Hvad ændrer sig med den nye batteriforordning?

Batterier får et digitalt produktpasport og strengere krav

Batteriforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542) erstatter det gamle batteridirektiv og tilføjer en række nye forpligtelser, hvor den mest synlige ændring er det digitale produktpasport. Batterier får desuden krav vedrørende genanvendt materiale i produktionen, oplysninger om kulstofaftrykket og strengere regler for indsamling og genbrug ved slutningen af levetiden. Det digitale produktpasport er den del, som de fleste markedsaktører først kommer i kontakt med: en online fil pr. batteri, der åbnes via en QR-kode på produktet, med oplysninger om sammensætning, oprindelse, præstationer og genbrug-oplysninger. Hvor en skriftlig eller digital overensstemmelseserklæring tidligere ofte var tilstrækkelig, medfører forordningen en løbende informationspligt: pasportet skal være tilgængeligt i hele batteriens levetid, ikke kun på salgstidspunktet.

Hvilke batterier dette gælder for, og hvilke der ikke gør

Forordningen skelner mellem forskellige kategorier af batterier, og ikke alle forpligtelser gælder for hver kategori på samme tidspunkt. Forpligtelsen til et digitalt produktpasport er rettet mod EV-batterier, batterier til lette køretøjer (såsom e-bikes og løbehjul) og industrielle batterier over 2 kWh. Mindre batterier, såsom løse batterier til husholdningsapparater, falder ind under andre dele af forordningen – såsom indsamlingsmål – men ikke under pasporten-pligten i samme form. For dem, der importerer, samler eller bringer e-bikes, scootere eller industrielle batterienheder på markedet, er forordningen således relevant fra det moment, produktet sælges i EU, uanset om fremstillingen foregår inden eller uden for EU. Den, der kun reparerer batterier, indbygger dem i eksisterende produkter uden at bringe dem på markedet som nyt produkt, eller udelukkende bruger dem inden for en virksomhed uden salg til tredjeparter, falder uden for kernen af denne forpligtelse – for disse situationer er forordningens egen tekst vejledende for at fastslå, om og hvilken rolle der gælder.

Fra den 18. februar 2027 er pasportet obligatorisk

Forpligtelsen til et digitalt produktpasport træder i kraft den 18. februar 2027. Indtil da er der ingen juridisk forpligtelse til et pasport, men andre dele af batteriforordningen er allerede trådt i kraft eller træder i kraft gradvist, såsom krav om fjernelse og udskiftning af batterier fra apparater og første rapporteringsforpligtelser. Det er således ikke sådan, at hele forordningen træder i kraft på én gang; pasporten-pligten er en af de senere og mest indgribende skridt i en serie. For de nøjagtige ikrafttrædelsesdatoer for andre dele af forordningen end pasportet er forordningens fulde tekst kilden – det opsummeres ikke her for at undgå at nævne datoer, der ikke stammer fra den citerede kilde.

Hvad dette konkret betyder for dem, der bringer batterier på markedet

Det første trin er at kontrollere, om de batterier, der importeres, samles eller sælges, falder under en af de kategorier, for hvilke pasporet bliver obligatorisk: elbil-batterier, batterier til lette køretøjer eller industrielle batterier over 2 kWh. Dernæst er det vigtigt at vide, hvilke oplysninger om batteriet, der allerede er tilgængelige — sammensætning, oprindelsen af råstoffer, testresultater, genanvendelsesinformationer — og hvilke af disse, der stadig skal indhentes fra producenten. Batterier, der bringes på markedet for første gang efter ikrafttrædelsesdatoen, skal have et pasport på det tidspunkt; for batterier, der allerede er solgt tidligere, er selve forordningen det sted, hvor man skal kontrollere, om og hvordan det gælder med tilbagevirkende kraft. I praksis er det tilrådeligt at vide i god tid før ikrafttrædelsesdatoen, hvilke oplysninger der mangler, fordi indsamlingen af disse — især for batterier, der er købt gennem flere led i kæden — kan tage længere tid end selve oprettelsen af pasporet. En platform som batpas.eu overtager samlingen, hosting og forsyning af pasporet med en QR-kode, men de underliggende oplysninger om batteriet er stadig noget, som producenten eller importøren selv skal levere.

Hvor dette står: forordningen og artikel 77

Forpligtelsen til et digitalt produktpasport for batterier følger af artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542, batteriforordningen. Denne forordning erstatter det tidligere battericirkulære og regulerer ud over pasporet også emner som genanvendt materiale, kulstofaftryk og indsamlingsmål, hver med deres egen plads i teksten og deres egen tidsplan. For den fulde og aktuelle tekst, herunder det præcise omfang pr. artikel, er selve forordningen den første kilde; Europa-Kommissionen vedligeholder desuden en oversigtsside om batterier og akkumulatorer med baggrund og aktuel status.

Den, der ønsker at begynde, gør klogt i først at bestemme, hvilken kategori deres egne batterier falder under, og hvilke oplysninger herom, der allerede er til stede — det er udgangspunktet for alt, hvad der følger efter, uanset om pasporet nu selv sammensættes eller outsources.

Grundlag for dette

Forordningen selv findes på EUR-Lex. Vi giver referencen til hver påstand; du skal ikke bare tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Batteriforordningen erstatter det gamle batteridirektiv og fungerer anderledes: en forordning gælder direkte i hver medlemsstat uden behov for forudgående national lovgivning. Virksomheder, der allerede overholder de gamle regler, ser nu en række nye forpligtelser, der går længere end blot indsamling og genvinding. Hvad er forskellen fra det gamle batteridirektiv viser, hvordan denne overgang ser ud; nedenfor fremgår, hvad der konkret ændres.

Et digitalt pas pr. batteri

For en del af batterierne kommer der et digitalt produktpas: et online dossier med tekniske data, oprindelse og præstationer, tilgængeligt via en QR-kode på batteriet. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder dette først og fremmest en ny informationsflow, der skal organiseres — indsamling af data hos producenten, opdatering af dem, og sikring af, at QR-koden på produktet forbliver og fungerer. Ikke alle batterier får dette pas; hvorvidt passet gælder for specifikke batterier er et første spørgsmål, der skal besvares, før der bruges tid på det.

Omhu i forsyningskæden

For større batterier kommer der en forpligtelse til at kortlægge oprindelsen af bestemte råstoffer (såsom kobolt, litium og nikkel) og vurdere risici i kæden. Dette påvirker især virksomheder, der selv importerer eller får produceret batterier, mindre dem, der blot videresælger allerede indbyggede batterier. I praksis betyder det, at der kræves dokumentation fra leverandører om, hvor råstoffer kommer fra — noget, der ofte endnu ikke systematisk dokumenteres.

Krav til kulstofaftryk og præstationer

For bestemte batterikategorier kommer der en forpligtelse til at beregne og oplyse kulstofaftrykket, og der gælder minimumskrav til præstationer og holdbarhed. For en importør betyder det, at disse oplysninger skal indhentes hos producenten — det er ikke en beregning, som virksomheden selv udfører, men noget, hvis tilstedeværelse skal kontrolleres, før et batteri bringes på markedet.

Udvidet mærkning

Foruden passet kommer der krav til etiketten på selve batteriet: oplysninger om kapacitet, sammensætning og et symbol for separat indsamling. For de fleste virksomheder er det en sag om at kontrollere, at producenten allerede anvender dette, og ikke selv skal designe det — medmindre batteriet bringes på markedet under eget mærke.

Udskiftelighed af batterier

For nogle produktkategorier gælder det, at batterier skal kunne fjernes og udskiftes af brugeren eller af en uafhængig reparatør. Dette påvirker især producenter og maskinbygningsvirksomheder, der integrerer batterier i deres eget produkt; det er en konstruktionskrav, ikke blot en administrativ forpligtelse. Hvem der laver passet, når batteriet er indbygget beskriver, hvordan det ansvar er fordelt mellem batteriiproducenten og producenten af slutproduktet.

Udvidet producentansvar

De forpligtelser vedrørende indsamling, genvinding og genvinding, der allerede fandtes, skærpes med nye mål. For en handelsvirksomhed betyder det ofte ingen nye tiltag, da det typisk håndteres via en producentorganisation — men det er værd at kontrollere, at egen registrering der stadig er opdateret.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte forekommer: en e-bike-importør antager, at passet kun gælder for autobatterier, og opdager for sent, at LMT-batteriet i det eget sortiment også er omfattet. Hvad et LMT-batteri præcist er præciserer denne afgrænsning og undgår en fejlvurdering baseret på ordene "auto" eller "køretøj".

En anden situation: en virksomhed tror, at kun producenten i udlandet er ansvarlig for pasportet, mens den person, der først bringer produktet på markedet i EU, ofte selv gælder som ansvarlig part. Det kommer ofte først frem ved en kontrol, ikke ved indkøbet.

En tredje: ved industrielle batterier vurderes 2 kWh-grænsen forkert, fordi et batteri-cellepakke vurderes i stedet for hele batterien, som den er i slutproduktet. Hvordan grænsen på 2 kWh præcis fungerer viser, at måleenheden her skal anvendes nøjagtigt.

En fjerde situation: data til pasportet indsamles først på det tidspunkt, hvor et batteri allerede er på vej til kunden, mens producenter i Asien nogle gange har brug for uger til at levere teknisk dokumentation. Det medfører forsinkelse i leveringen, ikke kun et administrativt problem.

En femte: en virksomhed antager, at et lille bærbart batteri (som i en powerbank) ligger uden for alle forpligtelser, mens visse krav også gælder for denne kategori, dog mindre omfattende end for LMT- eller industrielle batterier. Om bærbare batterier også falder under pasportet gør dette skel konkret.

Hvad du kan fastlægge

Et overblik pr. produktgruppe over, hvilke batterier der sælges eller importeres, med deraf det type (LMT, industriel, bærbar) og effekten i kWh.
Kontaktoplysninger og aftaler med producenter om levering af teknisk dokumentation, kulstoffodbprint-data og oprindelsesoplysninger.
En mappe pr. batterityp med de data, der er nødvendige for pasportet, inklusiv versionsstyring, når en producent ændrer en specifikation.
Aftaler om, hvem i kæden (producent, importør eller platform som batpas.eu), der sammensætter pasportet og holder det opdateret.
Bevis for registrering hos en producentorganisation for indsamling og genbrug, og datoen for den seneste opdatering af det.
En intern kontrol ved introduktion af nye produkter på spørgsmålet om, hvorvidt batterien falder under forordningen, f.eks. via spørgsmålet om, hvorvidt pasportet er relevant som en fast del af indkøbsprocessen.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske på 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.