skal jeg som maskinfabrikant også ordne et batteripasport for batteriet i min maskine

Ved et industribatteri over 2 kWh er svaret sædvanligvis ja

Hvis maskinbygeren monterer et batteri med en kapacitet over 2 kWh, falder det batteri under kategorien industribatterier, og der gælder pasportkrav for det. Selve maskinen behøver ikke et pasport — det drejer sig om batteriet, der er monteret i det. Den part, der monterer batteriet, bliver sædvanligvis det kontaktpunkt for pasportet, selv hvis batteriet er indkøbt hos en leverandør. Hvad der præcist er fastslået om denne 2 kWh-grænse, og hvorfor grænsen findes, er udarbejdet på siden om hvad 2 kWh-grænsen betyder for industrielle batterier.

Hvilke maskiner og batterier dette gælder for — og hvilke ikke

Dette vedrører maskiner med et monteret eller medfølgende batteri over 2 kWh: tænk på elektrisk drevne værktøjer, transportmidler til internt brug, generatorsæt med batteribackup, eller stationære installationer, der leveres som en del af en maskine. Det drejer sig uttrykkelig om batteriet, ikke om maskinen som helhed — maskinbygeren får således ikke uden videre en CE-lignende forpligtelse for hele produktet, men en forpligtelse, der er knyttet til energilagringselementet heri.

Uden for denne regulering falder et batteri under 2 kWh: det tæller som bærbart batteri, og for det gælder andre regler end pasportet — se siden om bærbare batterier og batteripasportet. Et LMT-batteri (for et let transportmiddel som en e-bike eller scooter) følger også en anden procedure, selv hvis det drejer sig om et industrielt produkt, hvor sådan et batteri tilfældigvis er monteret — hvad et LMT-batteri præcist er, står på siden om batterier til lette transportmidler. Og en maskine, der kun er forberedt på et batteri, men leveres uden batteri, har på leveringstidspunktet endnu ikke pasportkrav — det kommer i betragtning, så snart batteriet faktisk monteres eller bringes på markedet.

Fra den 18. februar 2027, med en opstartsfase, der allerede er i gang

Forpligtelsen for batteripasportet træder i kraft den 18. februar 2027. Indtil dette tidspunkt er der ingen lovmæssig pligt til allerede at have et pasport, men markedsdeltagernes forpligtelser i henhold til batteriforordningen — såsom vedligeholdelse af teknisk dokumentation og oplysninger om batteriet — løber allerede gennem artikler 38 til 44 i Forordning (EU) 2023/1542. Den, der allerede nu bringer en maskine med industribatteri på markedet, gør praktisk set klogt i at få disse oplysninger i orden, fordi det er de samme oplysninger, der senere kommer i pasportet. Mere om, hvordan denne ikrafttrædelsesdato præcist er udformet, står på siden om hvornår batterieposet bliver obligatorisk.

Hvad dette konkret betyder, i den rækkefølge, hvori det sædvanligvis foregår

For det første er det vigtigt at fastslå, hvilken rolle maskinbygeren spiller i forhold til batteriet: er batteriet indkøbt og monteret uændret, eller samles batteriet selv eller tilpasses, før det monteres i maskinen? Denne forskel bestemmer nemlig, hvem der efter forordningen optræder som markedsdeltager for det batteri — batterifabrikanten, importøren eller den part, der monterer batteriet og bringer det sammensatte produkt på markedet.

Derefter er det hensigtsmæssigt at se, om batteriet faktisk ligger over 2 kWh-grænsen, for det bestemmer, om det drejer sig om et industribatteri eller en anden kategori med andre regler. Dernæst er spørgsmålet, hvem der har oplysningerne om batteriet: celkemi, materialernes oprindelse, ydeevne og de øvrige oplysninger, der skal være i et pasport. Ved et indkøbt batteri ligger disse oplysninger sædvanligvis hos leverandøren eller fabrikanten, og denne information skal derefter overføres til den part, der til sidst sammensætter og offentliggør pasportet.

Til sidst er det praktisk at bestemme, hvem der anbringer QR-datbæreren på produktet, og hvem der holder passet tilgængeligt i ti år. Det er en rolle, som en maskinproducent kan outsource, men ansvaret for, at der findes et korrekt pas, forbliver knyttet til den part, der optræder som markedsaktør for det pågældende batteri. Den, der er usikker på, om et specifikt batteri i en maskine falder ind under denne forordning, kan sammenligne med den bredere forklaring på siden om eller batteripasportet gælder for egne batterier.

Hvor dette står: artikel 77 og artiklerne om markedsaktører

Forpligtelsen til at have et batteripasport for batterier, der falder ind herunder, er fastsat i artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542. Hvem inden for kæden, der er ansvarlig for denne forpligtelse — producent, importør eller den, der indfører batteriet og bringer det på markedet — fremgår af artikel 38 til 44 i samme forordning, som beskriver markedsaktørernes forpligtelser. Sammen fastlægger disse artikler ikke blot, at der skal være et pas, men også hvem der sikrer, at det kommer til og er korrekt.

Hvad skal der gøres nu

Et logisk første skridt er at kontrollere, hvilket batteri der sidder i maskinen, hvad kapaciteten er, og hvilken part der har leveret batteriet — med disse oplysninger kan det fastslås, om passet er relevant, og hvem der bliver kontaktpunktet herfor. batpas.eu sammenstiller passet på grundlag af de oplysninger, som producenten eller importøren fremlægger, hoster det i ti år og leverer den QR-datbærer, der anbringes på produktet.

Grundlag for dette

Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Maskinproduktion er en af de sektorer, hvor batteriet ofte ikke er slutproduktet, men en del af det. En stabelsvogn, en AGV, en mobil arbejdslygte, en landbrugsmaskine med elektrisk drivkraft: batteriet sidder i den, men kunden køber maskinen. Det ændrer, hvem der bærer hvilken forpligtelse, men det gør maskinproducenten ikke automatisk fri for nogen forpligtelse. Forordning (EU) 2023/1542, artikel 38 til 44 fordeler forpligtelserne blandt markedsaktørerne i henhold til den rolle, de spiller: producent af batteriet, importør, distributør eller producent af det produkt, hvori batteriet er indfældet. For maskinproducenter er især denne sidste rolle relevant.

Bestemme, om det indebygede batteri falder ind under forordningen

Det første trin er ikke juridisk, men teknisk: hvilken type batteri sidder der i maskinen, og over hvilken kapacitet. Industribatterier over 2 kWh falder ind under en anden ordning end mindre industribatterier eller LMT-batterier. For maskiner med en indebygget akkupack er det således først og fremmest et spørgsmål om at måle, ikke at fortolke. Hvad den præcise betydning af grænsen på 2 kWh er for industrielle anvendelser, er udarbejdet på siden om hvad 2 kWh-grænsen betyder for industrielle batterierog hvilke batterikategorier forordningen skelner mellem, findes på siden om which batteries fall under the Battery Regulation.

Bestemme, hvem i værdikæden der er batterifabrikanten

Maskinbygere bygger sjældent selv battericeller. Pakken kommer fra en leverandør, ofte uden for EU. Denne leverandør er i de fleste tilfælde den part, der anses som batterifabrikant, med de tilhørende forpligtelser i artikel 38 til og med 44. Maskinbygeren, som integrerer pakken, får dermed ikke automatisk samme rolle, men bliver dog den part, som slutkunden henvender sig til, hvis der mangler noget. For en pakke, der er købt uden for EU uden at en EU-importør er blevet udpeget, kan maskinbygeren selv blive anset som importør — med de forpligtelser, der er forbundet hermed.

Bestemme, om det indebygede karakteristika ændrer noget ved pasportpligten

Et batteri, der er fast monteret i en maskine, er stadig et batteri for anvendelse af forordningen. Det faktum, at slutbrugeren aldrig får pakken løst i hænderne, ændrer intet ved spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for et paspoort. Hvad der ændrer sig, er spørgsmålet om, hvem der sammenstiller og tilbyder pasporttet: den virksomhed, der først bringer batteriet på markedet i EU, hvilket i praksis ofte er leverandøren og ikke maskinfabrikanten. Denne opgavefordeling er beskrevet på siden om hvem der udarbejder pasporttet når batteriet er indbygget i et produkt.

Sikring af, at de korrekte oplysninger fra leverandøren bliver indhentet

Selv når maskinfabrikanten ikke er den, der udarbejder pasporttet, er det dennes ansvar at kunne dokumentere, at batteriet i maskinen opfylder kravene. Det betyder: ved indkøb af pakken at fastlægge, hvem der leverer pasporttet, under hvilket nummer, og om dette nummer medleveres ved levering af hver maskine. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte er dette typisk en opgave, der placeres ved indkøb eller engineering, ikke ved juridiske eller compliance-afdelinger, som ofte ikke eksisterer i denne størrelse.

Fastsættelse af, hvornår dette gælder for eget sortiment

Ikke alle maskiner med batteri falder øjeblikkeligt under forpligtelsen. Den dato, hvor pasporttet bliver obligatorisk, og for hvilke kategorier det gælder først, er forklaret på siden om hvornår batterieposet bliver obligatorisk. For maskinfabrikanter med en lang lagercyklus er dette relevant for at fastslå, fra hvilken produktionsdato eller levering kravet gælder for eget sortiment.

Hvor det går galt i praksis

Et tilbagevendende problem er, at leverandøren af akkupakken er uden for EU og ikke selv tilbyder et paspoort, fordi denne virksomhed antager, at "kunden klarer det". Maskinfabrikanten antager på sin side, at leverandøren gør det. Mellem disse to antagelser falder forpligtelsen.

En anden situation: maskinfabrikanten bygger maskiner med forskellige akkupakker ved siden af hinanden — nogle gange fra samme leverandør, nogle gange vekslende pr. projekt eller pr. kundebehov. Uden fast registrering pr. pakkevariant bliver det uklart, hvilket paspoort der hører til hvilken maskine, især ved efterordrer eller reservedele år senere.

En tredje situation opstår ved egen montering: nogle maskinfabrikanter samler selv cellemodulerne til et tilpasset pakke. Dette flytter rollen fra "montering af et færdigt pakke" til noget, der ligger tættere på batteriproducent, med et andet sæt forpligtelser fra artikel 38 til og med 44.

En fjerde: ved eksport af maskiner uden for EU antages det nogle gange, at pasporttet ikke er nødvendigt. Forpligtelsen hænger imidlertid sammen med markedsføring inden for EU, ikke med maskinens endelige bestemmelsessteder — dette fortjener at blive undersøgt i hvert enkelt tilfælde i den officielle tekst, ikke at blive anvendt som fast regel.

En femte situation opstår ved maskiner, der sælges både som løse dele og som indbygget helhed, for eksempel et erstatningsbatteriakku, der også kan leveres løst som del. Dette pakke kan derefter komme på markedet både inden for maskinekonstruktionen og løst, muligvis med en anden forpligtelse pr. salgsform.

Hvad du kan fastlægge

Et oversigt pr. akkupakkevariant: leverandør, hvorvidt et paspoort bliver tilbudt, og under hvilket nummer.
Indkøbsbetingelser, hvori det er anført, at leverandøren medfølger pasporttet (eller de underliggende data) ved hver forsendelse.
En fast kobling mellem maskinens serienummer og paspourtnummeret for det indbygget pakke, så dette også kan findes år senere ved vedligeholdelse eller udskiftning.
Dokumentation af egen rolle i forsyningskæden (montør, importør eller montør af pakken) — denne rolle kan variere pr. produktlinje og er ikke automatisk den samme for hele sortimentet.
En fast kontrol ved nye akkupakkleleverandører eller nye machinevarianter, forbundet med spørgsmålet om, hvorvidt batteriet falder ind under forordningen — se siden om hvorvidt batteripasset gælder for egne batterier som udgangspunkt i tilfælde af tvivl.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker på 2026-09-05. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.