Batteriet er indbygget i mit produkt — hvem laver så passet?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et batteri, der er installeret i en e-cykel, scooter eller maskine, forbliver i sin kerne et batteri, som batteridirektivet forstår det. Forpligtelsen til at få udarbejdet et produktpas ændres ikke af det faktum, at batteriet ikke sælges separat. Hvad der ændres, er spørgsmålet om, hvem der praktisk talt først er ansvarlig: det er ikke automatisk producenten af cyklen eller maskinen, og det er heller ikke automatisk celle- eller pakkeleverandøren. Forordningen fastlægger dette gennem rollerne som markedsaktører i artikel 38 til og med 44 i forordning (EU) 2023/1542.

Fastslå, hvem der er "producenten" af batteriet

Forordningen tillægger producentriollen den part, der fremstiller batteriet, eller som bringer et batteri på markedet under eget navn eller mærke — selv hvis batteriet er sammensat af dele fra en anden. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere, der importerer eller samler e-cykler eller scootere, betyder dette i praksis: hvis slutproduktet sælges under et eget mærkenavn, og akkupakken deri er en fast, ikke-udskiftelig del, falder producentriollen for dette batteri ofte på den samme importør eller samler — ikke på fabrikken i udlandet, der kun leverer cellerne. Hvem der præcist haves ansvar, afhænger af den kontraktmæssige og faktiske situation; se også gælder batteripasset for mine batterier? for trinene til at gennemgå det for et konkret produkt.

Undersøg, om batteriet selv falder under forordningen

Ikke alle installerede batterier behøver at få et produktpas — det afhænger af batteritypen og kapaciteten. Et LEM-batteri i en e-cykel eller scooter falder under en anden kategori end et industrielt batteri over 2 kWh i en maskine, og forpligtelserne træder ikke i kraft på samme dato for hver kategori. I praksis betyder det, at en virksomhed først fastslår, hvilken kategori deres eget produkt falder under, før produktpasprocessen etableres. Mere herom finder du hos hvilke batterier falder ind under batteriforordningen?, hos hvad er et batteri til lettere motoriserede transportmidler (LMT-batteri)? og hos hvad betyder grænsen på 2 kWh for industrielle batterier?.

Indsaml data fra batterileverandøren

Den part, der udfylder producentriollen, har ikke nødvendigvis alle tekniske data hjemme. En importør af e-cykler køber typisk en komplet akkupack fra en leverandør i Asien eller andre steder i EU uden at leverandøren standardmæssigt leverer data om materialeherkomst, kemi eller præstationer. For en mellemstor virksomhed betyder dette, at der skal aftales med leverandøren, hvilke data der skal leveres, i hvilken form og med hvilken opdateringsfrekvens — dette er typisk den mest tidskrævende del af processen, snarere end den tekniske sammensætning af produktpasset selv.

Få produktpasset udarbejdet og koblet til produktet

Når først producentriollen er fastslået, og dataene er modtaget, udarbejdes produktpasset og forbindes med en QR-kode, der anbringes på eller ved batteriet. Ved et installeret batteri er spørgsmålet, hvor QR-koden praktisk kan placeres — på selve batteriet er ikke altid tilgængeligt uden at åbne produktet, på slutproduktets kabinet er det ofte mere praktisk. Artikel 77 i forordning (EU) 2023/1542 (batteridirektivet), artikel 77 regulerer forpligtelsen til produktpasset og datbæreren uden at foreskrive, hvordan en producent organiserer dette inden for sin egen montagepces.

Hvor det går galt i praksis

En importør går ud fra, at den asiatiske celproducent ordner produktpasset, fordi producenten trods alt "fremstiller" batteriet — mens forordningen knytter producentriollen til, hvem der sætter mærket på markedet, ikke til hvem der fysisk producerer.

En maskinefabrikant installerer et industrielt batteri fra en ekstern leverandør i sin maskine og opdager først senere, at batteriet overstiger grænsen på 2 kWh, mens resten af maskinen ikke falder under forordningen — med det resultat, at produktpasprocessen påbegyndes, efter at de første maskiner allerede er leveret.

En e-bikemærke arbejder med flere batterileverandører til forskellige modeller og behandler passet som et engangsprojekt i stedet for en tilbagevendende proces pr. leverandør og pr. modelændring — hvilket betyder, at når en ny leverandør kommer til, begynder anmodningen om data helt fra begyndelsen.

En virksomhed antager, at fordi batterien "fast indbygget og ikke udskiftelig" er, er der ikke behov for et separat pas — en antagelse, der ikke automatisk er korrekt, da batteriens udskiftelighed ikke er det kriterium, som forordningen anlægger ved vurderingen af pasplichten.

En importør skifter batterileverandør uden at få passet opdateret, selvom de underliggende data (celkemi, oprindelse, kapacitet) er ændret.

Hvad du kan fastlægge

• En oversigt pr. produktlinje over, hvilken batterij der sidder i, fra hvilken leverandør, og under hvilken kategori (LMT, industriel, bærbar) denne batterij efter virksomhedens egen vurdering falder.
• En aftalt aftale med hver batterileverandør om, hvilke data der leveres, i hvilket format, og hvem der er ansvarlig for at opdatere disse data ved en ændring i produktet.
• En intern anvisning på, hvem inden for virksomheden der udfylder rollen som fabrikant af batterien for hvert produkt — dette kan variere pr. produktlinje, hvis der arbejdes med flere mærker eller oem-konstruktioner.
• En fortegnelse over modelændringer og leverandørskift, så det er sporbart, hvilket pas der hører til hvilken produktversion.
• I tilfælde af tvivl om egen rolle eller gældende kategori: de første trin som beskrevet ved gælder batteripasset for mine batterier?, og for en bredere kontekst hvad ændrer sig med den nye batteriforordning?.