i hvilket format skal jeg levere batteridata til pasporet

Et fast filformat er ikke specificeret i forordningen

Batteriforordningen foreskriver ikke et filformat, hvori data skal indsendes. Artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) regulerer, at der skal være et batteripas, knyttet til en QR-kode, og bilag XIII regulerer, hvilke data der skal indgå — men ingen af dem fastlægger, om det sker via en Excel-fil, en CSV, en PDF, en API-forbindelse eller en webformular. For dem, der i øjeblikket indsamler data hos en producent eller leverandør, betyder det, at indsendelseformatet i praksis er en praktisk aftale mellem de parter, der udveksler data, ikke en juridisk forpligtelse med et fastlagt teknisk format.

Hvad der er fastlagt, og hvad der ikke er

Hvad der er fastlagt: indholdet. Bilag XIII opregner, hvilke datakategorier der skal indgå i passet, såsom oplysninger om sammensætning, oprindelse, ydeevne og levetid, afhængigt af batteritypen. Hvad der ikke er fastlagt i forordningen: struktureringen af en fil, kolonnenavne, skilletegn i en CSV, eller strukturen af et regneark. Denne skelnen er vigtig, for det handler ikke her om frivillighed vedrørende indholdet — dette indhold er fastlagt — men alene om den form, hvori indholdet transporteres fra den ene til den anden, før det indgår i passet. For dem, der anmoder om data hos en leverandør, er denne forskel relevant: spørgsmålet "i hvilket format" hører faktisk til logistikken for dataoverførslen, ikke til den juridiske forpligtelse i sig selv.

Der er ikke inkluderet tekst fra bredere europæiske gennemførelsesbestemmelser, som ville fastlægge et teknisk dataformat for selve passet — som tidligere annonceret i forbindelse med gennemførelseshandlinger i henhold til artikel 77 — i de kilder, der er tilgængelige her. Hvad der fastsættes derudover herom falder således uden for det, der kan siges på grundlag af selve forordningen.

Endnu intet separat tidsplan for et dataformat

Der er ingen dato i de konsulterede kilder for indførelse af et obligatorisk teknisk filformat. Det, som derimod er fastslået: forpligtelsen til at have et batteripaspoort fra den gældende dato følger af artikel 77. Indtil det tidspunkt, hvor et eventuelt obligatorisk teknisk format fastlægges via en gennemførelseshandling — hvis det sker — forbliver valget af filformat for datalevering et spørgsmål om praktisk aftale mellem leverandør, producent og den part, som sammenstiller eller får sammenstillet pasporttet.

Sådan håndteres dette ved dataindsamling

Fra praktisk synspunkt er rækkefølgen normalt: først fastlægge, hvilke data der er nødvendige i henhold til bilag XIII, derefter stille spørgsmål om, i hvilken form leverandøren kan levere disse data. En leverandør, som er vant til regneark, leverer typisk en Excel- eller CSV-fil; en fabrik med et automatiseret kvalitetssystem leverer nogle gange en PDF med testrapporter eller en struktureret datafil. Da forordningen ikke foreskriver noget format, er det praktisk anvendeligt at tilslutte sig, hvad leverandøren allerede bruger, så længe indholdet er fuldstændigt og kontrollerbart. Hvilke data det præcist er, er beskrevet ved hvilke data skal jeg anmode min batterierleverandør om, og for batterier, der kommer via en celleleverandør, er der en særskilt udarbejdelse ved hvilke data skal jeg anmode om hos min celleverandør til pasporet.

Vigtigere end filformatet er det normalt, om de leverede data er fuldstændige og korrekte — en pæn CSV-fil med manglende eller forkerte data er lige så utilstrækkelig som et rodet PDF-dokument med alle korrekte oplysninger. Hvordan denne kontrol af korrekthed ser ud, er beskrevet ved hvordan kontrollerer jeg, om dataene fra min leverandør er korrekte. For dem, der ønsker at håndtere dette strukturelt, for eksempel fordi batterier løbende indkøbes fra samme leverandør, er det også muligt at fastsætte aftaler om leveringsform og indhold i indkøbskontrakten, så en leverandør ikke hver gang skal anmodes på ny om de rigtige data i den rigtige form — se hvordan fastlægger jeg leveringen af pasdata i min indkøbskontrakt. Ved en fabrik uden for EU, for eksempel i Kina, spiller leveringsformatet ofte en lidt større rolle, fordi sproget og systemerne er forskellige; dette er nærmere udfoldet i hvordan får jeg de rigtige pasportdata fra en fabrikant i Kina.

Grund: artikel 77 og bilag XIII i batteriforordningen

Denne fortolkning følger af to bestemmelser sammen. Artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) forpligter til et batteripaspoort med QR-kode, uden at præcisere et teknisk leveringsformat for de underliggende data. Bilag XIII i samme forordning beskriver det indhold, som paspoorten skal indeholde, også uden at foreskrive et format, hvori dette indhold skal leveres af producenter eller leverandører. Af fraværet af formatforeskrift i begge bestemmelser følger det, at valget af filformat ved datalevering ligger uden for det juridiske krav, og således er et spørgsmål om praktisk aftale.

Den, der nu indsamler data, bør først fokusere på indholdet fra bilag XIII og derefter tilpasse formen til det, som leverandøren praktisk kan levere. For dem, der endnu ikke er sikre på, om deres egne batterier snart falder under denne forpligtelse, findes der en separat forklaring under gælder batteripaspoorten for mine batterier.

Grundlag for dette

Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Batteriforordningen foreskriver ikke noget filformat. Ingen steder i artikel 77 eller bilag XIII står der, at data skal leveres som CSV-, XML-, JSON- eller Excel-fil. Hvad forordningen faktisk foreskriver, er, hvilke data der skal være i batteripaspoorten, og at disse data skal være tilgængelige via en QR-kode. Det format, som en virksomhed internt anvender til at vedligeholde disse data, eller sender til en tjenesteyder, er således blevet et praktisk spørgsmål, ikke et juridisk.

For en virksomhed med 10 til 100 ansatte er dette ikke en fribillet til at håndtere det vilkårligt. Den forpligtelse, der faktisk er konkret, er at indholdet er korrekt og fuldstændigt i henhold til bilag XIII. Formatet er underordnet herfor: et regneark, en PDF med tekniske specifikationer eller en eksport fra et ERP-system opfylder alle kravene, så længe de data, der er i dem, stemmer overens med det, som bilag XIII kræver.

Sikre at indholdet stemmer overens med bilag XIII

Bilag XIII nævner kategorier såsom generel batteriinformation, præstationer, holdbarhed og materialsammensætning. For en importør eller forhandler betyder dette, at leveret dokumentation — i hvilken form som helst — skal dække disse kategorier. Et teknisk datablad fra producenten er ofte et godt udgangspunkt, men dækker ikke altid alle felter, som bilag XIII kræver. Hvilke data der præcis er nødvendige, og hos hvem de anmodes, beskrives på siden om hvilke data du anmoder fra din batterileverandør.

Sikre at data kan overføres

Et andet praktisk punkt er, at data, uanset hvilket format de modtages i, skal kunne genbruges til udarbejdelse af paspoorten. Et fotografi af et typeplaket eller en scannet erklæring er ofte ikke tilstrækkeligt til at udfylde alle felter fra bilag XIII; en struktureret fil — også selv hvis det »blot« er et Excel-regneark — er normalt mere praktisk end løse dokumenter. For virksomheder, der får et batteripaspoort sammensat af en tredjemand, er spørgsmålet således ikke »hvilket format ønsker forordningen«, men »hvilket format kan den part, der sammensvejser paspoorten, behandle«.

Sikre at data fra forskellige kilder kommer sammen

Ved sammensatte produkter, såsom en e-bike med et batteri fra en producent og celler fra en anden, kommer data ofte fra flere kilder og således i flere formater. Dette er i sig selv ikke et problem, men det kræver en måde at sammenflettte disse data til ét komplet billede pr. batteri. Hvad der skal gøres, hvis det samme batteri ankommer via forskellige leverandører, beskrives på siden om hvad du gør, hvis samme batteri kommer fra forskellige leverandører.

Hvor det går galt i praksis

En importør modtager fra fabrikken i Shenzhen en PDF med et produktfoto og en kort specifikationstabel og antager, at dette er tilstrækkelig basis for passet. Ved nærmere læsning mangler data om materialsammensætning og levetidspræstationer, som bilag XIII stiller spørgsmål om. Formatet var ikke problemet; indholdet var.

En anden virksomhed modtager data i forskellige filer fra hver leverandør: den ene sender et Word-dokument, den anden en Excel-fil, en tredje kun et link til en produktside. Ingen inden for virksomheden har fået til opgave at sammenligne disse kilder til ét overblik pr. batteritype, så når passet skal oprettes, viser det sig, at ingen længere ved, hvilken version af hvilken fil der var den rigtige.

En tredje situation: en forhandler overtager de tekniske specifikationer fra fabrikanten ordret, uden at kontrollere, om enhederne og definitionerne stemmer overens med det, som bilag XIII stiller spørgsmål om. En kapacitetsværdi, der i fabrikantens datasheet er defineret anderledes end i forordningen, fører så til et pas med et tal, der ser korrekt ud, men ikke er det. Hvordan man kontrollerer det, behandles på siden om hvordan du kontrollerer dine leverandørers data for nøjagtighed.

En fjerde situation gælder for virksomheder, der selv ombygger eller reparerer batterier, for eksempel ved udskiftning af en akkupakke i et let erhvervskøretøj. De oprindelige data blev modtaget i et bestemt format ved første import, men efter reparationen blev det ikke dokumenteret, om og hvordan pasportdataene skulle opdateres. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt passet skal opdateres ved batteriskift, forklaret på siden om om passet skal opdateres ved reparation eller ombygning.

En femte situation: en virksomhed antager, at fordi fabrikanten har sendt "al dokumentation", er dataene fuldstændige. Ved forespørgsel viser det sig, at fabrikanten kun delte almindelig produktinformation og ikke de specifikke data om råstoffer, der er relevante for due diligence-pligten. Hvad denne pligt indebærer, er beskrevet på siden om hvad due diligence-pligten for batterier indebærer.

Hvad du kan fastlægge

Et overblik pr. batteritype over, hvilke data der allerede er modtaget, i hvilken fil, og hvilke der stadig mangler i forhold til bilag XIII.
En fast kontaktperson ved hver leverandør for leveranse af data og, hvis nødvendigt, supplering af data.
En aftale om leveringsformatet i indkøbskontrakten, så ikke hver leverandør sender en anden filtype uden gensidig aftale. Hvordan det kan dokumenteres, står på siden om dokumentering af aftaler om pasportdata i indkøbskontrakten.
En mappe pr. batteritype med de oprindelige kildefiler fra fabrikanten, så det ved spørgsmål eller kontroler kan spores, hvor en værdi i passet kommer fra.
En fast arbejdsgang for, hvad der skal gøres, hvis en leverandør ikke leverer eller leverer ufuldstændige data, med et eskalationstrin. Udgangspunkter herfor står på siden om hvad man skal gøre, hvis en leverandør ikke leverer oplysningerne.
En separat bemærkning ved batterier, hvor celler og pack kommer fra forskellige partier, med angivelse af, hvilken part der har leveret hvilken del af dataene fra bilag XIII. Se også siden om hvilke data der anmodes om hos en celleverandør til passet.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker på 2026-09-05. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.