skal jeg også lave et batteripasport for et løst reservebatteri, som jeg sælger separat

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et løst reservebatteri, der sælges separat — altså ikke fast indbygget i en e-bike eller scooter, men som en reservedel — forbliver i princippet blot et batteri, som batteriforordningen forstår det. At adskille det fra det produkt, som det oprindeligt tilhørte, ændrer ikke noget ved spørgsmålet om, hvorvidt et pasport er obligatorisk. Det følger af artikel 11 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), artikel 77, som udtrykkeligt forudsætter muligheden for, at et batteri adskilles og udskiftes løst. Forordningen foreskriver således selv scenariet med det løse reservebatteri; det er ikke en undtagelsessituation, som reglerne ikke vedrører.

Fastslå, under hvilken kategori batteriet falder

For spørgsmålet om, hvorvidt et pasport er obligatorisk, er det ikke relevant, at batteriet sælges løst, men hvilken type batteri det er. Et reservebatteri til en e-bike eller scooter falder normalt under kategorien LMT-batterier (batterier til lette køretøjer). For en virksomhed, der ud over komplette køretøjer også har løse batterier på lager, betyder dette, at hvert batteri i sortimentet bedømmes på samme måde som batteriet, der allerede er monteret i et køretøj. Den, der er usikker på, om en bestemt batterityp falder under forordningen eller ej, finder klassificeringen på siden hvilke batterikategorier, der falder under forordningen. Også spørgsmålet hvad et LMT-batteri præcis er er relevant her, fordi løs salg i sig selv ikke ændrer denne kvalificering.

Fastslå, hvem der bringer batteriet på markedet

I praksis er den part, der bringer det løse reservebatteri som en separat vare på markedet — ofte importøren eller leverandøren — den part, der har pligt til at sikre, at der er et pasport, før batteriet sælges. Det kan være den samme part, der også importerer køretøjet, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. En virksomhed, der køber reservebatterier hos en anden leverandør end køretøjerne selv, gør klogt i for hver separat indkøbslinje at fastslå, hvem i den kæde der er først ansvarlig for at bringe det på markedet inden for EU.

Sikre, at paspoorten er der før salg af den løse del

Det vigtige er, at batteriet på det tidspunkt, hvor det tilbydes som en selvstændig vare til en køber, er forsynet med QR-datadrageren og det underliggende pasport. Det gælder lige såvel for et batteri, der som reservedel går over disken i en internetbutik eller hos en cykelmekaniker, som for et batteri, der allerede er monteret i et nyt køretøj, når det sælges. For en virksomhed med ti til hundrede medarbeidere, der ud over hele køretøjer fører en særskilt reservedelslinje, betyder det, at den reservedelslinje ikke kan behandles som en "biaktivitet": hver enkelt SKU med et eget batteri kræver sit eget pasport, knyttet til det pågældende batteri.

Skelne mellem reservebatteri og reparationsdel

Ikke alle batterier, som en montør får i hænderne, er nye batterier, der er bragt på markedet. Et batteri, der bruges til at reparere et eksisterende, allerede solgt køretøj i forbindelse med garanti eller vedligeholdelse, er anderledes stillet end et batteri, der som selvstændigt produkt indgår i sortimentet og sælges til vilkårlige kunder. Artikel 11 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), artikel 77 nævner netop udskillelse og udskiftning med tanke på denne type situationer, og det er en af grundene til, at dette spørgsmål må udredes mere præcist, end første indtryk antyder.

Hvor det går galt i praksis

En række situationer, hvor virksomheder fejler ved løse reservebatterier:

• Reservedelafdelingen arbejder uafhængigt af importafdelingen. De batterier, der sidder i nye køretøjer, får et pasport, men de reservebatterier, der købes separat og sælges via internetbutikken eller serviceskranken, bliver ikke betragtet som et selvstændigt produkt, der skal vurderes.
• Antagelsen om, at "det er dog det samme batteri" er tilstrækkeligt. En virksomhed sælger et reservebatteri, der er identisk med batteriet, der allerede sidder i køretøjet, og formode, at pasportets for køretøjsmodellen automatisk også gælder for det løse batteri. Et pasport er imidlertid knyttet til en specifik enhed, ikke til et modelnavn.
• Uklarhed om, hvem i kæden der er ansvarlig. Ved indkøb af reservebatterier via en mellemmand antages det, at fabrikanten længere nede i kæden allerede har ordnet dette, uden at det er blevet kontrolleret, om det passer, eller om den egen part er den første til at bringe det på markedet i EU.
• Små mængder bliver behandlet som ubetydeligt. En forhandler, der kun sælger et begrænset antal løse batterier om året ved siden af hovedaktiviteten, går fejlagtigt ud fra, at denne biaktivitet forbliver uden for synsfeltet, hvorimod forpligtelsen ikke afhænger af mængde.
• Reparationsbatterier og salgsbatterier holdes ikke adskilt. Batterier, der specifikt er beregnet til garantiudskiftning inden for et allerede solgt køretøj, bliver lagt på samme bunke som batterier, der sælges frit til enhver kunde, hvorved det ikke længere kan spores, hvilket batteri hvornår og til hvem blev givet.

Hvad du kan fastlægge

• En oversigt over alle produktlinjer med batterier, inklusive løse reservebatterier, med pr. linje spørgsmålet om, hvorvidt det drejer sig om et LMT-batteri eller en anden type — se også klassifikationen af batteritype under forordningen.
• En fastslået aftale inden for organisationen om, hvem der er ansvarlig for pasporttet på løse dele, adskilt fra den aftale, der allerede eksisterer for hele køretøjer.
• En registrering pr. solgt løs batteri, med serienummeret eller batchnummeret knyttet til det tilsvarende pasport og salgsdatoen.
• En internt skelnen mellem batterier beregnet til frit salg og batterier, der udelukkende anvendes til garanti- eller serviceudskiftning, med en forklaring på, hvorfor denne skelnen foretages.
• Korrespondance med leverandøren af reservebatterierne, hvori det er fastslået, om leverandøren selv leverer et pasport, eller om det skal sammensættes af egen organisation — relevant når der er tvivl om hvem der laver pasporttet når batteriet sidder i et produkt.
• En kort intern forklaring baseret på forklaringen på, hvad et batteripassport indeholder, der gør det klart over for medarbeidere på reservedelafdelingen, hvorfor et løst batteri ikke automatisk falder ind under køretøjets pasport.