batpas.eu
Log ind Tilmeld

Min leverandør leverer ikke oplysningerne — hvad kan jeg gøre?

Ansvaret skifter ikke automatisk

Hvis en leverandør ikke leverer data til batteripasporet, forsvinder ansvaret for pasporet ikke til den leverandør — det forbliver hos den part, der bringer batteriet på det europæiske marked. Batteriforordningen fordeler forpligtigelser på tværs af hele kæden: producent, autoriseret repræsentant, importør og distributør har hver deres rolle, og den, der bringer et batteri eller et produkt med batteri på EU-markedet, formodes at kunne demonstrere, at kravene er opfyldt. Det betyder i praksis, at en importør, der ikke modtager data fra en producent eller mellemled, ikke automatisk er uden for pligter. Problemet skifter fra "leverandøren leverer ikke" til "hvad gør jeg nu for stadig at opfylde min egen forpligtelse".

For hvem dette gælder, og hvad der ikke er omfattet

Dette gælder især for importører og forhandlere, der selv ikke fabrikerer og derfor er afhængige af en part længere nede i kæden for tekniske data, materialsammensetning, testresultater og lignende. Her handler det ikke om, hvilke data der præcis skal være i et paspoort, eller hvordan QR-databæreren leveres — det er et andet emne. Det handler heller ikke om situationen, hvor en virksomhed selv er producent: så er der ingen ekstern leverandør, der skal levere noget, og spørgsmålet stiller sig anderledes. Og "leverandør" er ikke et entydig begreb: det kan være en producent uden for EU, der eksporterer direkte, en grossist, der selv også køber ind, eller en mellemmand, der ikke optræder som importør i forordningens forstand. Hvem i kæden, der har hvilken rolle, bestemmer også, hvem der har hvilken forpligtelse ifølge artikel 38 til og med 44 i Forordning (EU) 2023/1542.

Fra hvornår dette gælder

Batteripasporet er obligatorisk fra den 18. februar 2027, som fastsat i artikel 77 i forordningen. Indtil denne dato findes der ingen lovpligtig pligt til at have et paspoort, og derfor heller ingen akut juridisk pres, hvis data endnu mangler. Det betyder ikke, at der intet at gøre er: samlingen af et paspoort afhænger af data, der ofte ikke kommer frem på få uger, især ikke hvis en leverandør ikke er vant til at vedligeholde eller dele disse oplysninger. Den, der allerede nu løber ind i en leverandør, der ikke leverer, har tid til den obligatoriske dato til at løse det — men jo tættere datoen bliver, desto mindre plads er der til at finde en alternativ vej.

Hvad skal man gøre, hvis dataene udebliver

Det første trin er at fastlægge præcis, hvad der bliver spurgt om, og hvad der mangler, helst skriftligt — det er ikke blot praktisk, men også bevis for, at der er blevet gjort noget ved sagen. Derefter er det værd at undersøge, hvad indkøbsaftalen med leverandøren indeholder: mange kontrakter indeholder allerede en forpligtelse til at overholde gældende lovgivning, selv om batteripasporet ikke nævnes med navn. Et tredje trin er at finde ud af, hvem ellers der er i kæden: en forhandler, der ikke selv producerer, kender måske ikke producenten direkte, men disse oplysninger er som regel mulige at finde, og producenten er ofte den part, der faktisk har kildedata. Hvor det ikke lykkes, er det værd at undersøge, om data, der allerede findes til andre formål — CE-dokumentation, sikkerhedsdatablade, testrapporter — delvis passer til det, der er nødvendigt for pasporet; det er ikke altid tilstrækkeligt, men det er et udgangspunkt. Hvis ingen af disse muligheder fører til noget, bliver spørgsmålet, om produktet kan forblive på markedet via denne leverandør på denne måde, eller om der skal søges efter en leverandør, der kan og vil levere disse data — for forpligtelsen til at markedsføre et kompatibelt produkt flyttes ikke bort med en leverandørs manglende samarbejde. Det at opbevare al korrespondance og anmodninger er heller ikke overflødig luksus, hvis der senere bliver spurgt, hvordan et manglende datasæt er blevet håndteret.

Hvor dette kommer fra: artikler 38 til og med 44 og artikel 77

Fordelingen af forpligtelser mellem producent, autoriseret repræsentant, importør og distributør er fastsat i artikler 38 til og med 44 i Forordning (EU) 2023/1542. Forpligtelsen til at føre et batteripasport fra en fastsat dato er fastsat i artikel 77 i samme forordning.

Hvis du allerede nu bemærker, at en leverandør er tilbageholdende med data, bør du ikke udsætte denne samtale til lige før den obligatoriske dato. Start med at formulere en konkret og skriftlig anmodning til leverandøren, kortlæg hvilke data, der allerede er tilgængelige via eksisterende dokumentation, og afgør på grundlag heraf, om den nuværende leverandør kan levere i tide, eller om der skal findes et alternativ.

Grundlag for dette

Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Markedsdeltageren, der har brug for passet, skal også kunne levere dataene

Forordning (EU) 2023/1542 fastlægger i artikel 38 til og med 44 forpligtelser for markedsdeltagere i batterikæden — fra producent til importør til distributør. Enhver, der bringer et batteri på det europæiske marked, er ansvarlig for, at de oplysninger, som skal indgå i batteriet passet, faktisk er tilgængelige. For en importør af e-cykler eller scootere betyder dette praktisk set: den part, der bringer produktet på det europæiske marked, bærer ansvaret for passet, selv hvis dataene skal komme fra en leverandør længere nede i kæden. En virksomhed med 10 til 100 ansatte befinder sig ofte midt i denne situation — for lille til selv at producere celler, for stor til at kunne gemme sig bag leverandøren.

Passet skal være til stede på det tidspunkt, hvor produktet bringes på markedet

Artikel 77 forbinder batteriet passet med det at bringe batteriet på markedet. Det betyder, at dataene ikke skal være på plads »på et givet tidspunkt«, men før batteriet faktisk sælges eller leveres. For en importørs praksis betyder det, at anmodning om data fra leverandøren ikke er et afsluttende trin i indkøbsprocessen, men en forudsætning på forhånd. Hvilke oplysninger skal jeg anmode om hos min batterileverandør? giver et overblik over, hvad der præcist skal være på plads, før dette skridt kan tages.

Datakilderne og dataenes rigtighed er fortsat et fokuspunkt, selv hvis en tredjemand har leveret dem

Det, at dataene kommer fra en leverandør, betyder ikke, at importøren kan videregive dem uden yderligere kontrol i passet. I praksis forventes det af en markedsdeltager, at der er en rimelig grad af kontrol med det, der kommer ind — især fordi platformen sammensætter passet på grundlag af de leverede data og gemmer disse data i ti år. Hvordan kontrollerer jeg, at mine leverandørers oplysninger er korrekte? beskriver, hvad der skal være opmærksom på, før data endeligt bliver fastslået.

Hvor det går galt i praksis

Leverandøren reagerer ikke, eller reagerer for sent. En importør bestiller et parti batterier fra en fabrik i udlandet og anmoder om pasdata. Svaret udebliver, eller kommer først efter, at containeren allerede er på vej. På det tidspunkt er der ikke mere tid til at indsamle data, før batterierne bringes på markedet.

Leverandøren leverer data, men ikke i en brugbar form. Et teknisk datablad på kinesisk, en PDF med kun generel produktinformation, eller et mundtligt løfte via e-mail — dette er brugbart som udgangspunkt, men ikke som endeligt resultat. I hvilken format skal jeg levere batteridataene til passet beskriver, hvad et funktionsdygtigt leveringsformat er.

Der er ikke fastsat et kontaktpunkt for data om celler eller komponenter. Ved sammensatte batterier — for eksempel en akkupakke, der er sammensat af celler fra ét parti og en kasse og BMS fra en anden — er det ikke altid klart, hvem der leverer hvilken del af dataene. Hvilke data skal jeg anmode om fra min celløleverandør til passet går ind på denne fordeling.

Samme batteri indkøbes via forskellige kanaler, med forskellige data som resultat. En importør arbejder med to eller tre leverandører for det, der på papir er samme artikel, men de leverede data er forskellige — eller den ene leverer fuldt, mens den anden ikke gør. Dette resulterer i inkonsistente pas for produkter, som slutbrugeren opfatter som identiske. Hvad gør jeg, hvis det samme batteri kommer fra forskellige leverandører? går nærmere ind på dette.

Indkøbsforholdet er ikke forberedt på denne forpligtelse. Mange indkøbskontrakter med leverandører i og uden for Europa blev skrevet før batteriforordningen og indeholder ingen bestemmelse om levering af pasdata. Hvis en leverandør så ikke leverer, er der ikke meget at falde tilbage på bortset fra et telefonopkald eller en e-mail, som forbliver ubesvaret.

Hvad du kan fastlægge

Hvis en leverandør ikke leverer dataene, ikke leverer dem fuldt ud eller ikke leverer dem til tiden, er det mindre fornuftigt at improvisere efterfølgende. En række forhold, der kan fastlægges på forhånd, gør forskellen mellem en leverandør, der reagerer uforpligtende, og en leverandør, der ved, hvad der forventes af ham:

Denne fastlæggelse er ingen papirsøvelse. Det er forskellen mellem en importør, der ved manglende data kan påvise, at der blev anmodet derom, og på hvilke betingelser, og en importør, der står tomhændet på det tidspunkt, hvor paspporten skal være til stede.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.