Hvad er et batteripaspoort præcis?

Et digitalt dossier med batteridataer, knyttet til en QR-kode

Et batteripass er en digital fil med data om et specifikt batteri, som er tilgængeligt via en QR-kode på eller ved batteriet. Passet indeholder oplysninger om bl.a. sammensætningen, oprindelsen, præstationerne, levetiden og reparations- og recyclingmulighederne for batteriet. Passet er ikke på selve batteriet, men hostes online og forbliver tilgængeligt via denne QR-kode, også efter at batteriet er solgt, indbygget eller videresolgt. Tanken bag det er, at enhver, der kommer i kontakt med batteriet — en montør, en recyclingvirksomhed, en tilsynsmyndighed eller brugeren selv — kan konsultere de samme pålidelige data, i stedet for at oplysningerne er spredt ud over manualer, etiketter og producentens interne systemer.

For batterier over 2 kWh, EV- og LV-batterier — ikke for alt

Batteripasset gælder for EV-batterier (batterier til elektriske køretøjer), batterier til lette transportmidler såsom e-cykler og scootere (LV-batterier), og industrielle batterier med en kapacitet over 2 kWh. For disse kategorier er et pas en del af det, der er nødvendigt for at bringe batteriet på EU-markedet. Små batterier såsom løse AA-batterier, batterier i små forbrugerelektronika og industrielle batterier under grænsen på 2 kWh er ikke omfattet — for dem gælder andre forpligtelser fra samme forordning, men ikke pasporten. Sondringen ligger således ikke i spørgsmålet "er dette et batteri", men i typen og kapaciteten. Hvis nogen er i tvivl om, hvorvidt et specifikt batteri falder inden for en af de nævnte kategorier, gør man godt i at kontrollere det på baggrund af definitionerne i selve forordningen, da klassificeringen bestemmer, om resten af denne forklaring er gældende.

Obligatorisk fra 18. februar 2027

Forpligtelsen til at have et batteripass tilgængeligt gælder fra 18. februar 2027. Indtil den dato gælder der ingen lovmæssig forpligtelse til et pas, selvom det for parter, der importerer eller samler batterier, kan være praktisk at få de data, der snart er nødvendige, i orden nu — indsamling, kontrol og strukturering af tekniske data tager tid, og dette arbejde er adskilt fra spørgsmålet om, hvornår forpligtelsen træder i kraft. Andre dele af samme forordning har egne datoer, der er adskilt fra pasporten. For pasporten selv er 18. februar 2027 udgangspunktet.

Hvad dette betyder for dem, der bringer et batteri på markedet

For en importør af e-cykler eller scootere, en batterihandler eller en maskinefabrikant, der behandler batterier over 2 kWh, begynder processen med spørgsmålet om, hvilke data om batteriet der allerede er tilgængelige — ofte hos producenten, nogle gange hos et tidligere led i kæden. Disse data skal indsamles og kontrolleres for fuldstændighed, hvorefter de skal gøres tilgængelige i form af et pas via en QR-kode på eller ved batteriet. Derefter skal passet forblive tilgængeligt i den foreskrevne periode, også hvis batteriet skifter ejer eller bygges ind i et andet produkt. For dem, der endnu ikke er begyndt på dette, er det første praktiske trin således ikke at oprette et pas, men at kortlægge, hvilke data om egne batterier der allerede eksisterer, og hvilke der mangler. Dette forberedende arbejde bestemmer, hvor meget tid resten af processen tager.

Hvor det står: artikel 77 og bilag XIII

Forpligtelsen til et batteripass er fastsat i artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542, batteriforordningen. Hvilke data passet præcist skal indeholde, er angivet i bilag XIII til samme forordning. Dem, der ønsker at konsultere den fulde og aktuelle tekst, finder den på EUR-Lex, den officielle publikationskilde for EU-lovgivning.

For dem, der nu gerne vil undersøge, hvilke data der er tilgængelige om deres egne batterier, og hvilke der stadig skal indsamles, er det det mest konkrete skridt, der kan tages i dag - uafhængigt af datoen for implementeringen af forpligtelsen.

Grundlag for dette

Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et batteripaspoort er et digitalt dossier, der knytter sig til én specifik batteri, med oplysninger om sammensætning, oprindelse, ydeevne og genvindingsoplysninger. Artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) beskriver, at dette paspoort er tilgængeligt via en QR-kode eller lignende datbærer på batteriet selv. Bilag XIII til denne forordning angiver, hvilke oplysninger der skal indgå: fra kemisk sammensætning til oplysninger om producenten og produktets levetid. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det sig praktisk talt i en række praktiske forpligtelser.

Sikre, at de rigtige oplysninger er tilgængelige

Oplysningerne i bilag XIII kommer ikke fra ingenting. De skal indsamles fra produktoplysninger, testrapporter og dokumentation fra leverandører. For en importør af e-bike-batterier betyder det, at de oplysninger, som producenten har registreret i oprindelseslandet, faktisk bliver videregivet og er i orden, før et paspoort kan udarbejdes. Enhver, der selv samler eller ombygger batterier, skal selv kunne dokumentere disse oplysninger.

Knytte paspoorten til batteriet, før det kommer på markedet

Artikel 77 beskriver, at paspoorten foreligger, før batteriet handles. Det betyder, at processen med at indsamle oplysninger, udarbejde paspoort og anbring QR-kode bliver en del af den almindelige importkæde, ikke noget, der rettes op senere. For virksomheder, der på større skala importerer batterier eller køretøjer med batterier, er dette et ekstra trin mellem indkøb og salg, der kræver tid og koordinering med leverandøren.

Holde paspoorten tilgængelig

Paspoorten er ikke et engangs dokument; det skal forblive tilgængeligt for brugeren og for tilsynsmyndighederne, så længe batteriet er i brug. Det kræver hosting, der ikke afhænger af eksistensen af én webshop eller importør, og en QR-kode, der også efter år stadig peger på funktionerende oplysninger.

Vide, hvilke batterier der falder ind under forpligtelsen

Ikke alle batterier får et paspoort. Spørgsmålet hvilke batterier falder ind under batteriforordningen er derfor det første, som en virksomhed skal besvare for sig selv, før der bruges tid på at indsamle oplysninger om et batteri, der muligvis falder uden for omfanget.

Hvor det går galt i praksis

Oplysninger findes, men ikke i den rette form. En producent leverer et omfattende teknisk datablad, men dokumentet er ikke struktureret efter den inddeling, som bilag XIII kræver. Nogen skal foretage denne omsætning, og dette arbejde undervurderes ofte, indtil paspoorten skal samles.

Batteriet er skjult i et større produkt. For scootere, elektrisk værktøj eller maskiner er batteriet nogle gange ikke let at genkende. Hvis man ikke på forhånd har undersøgt har e-bike- eller scooterbatteriet brug for et batteripaspoortrisikerer man, at spørgsmålet først opstår, når partiet allerede er på vej.

Forvirring om, hvem der er ansvarlig for inbyggede batterier. Når et batteri er bygget ind i et slutprodukt, er det ikke altid selvfølgeligt, hvem der samler paspoorten: batteriproduc enten, samleren eller den part, der bringer slutproduktet på det europæiske marked. Dette spørgsmål behandles på siden batteriet er bygget ind i mit produkt — hvem laver så paspoortenog det er et spørgsmål, som virksomheder ofte stiller for sent, nemlig når importstrømmen allerede kører.

Antagelse om, at mindre eller billigere batterier automatisk falder uden for reglerne. For industrielle batterier spiller spørgsmålet hvad betyder grænsen på 2 kWh for industrielle batterier en rolle, og det er en grænse, der ikke altid stemmer overens med, hvad der intuitivt opfattes som "lille" eller "stor".

Ikke at tage højde for udløbsdatoen for overgangsperioden. Virksomheder, der stadig leverer uden paspoort, antager nogle gange, at dette fortsætter foreløbigt. Spørgsmålet hvornår bliver batteripaspoorten obligatorisk viser at denne dato er fastlagt, og at forberedelse ikke kan vente til den sidste måned.

Hvad du kan fastlægge

Et overblik over, hvilke batterityper virksomheden bringer på markedet, og for hver type konklusionen på, om denne falder under batteriforordningen.
En liste over oplysningerne i bilag XIII pr. batteritype, sammen med angivelse af, hvem der leverer disse oplysninger (egen produktion, producent, importør) og i hvilket dokument de allerede findes.
Aftaler med leverandører om rettidig og fuldstændig videregivelse af tekniske og sammensætningsoplysninger, helst fastlagt i indkøbskontrakten eller en særskilt dataaftale.
En internt fastlagt proces, der beskriver, på hvilket tidspunkt i importkæden batteripaspoorten anmodes om eller sammensættes, således at dette ikke udføres som en enkeltvis handling efterfølgende.
Et fast sted for QR-koden eller datadrageren pr. produktlinje, således at denne anvendes konsekvent på alle eksemplarer af det samme batteri.
Dokumentation af værtskabets levetid for paspoorten, således at det kan dokumenteres, at oplysningerne forbliver tilgængelige i den påkrævede periode.

For virksomheder, der stadig skal afgøre, om deres produktkategori allerede falder herunder, anbefales det først at kontrollere egen situation i forhold til spørgsmålet gælder batteripaspoorten for mine batterier, før der indrettes oplysninger og processer på en pligt, der muligvis ikke er gældende.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.