Hvilke data skal være i batteripasporet?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Bilag XIII til Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen) angiver, hvilke data batteripasset skal indeholde. Der er tale om en omfattende liste, opbygget af et antal kategorier, der tilsammen skal give et komplet billede af batteriet: fra identifikation til kemi, fra ydeevne til genvinding. Artikel 77 i Forordning (EU) 2023/1542 (batteriforordningen), artikel 77 fastslår, at disse data gøres tilgængelige via QR-koden. For en virksomhed, der importerer eller markedsfører batterier, betyder dette især: at indsamle data, der ofte allerede ligger et eller andet sted hos producenten, og at samle dem på en struktureret måde.

Identifikations- og basisdata

Hvert batteri, der får et pas, skal kunne føres tilbage til en specifik model eller, for industrielle batterier og EV-batterier, til et individuelt eksemplar. Det kræver en konsistent måde at angive batteritypen, produktionsdato og -sted på, samt en forbindelse mellem det fysiske produkt og den digitale fil. For en importør af f.eks. femtenhundrede e-cykler om året betyder det, at basisoplysningerne pr. batch eller pr. serienummer entydigt skal stemme overens med det, som producenten leverer — ikke hvad der står på emballagen, for de to følger i praksis alt for ofte forskellige veje.

Sammensætning og kemi

Forordningen kræver data om materialsammensætningen og den kemiske sammensætning af batteriet. Det er mere end blot at navngive en produktkategori: det handler om batteritypen og de anvendte materialer i tilstrækkeligt detaljegrad til at kunne understøtte resten af passet — fra CO2-fodaftryk til genvindinginstruktioner. Hvordan dokumenterer jeg batterikemien i batteridatabogen? går dybere ind på, hvordan disse data praktisk registreres, og hvilke data om materialerne i et batteri skal jeg præcist angive beskriver hvilket detaljeringsniveau, der bliver krævet hertil.

Genanvendt materiale

For kobalt, lithium, nikkel og bly kræver bilag XIII en opgørelse af andelen af genanvendt materiale. Dette tal kommer ikke fra et skøn, men skal kunne forbindes med oprindelsen af råvarerne, sådan som producenten leverer dem. For en handelsvirksomhed, der køber batterier fra flere producenter, betyder det, at denne oplysning pr. produktlinje — og nogle gange pr. leverandør — skal indhentes og opbevares særskilt, fordi det varierer pr. batch.

Ydeevne og bæredygtighed

Kapacitet, nominel spænding, forventet levetid og lignende ydeevnekarakteristika hører til i passet. Disse data stammer normalt fra producentens tekniske dokumentation, men skal dog overføres i den rigtige form og enhed. Hvilke præstations- og bæredygtighedsdata hører til i databogen? præciserer, hvilke felter dette præcis er.

Sundhedsstatus

For batterier, der allerede er i brug — tænk på et brugt e-cykelakku eller et industrielt batteri, der skifter ejer — skal den aktuelle sundhedsstatus være tydelig. Dette er en af de få oplysninger, der ændrer sig efter salg, hvilket kræver en proces, der går længere end blot at udfylde én gang. Hvad er batteris helbredstilstand, og hvorfor skal det være med? beskriver, hvad dette begreb indebærer, og hvornår det bliver relevant.

Sikkerhed og farlige stoffer

Passet indeholder også sikkerhedsoplysninger og en opgørelse af farlige stoffer, der er behandlet i batteriet. For maskinbygere, der installerer batterier i eget udstyr, er dette en oplysning, som også eget teknisk dokumentation knytter an til. Hvilke sikkerhedsoplysninger skal være i batteridatabogen? og Hvilke farlige stoffer skal jeg rapportere i batteridatabogen? går videre herpå.

CO2-fodaftryk

Bilag XIII kræver en opgørelse over batteriets CO2-fodaftryk, opbygget af livscyklussen fra råstof til produktion. Dette er en af de mest beregningsintensive dele af passet, og Hvordan bestemmer jeg CO2-fodaftrykket for et batteri? beskriver, hvordan denne beregning praktisk opbygges.

Indsamling og slutning af levetiden

Til slut indeholder passet oplysninger om indsamling, demontering og genvinding: hvordan batteriet skal behandles ved slutningen af levetiden, og hvilke trin der hører til. Hvilke oplysninger om indsamling og genanvendelse hører til i batteridatabogen? udarbejder denne del nærmere.

Hvor det går galt i praksis

En almindelig situation er, at en importør modtager et teknisk datablad fra producenten, men at dette datablad ikke dækker alle felter i bilag XIII — f.eks. CO2-fodaftrykket eller den genvundne andel mangler, fordi producenten endnu ikke standard registrerer dette. En anden situation: data udfyldes generisk per produktlinje, mens helbredstilstanden skal registreres individuelt for hvert batteri, når det tages i brug. Det forekommer også, at en virksomhed har materialesammensætningen internt, men i en form, der ikke stemmer overens med det, som QR-databæreren har brug for — med forsinkelser ved levering af passet til følge. En fjerde situation er, at farlige stoffer er angivet på sikkerhedsdatabladet, men ikke er overført til pasformat, hvilket medfører, at disse to dokumenter divergerer.

Hvad du kan fastlægge

• En oversigt per produktlinje over, hvilke data fra bilag XIII, der allerede er tilgængelige hos producenten, og hvilke der skal anmodes om.
• Et fast anmodningsformat rettet mod producenter eller leverandører, så data modtages i en brugbar og konsistent form.
• En intern aftale om, hvem der er ansvarlig for at holde de data, der kan ændres, ajourført — såsom helbredstilstanden — se også Hvor ofte skal jeg opdatere oplysningerne i batteridatabogen?.
• En oversigt over, hvilke data der er offentligt tilgængelige, og hvilke der forbliver begrænset til bestemte parter, med en henvisning til Hvem må se hvilke oplysninger fra batteridatabogen? og Skal jeg offentliggøre fortrolige forretningsoplysninger i batteridatabogen?.
• Et arkiv over de underliggende kildefiler per batch eller serienummer, så data i passet altid kan spores tilbage til producentens oprindelige opgave.