krav til det batteripasport, som denne datadrager refererer til — dets design og funktion — er fastsat i artikel 78 i samme forordning. Sammen fastlægger disse to artikler både hvad der fysisk skal være på batteriet, og hvad der digitalt skal være tilgængeligt bag ved.

Den, der ønsker at læse de præcise krav til etiketten og datadrageren, finder den fuldstændige tekst til begge artikler i Forordning (EU) 2023/1542, som kan ses på EUR-Lex.

Den, der allerede nu arbejder med dette emne, bør helst begynde med at fastslå, om det pågældende batteri falder under en af de tre nævnte kategorier, og derfra bestemme, hvilke data der er nødvendige for at udfylde passet — denne opgørelse tager som regel mere tid end selve påbringelsen af koden.