Hvornår bliver batteripasporet obligatorisk?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Datoen den 18. februar 2027 kommer fra artikel 96 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), hvori det er fastslået, hvornår forpligtelsen i artikel 77 om batteripasportet bliver gældende. Indtil den dato er der tid til at organisere sig hertil; fra den dato gælder forpligtelsen for de batterier, der falder inden for forordningens område. Hvad det betyder i praksis, kan opdeles i nogle få genkendelige punkter.

At vide, om egne batterier falder under forpligtelsen

Ikke enhver batterij får et pasport. Forordningen arbejder med kategorier — EV-batterier, LMT-batterier (til lette køretøjer), industrielle batterier over 2 kWh og en række andre. For en virksomhed med 10 til 100 medarbeidere, der importerer, handler med eller indbygger batterier, er det første skridt derfor ikke "hvordan laver vi et pasport", men "falder dette produkt overhovedet herunderen". Det er præcis der, hvor mange virksomheder bliver hængende, og det er værd at afklare tidligt via Gælder batteripasporet for mine batterier?. Også spørgsmålet om, hvilke produktkategorier der præcis er udpeget, er beskrevet i Hvilke batterier falder ind under batteriforordningen?.

At vide, hvem i kæden der er ansvarlig

Forpligtelsen hviler ikke automatisk på den part, der sælger slutproduktet. Ved en e-cykel eller scooter er batteriet ofte indbygget, og så er det ikke selvfølgeligt, hvem der samler pasportet: cellefabrikanten, akkupakkebygmesteren, cykelimporteren eller et andet led. For virksomheder, der indbygger batterier i eget produkt, er dette ét af de første spørgsmål, der skal besvares, og det vender vi tilbage til mere udførligt under Batteriet er indbygget i mit produkt — hvem laver så passet?.

At samle data rettidigt

Et pasport består af data, der kommer fra forskellige hjørner af kæden: tekniske specifikationer, materialernes oprindelse, ydeevne og data om reparation og genvinding. For en virksomhed af denne størrelse betyder det ofte, at der skal træffes aftaler med leverandører længe før fristen kommer i sigte — ikke fordi datoen selv kommer nærmere, men fordi indsamling af data fra eksterne parter normalt tager længere tid end internt vurderet.

At være klar med QR-datakilde

Pasportet skal være tilgængeligt via en QR-kode eller lignende datakilde på eller ved produktet. Det er et fysisk og logistisk spørgsmål ud over det indholdsmæssige: hvor kommer koden på produktet, hvordan forholder det sig til eksisterende mærkater, og hvordan opretholdes forbindelsen med det digitale pasport i den tid, produktet er i brug.

Hvor det går galt i praksis

Datoen bliver forvekslet med "endnu langt væk". Fordi den 18. februar 2027 ligger i fremtiden, bliver forberedelsen nogle gange udskudt til selve året. Indsamling af data fra leverandører og etablering af en proces tager dog tid, som ikke lineært falder sammen med den resterende kalender.

Der antages, at forpligtelsen kun gælder for store producenter. For mindre importører og forhandlere af e-cykler, scootere eller batterier virker forordningen ved første øjekast som et emne for industrien. Spørgsmålet om, hvorvidt eget produkt falder under en af kategorierne, stilles derfor for sent.

Det indbygget batteri bliver overset. Ved produkter, hvori et batteri er indarbejdet — en e-cykel, en maskine, et apparat — bliver batteriet nogle gange behandlet som en biløsning, mens det kan medføre sin egen pasportverpligtelse, uafhængigt af pasportet eller overensstemmelsen for hovedproduktet.

Der ventes på "mere klarhed", som ikke komponerer med egen planlægning. Gennemførelsesbestemmelser og yderligere tekniske standarder skal stadig offentliggøres. At vente til alt er endeligt, betyder for nogle virksomheder, at forberedelsen først starter på det tidspunkt, hvor tiden til at indsamle data allerede er blevet stram.

Grænsen mellem batterikategorier bliver ikke skarpt trukket. Især ved industrielle anvendelser kontrolleres tærsklen på 2 kWh nogle gange for sent, hvilket betyder, at et produkt, der ligger lige over eller under denne grænse, vurderes forkert med hensyn til forpligtelse.

Hvad du kan fastlægge

• En oversigt over dine egne produktkategorier og for hver kategori resultatet af testen for, om batteripasset er applicable.
• En liste over leverandører pr. produkt, med angivelse af, hvem der leverer hvilke data (celspecifikationer, herkomst af råmaterialer, testresultater, reparations- og demontageinformation).
• Aftaler med leverandører om formen og tidspunktet for datapræsentation, helst skriftligt fastlagt, så det ikke kun forbliver mundtligt mellem personer.
• En intern ansvarlig eller afdeling, der overvåger processen omkring passet, herunder en tidsplan, der ikke først påbegyndes ved selve deadline.
• Dokumentation af placeringen af QR-databæreren på produktet og koblingen heraf til det digitale pas.
• En fil, hvor ændringer i regulering dokumenteres, så det ved senere ændringer er klart, hvilken version af forordningen der var udgangspunktet.

For virksomheder, der er usikre på, om deres produktkategori tæller eller ej, anbefales det først at teste egen situation mod definitionerne — for eksempel via siderne om Hvad er et batteri til lette køretøjer (LMT-batteri)? eller spørgsmålet Har et batteri fra en e-cykel eller scooter brug for et batteripaspoort? — før der investeres tid i at etablere en helt indsamlingsproces for data.